Af Janardana Dasa

Som der står skrevet i Srimad-Bhagavatam 5.18.12:

yasyasti bhaktir bhagavaty akincana
sarvair gunais tatra samasate surah
harav abhaktasya kuto mahad-guna
manorathenasati dhavato bahih

Kun en person, der overgiver sig til Sri Krishna, kan udvikle gode kvaliteter.

Tvivlen nager. Hvad så med de gode kvaliteter, som folk uden tilknytning til Krishna-bevidsthed besidder? Kan eksempelvis en kødspiser besidde gode kvaliteter?

Ja, det kan han. Men kun midlertidigt. Fordi en kødspiser har valgt at spise kød, ignorerer han samtidig virkeligheden, han skaber. Fordi han dræber andre levende væsener, dræber han også evnen i sig selv til at se og forstå verden, sig selv og Krishna.

Srimad-Bhagavatam 10.10.04 konkluderer endvidere:

nivrtta-tarsair upagiyamanad
bhavausadhac chrotra-mano-’bhiramat
ka uttamasloka-gunanuvadat
puman virajyeta vina pasughnat

Kun en dræber af selvet eller en kødspiser er ikke tiltrukket af dette budskab om Sri Krishna og Hans vidunderlige kvaliteter og aktiviteter.

Mange prominente og intellektuelle personer, der også var vegetarer, som Leonardo da Vinci, Tolstoy og Marco Polo har erkendt, at kødspisning er roden til krig og alt ondt. Srila Prabhupada udfordrede således også ofte kristne for deres lemfældige omgang med deres femte bud om ikke at slå ihjel.

Den vestlige verdens værdigrundlag, der i store træk er kristendom, hvor kødspisning tillades, og verdens ondskab kan kædes sammen. Ondskab er destruktiv natur. Destruktiv og udnyttende adfærd. Ydermere har den vestlige verden eksporteret sit værdigrundlag til hver en lille afkrog af planeten.

Forslag til løsninger er mange. På den positive side er kødspisning nu udråbt i medierne som en af de store syndere, hvad var utænkeligt for bare nogle år siden.

På den negative side kan vi læse, at grådighed og udnyttelse af naturen og dyrene bliver mere udtalt og ekstremt.

Men som citateterne fra Srimad-Bhagavatam argumenterer, er løsningen Krishna-bevidsthed. Derfor kan det påstås og konkluderes, at Srila Prabhupada er den vigtigste meningsdanner i moderne tid. Værdierne og argumentationen, han præsenterer i sine bøger, er konklusionen på, hvordan man udvikler gode kvaliteter i Krishna-bevidsthed.

I Srila Prabhupadas bøger finder vi varige, solide og videnskabelige Krishna-bevidste løsninger på de problemstillinger, vi ligger inde med.

Krishna-bevidsthed transcenderer al religion, tro og filosofiske overvejelser. Med andre ord er filosofi, religion, tro eller for den sags skyld gode kvaliteter i mennesker uden Krishna-bevidsthed blot fanatisme eller et produkt af ens eller andres indbildning og midlertidig.

Virkeligheden, som er evig, hviler på Krishna (Bg. 7.7):

mattah parataram nanyat, kincid asti dhanan-jaya
mayi sarvam idam protam, sutre mani-gana iva

Derfor vil alt, der er forbundet med Krishna, være evigt og virkeligt, og omvendt det, der ikke er forbundet med Krishna, logisk set det modsatte.

Bhaktivinoda Thakura, en af Srila Prabhupadas forgængere, forbilleder og store inspiration, har digtet en bøn, som passende kan reciteres inden et måltid [se også side 20]. I den formulerer han, at sanserne og i særdeleshed tungens lyst til smage noget, som ikke først er ofret til Krishna, er som veje, der fører til helvede eller en helvedsagtig tilstand. Af frygt for at se virkeligheden i øjnene bevæger flertallet af verdens befolkning sig desværre imod en ubehagelig fremtid, hvilket bliver retfærdiggjort ved at spekulere, at døden er den absolutte ende på alt.

Comments are closed.