Af Madan Gopal Dasa

De fleste af os er bymennesker, og hvis vi er interesseret i selvforsyning og enkelt liv, skal vi derfor først lære, hvordan man dyrker og lever af jorden. Det er en gradvis overgang, og det tager tid.

Alting tager tid, og man må være tålmodig. Hvis vi er én af dem, som går med idéer om at dyrke jorden, flytte ud på landet osv., må vi på et eller andet tidspunkt komme videre fra bare at tale om det til rent faktisk at gøre noget praktisk. Vi har sandsynligvis også mange romantiske og ofte upraktiske forestillinger om, hvad havebrug vil sige. Når jeg siger havebrug, mener jeg primært dyrkning af grønsager og måske frugter, fordi landbrug er dyrkning af korn og dyrehold med malkekøer og okser og er et andet kapitel. Indtil videre har jeg selv mest erfaring med havebrug og kan kun skrive om det, jeg selv gør og har gode (eller dårlige) erfaringer med.

Vi skal lære havebrug fra folk, der allerede kan det. På den måde lærer vi hurtigere og sparer en masse unødvendigt besvær. Vi behøver ikke at opfinde hjulet på ny, men vi må også gøre vores personlige erfaringer. De bedste at lære fra er dem, som er vokset op med det, og derfor har det i blodet. De ved, hvad de laver.

I begyndelsen af vores dyrkningskarriere får vi måske ikke så stor en høst og famler lidt i blinde. Det er der råd for: Spørg dem, som har erfaring! Jeg selv havde et fire måneders ophold hos Kutastha, en hengiven, som ejer og driver sin egen lille økologiske gård, som han lever af, i Frankrig. Han tager imod elever, primært med fransk statsborgerskab, fra forskellige alternative landbrugsskoler, og så får de deres praktik hos ham. De bor og arbejder på gården, og det var det samme, jeg også fik lov til, da jeg spurgte pænt. Jeg havde allerede været i gang længe med at dyrke grønsager, men efter dette ophold følte jeg virkelig, at jeg kom videre til et højere niveau.

Hvis haven ikke bare skal være en hyggelig lille hobby, men vi forstår, at det er livsnødvendigt, må vi også lære, hvordan man dyrker store mængder på en effektiv måde, og at det er nødvendigt at planlægge, så man kan have grønsager hele året rundt. Jeg dyrker til eget brug, og jeg sælger kun overskuddet. Det tager tid at blive selvforsynende med grønsager, men her er nogle praktiske råd, som jeg selv har haft god succes med i min egen have.

Såning og spiring

Man skal ikke være nærig med frøene, og det er bedre at så for mange planter end for få. Nogle frø kan sås direkte, og andre forspires, før de plantes om eller plantes direkte i jorden. Jeg begyndte for to år siden at bruge såbræt, som kan bestilles fra bl.a. frøfirmaer, og man kan få dem billigere, hvis man kender en professionel gartner.

Et såbræt består af f.eks. 100 huller, hvor man kommer såjord i. Man kan lave mange planter hurtigt på denne måde i stedet for at så i små individuelle potter. Det skal være en speciel jord til såning for at få de bedste resultater. Jorden skal presses i, men ikke for hårdt. Frøene sås, men dækkes kun let til, og bagefter vandes det hele med enten en sprayflaske eller en vandslange med et brusehoved, hvor man kan justere strålen til “støvregn”. Jorden må ikke gennemvædes, men kun gøres lidt våd på overfladen, ellers er der risiko for, at frøene rådner. Efter vandingen sættes brættet ned i en frugtkasse (eller anden kasse), og der lægges én eller to sider med avispapir ovenpå og nedenunder. Dette gøres for at holde på fugtigheden i jorden. Kassen anbringes indendørs ved stuetemperatur. Det er vigtigt, at man holder øje med frøene, for så snart de spirer, skal de med det samme have en grundig vanding (men ikke med for hård en stråle). En lille vandkande med vandehoved er fint. De skal også med det samme ud af stuen, ellers bliver planterne lange og ranglede, da de naturligt søger imod sollyset. De skal ud et sted, hvor der er lys fra oven, ellers udvikler de sig ikke naturligt. Det kommer også an på, hvad slags planter man har med at gøre, og selvfølgelig hvordan vejret er.

Hvis man sår efter perioden “sans gel”, som de siger i Frankrig, dvs. når risikoen for nattefrost er forsvundet eller minimal, kan man selvfølgelig sætte sine planter direkte ud i sollyset. Man kan også sætte dem ind i et drivhus, og evt. dække dem til med et stykke stof om natten, hvis der er meldt nattefrost. Hvis der er godt vejr, kan man nøjes med at sætte planterne ind i drivhuset om natten. Husk at vande og ikke lade dem tørre ud.

Drivhus og drivbænk

I Frankrig, hvor jeg bor, kan tomatplanter sås indendøre allerede i januar-februar, og når de spirer, sætter jeg dem ud i mit drivhus. Den gamle kopasser i Ny Mayapur har et strålende system, som fungerer udmærket, når det handler om at få tidlige tomatplanter. Inde i sit store tunneldrivhus har han placeret et mindre drivhus med et par borde indeni, og der stiller han sine første tomatspirer. Bordene holder planterne oppe fra jorden, så bl.a snegle ikke spiser dem, og det er varmere oppe i højden. I januar-februar er der stadigvæk risiko for hård frost i min region, men som gartner lærer man hurtigt altid at holde øje med vejrudsigten. Hvis der er meldt hård frost, 4-5 minusgrader eller mere, dækkes planterne til med noget stof uden at skade dem. Mine tomatplanter klarede sig fint sidste år under “dynen” ved minus syv grader om natten.

Drivhuset forlænger sæsonen i begge ender, og i mildere europæiske klimaer kan man have grønsager som bl.a salat, spinat og radiser hele året rundt derinde. Når det bliver varmt om sommeren, er det fint at kunne åbne begge ender helt op, ellers bliver der for varmt derinde, og planterne dør. Tunneldrivhuset er praktisk og billigt, da man kan fjerne dørene i begge ender, og drivhusplastik er relativt billigt og går ikke så let i stykker som f.eks glas.

De små planter er vores fremtid og vores mad, og vi er helt afhængige af dem, selv om vi tror, det er supermarkedet, vi får vores mad fra. Jo mere vi forstår vigtigheden af at blive mere selvforsynende, desto mere alvorligt tager vi det også, og vi kan blive dygtigere. Havebrug er en fornøjelse, hvis man gør det rigtigt, og følelsen af frihed og fornemmelsen af mestring er simpelthen euforisk. Prabhupada sagde, at de grønsager, vi selv dyrker, er mindst ti gange så gode som dem, vi køber i forretningerne, og Krishna skal jo have det allerbedste. Der findes ikke noget som friske grønsager, som høstes fra egen have og bruges med det samme. Hare Krishna.

Comments are closed.