Besøg af Praghosh Prabhu

Praghosh Prabhu, der er GBC’s repræsentant for Danmark, kommer på besøg i København fra fredag den 9.11 til mandag den 12.11. GBC er ISKCON’s øverste styrende råd, som Praghosh repræsenterer for denne del af verden. Har man noget, man gerne vil diskutere med ham, er man velkommen til at møde op. Skriv eventuelt i forvejen til lalitanatha@krishna.dk. Ellers er man velkommen til bare at komme til klasserne lørdag og søndag, hvor man har mulighed for at høre Praghosh Prabhu.

Diwali og Govardhana-puja

Onsdag den 7. november fejres Diwali, Herren Ramacandras tilbagevenden til Ayodhya efter 14 års landflygtighed. Dagen efter, torsdag den 8. november, er det Govardhana-puja, hvor Herren Krishna løftede Govardhana-bjerget for at beskytte Vrindavanas indbyggere mod Indras vrede. Begge dage er der festival i templet i København fra kl. 17.

Srila Prabhupadas bortgang

Søndag den 11. november er det Srila Prabhupadas bortgangsdag. I år er der gået 41 år, siden Prabhupada gik bort i Vrindavana i 1977.

Fem år tidligere i 1972 havde han også været i Vrindavana under Karttika, hvilket der skrives om på side 9. Forsidebilledet er fra tiden i 1977 kort før Srila Prabhupada gik bort.

Mere om Prabhupadas bortgang på bagsiden.