Af Lalitanatha Dasa

I 1959 udgav Srila Prabhupada sin første bog, Easy Journey to Other Planets. Interessant nok tog han udgangspunkt i videnskabens på den tid nylige opdagelse af antistof. Han benyttede denne opdagelse som et springbræt til at fastslå, at virkeligt antistof må være ånd eller bevidsthed, og præsenterede derefter Bhagavad-gitas grundfilosofi til et moderne videnskabeligt interesseret publikum.

Selv om Prabhupada gjorde opmærksom på, at virkeligt antistof må være bevidsthed, har moderne videnskabsmænd dog stadigvæk blot en anden form for materie i tankerne, når de taler om antistof. Ikke desto mindre kan selv denne diskussion af stof og antistof også være interessant. Faktisk gemmer der sig bag denne diskussion et af den moderne videnskabs store mysterier.

Når fysikere taler om antistof, refererer de til en anden form for materie, der er modsat ladet af det stof, vi er bekendt med i dette univers. Ifølge gængs atomteori består ”almindeligt” stof af en positiv atomkerne, der omkredses af negative elektroner. Antistof har derimod en negativ atomkerne og positive elektroner.

Hvad mere er, skulle der ifølge moderne fysik opstå lige store mængder stof og antistof, når materie dannes. Paradokset er derfor den overvældende overvægt af stof i vores univers, hvor antistof er så godt som ikke eksisterende. Big Bang skulle have frembragt lige dele stof og antistof. Trods det er universet, som vi nu kender det efter Big Bang, kun fyldt med stof. Det er selvfølgelig også en forudsætning for universets eksistens, som det er nu, for hvis der havde været lige så meget antistof som stof, ville de modsat ladede partikler hurtigt have udslettet hinanden i en eksplosion af energi.

At ubalancen mellem stof og antistof er et uforklaret mysterium, illustreres af en artikel i Nature, verdens førende videnskabstidsskrift, den 21. marts 2019. Her fortæller forfatteren om en ny observation fra CERN (verdens største partikelaccelerator i Schweiz),, hvordan ”Fysikere ser ny forskel på stof og antistof.” Den observerede forskel i nogle D-meson partikler ”er [dog] for lille til at forklare overvægten af stof …men den frembyder en ny vej til at få løst problemet,” som en partikelfysiker formulerer det. Men kan man overhovedet være sikker på, at forskerne faktisk har dokumenteret en forskel? I hvert fald noteres det: ”Effekten i D-mesoner er så lille, at den teknisk set er uhyre vanskelig at måle.” Det åbner mulighed for, at effekten kunne være en regnefejl i den voldsomt teoribaserede konklusion. Noget svar på paradokset på ubalancen mellem stof og antistof gives i hvert fald ikke her.

Expert Voice: “Vi ved det ikke”

I Space.com‘s “Expert Voices” serie indrømmer astrofysikeren Paul Sutter, at ”problemet med antistof” inden for astrofysikken fortsat er uløst. Oprindelsen til den manglende symmetri mellem stof og antistof er et iøjnefaldende problem inden for fysikken. Et problem, der presser grænserne for vores nuværende viden og forståelse af universet i nogle af dets tidligste øjeblikke.

Dr. Sutter giver en liste over ideer, som Big Bang kosmologer har overvejet i deres forsøg på at løse problemet, og kommenterer dem:

For det første bryder Dr. Sutter sig ikke om svaret, at vores univers blot blev født sådan: ”’Det er bare sådan, det er, venner’, er ikke det mest overbevisende argument i videnskabelige kredse,” bemærker han med et glimt i øjet.

Måske ”skete der noget,” foreslår Sutter så. ”En mærkelig proces frembragte mere stof end antistof.” Denne ide ser dog ikke ud til at gøre os så meget klogere end ide nummer 1. ”Det ville så afgjort have været et særdeles besynderligt sæt af tilstande, der skulle have forårsaget en sådan ubalance,” indrømmer han.

Måske en perfekt justeret hændelse brød fysikkens regler. Dette begynder at lyde ligesom intelligent design. Sutter: ”Uanset hvilken vekselvirkning eller proces der førte til stoffets endelige dominans [over antistof], må det så afgjort have været en besynderlig ting. Den skulle starte med at frembringe ikke blot et overskud af almindeligt stof, men også et overskud af ladning til at afbalancere det. Siden den samlede ladning må være forblevet den samme igennem hele processen, skulle den stofelskende vej være blevet perfekt opvejet af en parallel antistofelskende vej.”

Måske forsvandt antistoffet. Sutter kommer med nogle ”antydninger og forslag” om den svage atomkernekraft med plads til nogle spekulationer, men indrømmer, at det ikke er nok: ”Vi forstår kun svagt disse vekselvirkninger, specielt måden, hvorpå de skulle være sket i det tidlige univers, men selv der lægger vores bedste gæt på dets stoffavoriserende evne langt, langt under det minimum, der er nødvendigt for at forklare vores nuværende situation.”

I en 7,5 minuts video i artiklen forklarer Paul Sutter humoristisk og dog alvorligt disse problemer, men ender med en indrømmelse af uvidenhed. Han trækker på skulderen og bemærker: ”Dette er et uløst problem inden for fysikken.”

Her kunne man kommentere, at det er i hvert fald et uløst problem og fuldstændigt paradoks, hvis udgangspunktet på forhånd er en udelukkelse af en teistisk mulighed. Men hvis man er åben over for at se et intelligent arrangement i fordelingen af stof og antistof, behøver det ikke at være så stort et paradoks endda.

Hvis man ser sten stakket på en måde, der trodser alle fysiske love, kan man slutte, at en eller nogle har arrangeret dem således, selv om man måske ikke så dem gøre det. Man kan gætte på, at formålet var at afmærke en vej, eller måske er det et stykke kunst. Det er gætterier. Men man kan stadigvæk være sikker på, at der er tale om et arrangement, for ingen fysisk proces kan stakke sten på den måde. Noget tilsvarende kan man slutte om vores univers, der på samme måde slående ligner et arrangeret design med mange træk, der ikke kan være et resultat af fysiske love alene.

Man kan altså være åben over for muligheden af, at Gud designede vores univers, så det ville være beboeligt. Det ville forklare paradokset. Guds plan var der først. Derefter blev stoffet arrangeret for at tilgodese den. Men man kan selvfølgelig også vælge at ignorere den mulighed og holde Big Bang-kosmologerne selskab sammen med deres indrømmede uvidenhed og bare tro, at ”Et eller andet underligt skete.” Men hvorfor kalde det videnskab?

Noter:

1. Physicists see new difference between matter and antimatter, se https://www.nature.com/articles/d41586-019-00961-w

2. https://www.space.com/where-did-all-the-antimatter-go.html

3. Baseret på Creation Evolution Headlines, se https://crev.info/2019/03/still-no-explanation-for-matter-antimatter-imbalance/

Comments are closed.