Af Lalitanatha Dasa

Det første elektriske batteri i moderne tid blev opfundet omkring år 1800 af Alessandro Volta. Ikke desto mindre har man måske kendt til tilsvarende batterier og dermed elektricitet i bl.a. Indien mange tusinde år før Volta.

I Agastya Samhita, en 5.000 år gammel vedisk tekst på sanskrit, er der tilsyneladende en beskrivelse af, hvordan man kan lave et tilsvarende batteri som Voltas. Arkæologiske fund over hele Indien af krukker med metal i, sådan som batteriet beskrives i Agastya Samhita, kan i dette lys også ses som bevis på, at fortidens Indien kendte til batterier og anvendte dem i stor udstrækning.

På en Youtube–video beskriver Praveen Mohan, hvordan han genskabte det batteri, der omtales i Agastya Samhita. Først anbragte han et stykke kobber og et stykke zink i en lerkrukke. Det i sig selv skabte ingen elektricitet. Ved den første måling med et voltmeter registreredes der ingen spænding.

Dernæst blev krukken, sådan som der står i Agastya Samhita, fyldt op med savsmuld, hvilket isolerede de to metalplader fra hinanden. Med det samme kunne der registreres en spænding på 0,4 volt mellem de to metalstykker. Herefter skal man ifølge i teksten tilsætte noget meget underligt: halsen fra en påfugl. På sanskrit hedder det sikhigriva, der betyder ’påfuglehals’. Mange påfugle har måttet lade livet på grund af folks forsøg på at genskabe Agastyas batteri. Praveen Mohan gør opmærksom på, at det må være en misforståelse. Der må være tale om et kodeord, som gamle alkymiske tekster bruger for at forvirre folk. Selv Isaac Newton skrev i sine alkymibøger om at tilsætte ’grønne løver’. Forskere forsøger stadig at regne ud, hvad han mente med det.

Ifølge Mohan kan ’påfuglehals’ i virkeligheden referere til en opløsning af kobbersulfat, der har den samme blå farve som halsen på en påfugl. Og minsandten, ved tilsætning af en opløsning af kobbersulfat steg spændingen i hans batteri til 1 volt. Det er nøjagtigt ligesom Voltas batteri for 200 år siden, hvor han også brugte plader af kobber og zink, imens han tilsatte svovlsyre som katalysator i stedet for kobbersulfat.

Ifølge Agastya Samhita kan man skabe en meget stærk kraft, hvis man forbinder 100 sådanne krukker. Her på billedet foroven er tre krukker forbundet, og spændingen er stærk nok til at få en LED-pære til at lyse.

Der er således ingen tvivl om, at man kendte til elektricitet i Oldtidens Indien og måske også andre steder i verden. Hvad blev den brugt til? I Dendera-templet i Egypten er der gådefulde udhugninger, der godt kan tolkes som anvendelsen af elektriske pærer (se billede). Man kan se, hvad der ligner enorme elektriske pærer med slangelignende tråde indeni. Man kan også se, at der går, hvad der ligner ledninger fra disse pærer til en kasse. Indeholdt denne kasse Agastya-batterier?

Lys fra Agastya-batterier er måske forklaringen på, hvordan man har kunnet se inde i de mørkeste kamre i pyramiderne eller i f.eks. Kailasa-templets inderste rum i Ellora (se Nyt fra Hare Krishna 1.2018). Disse rum er bælgravende mørke og ligger så langt inde, at det ikke kan lade sig gøre at oplyse dem med reflekterende spejle eller metalplader. Alligevel finder man de flotteste og mest detaljerede udhugninger i disse rum. Hvordan har det kunnet lade sig gøre? Det er umuligt at lave sådanne udhugninger uden et ordentligt lys. ”Med fakler,” er den mest almindelige teori. Men blafrende lys fra fakler kan ikke have givet det stærke og rolige lys, der er nødvendigt for at kunne se til lave sådanne fine stenarbejder. Der er heller ikke spor af sod eller kulstof på lofterne, som fakler ville have efterladt, hvis det var den måde, man skaffede sig lys på.

Så hvor kom lyset fra til at lave disse udhugninger ved? Er det muligt, at man fik lys fra batterier, som de beskrives i Agastya Samhita? Hvorfor skulle Agastya ellers omtale sådanne batterier for 5.000 år siden?

Hvad mere er, nævner Agastya mange avancerede mekaniske indretninger i den samme tekst. Han beskriver batteridrevne køretøjer. Han taler om at splitte vand i to slags lufte og bruge dem til at få balloner til at svæve. Det må referere til brint og ilt. Bemærk, at i moderne tid blev brint og ilt først opdaget i den anden halvdel af 1700-tallet.

Ved at forbinde 100 af Agastyas krukker, sådan som det foreslås i Agastya Samhita, får man en strøm, der er lige så kraftig som den, der kommer fra vores elnet. Når man kunne lave en sådan spænding, må man også have haft anordninger eller maskiner, der kunne bruge denne strøm. Er det forklaringen på, at mange bygninger i Indien og andre steder i verden fra fortiden bærer præg af at være tilvirket af maskiner, f.eks. Hoysalesvara-templet i Sydindien (der vil blive omtalt i en artikel i et af de næste numre af Nyt fra Hare Krishna)?

Man kan spørge, hvorfor Agastya foreslår lerkrukker i stedet for krukker af metal, glas eller træ til sine batterier. Siden han kendte til kobber og zink, kunne han godt have brugt disse eller andre metaller til sine beholdere. Men det er interessant, at lerkrukker tillader ’perkolering’, hvor vand siver langsomt ud igennem en lerkrukkes vægge og fordamper, hvilket virker afkølende. Denne afkøling kan have været vigtig med sådanne stærke spændinger, som Agastya omtaler.

Man kan spørge, at hvis disse lerkrukkebatterier brugtes i stor stil i fortiden, hvorfor har arkæologerne så ikke fundet i det mindste nogle af dem? Men det har de måske også. Der er faktisk blevet opdaget tusindvis af lerkrukker i forskellige størrelser over hele Indien. Den normale teori er, at disse krukker brugtes i forbindelse med begravelsesceremonier, f.eks. til kremeringsasker. Men mange af disse krukker indeholdt ikke menneskelige rester eller asker, men metalstykker. For eksempel fandt man i landsbyen Chandayan mange krukker med kobberstykker i. Disse krukker er blevet dateret til omkring 4.000 år gamle. Er disse krukker gamle batteribeholdere?

Hvordan skal alt dette forstås? Beviser beskrivelsen i Agastya Samhita sammen med de fundne krukker og de fantastiske tilsyneladende maskinbearbejdede genstande fra fortidens Indien, at den tids mennesker beherskede avanceret teknologi?

Hør eventuelt Praveen Mohan fortælle mere om dette spændende emne på https://www.youtube.com/watch?v=9-7Y3UuejOs.

Fodnoter

1.  http://www.phenomenalplace.com/2017/11/agastyas-ancient-indian-battery-was.html

Comments are closed.