BREVKASSE
SPØRGSMÅL: Vi hører altid succeshistorier (efterfulgt af taksigelse) om ønsker, som den Almægtige har opfyldt.
Men hvad nu, hvis man har aflagt et løfte om noget, der står én meget nær, og ønsket ikke bliver opfyldt inden for en bestemt tidsramme, så man så at sige ”misser bussen”? Hvad gør man så med sit løfte? Det er et dilemma for mig. Giv mig venligst et råd.
SVAR: Den fejl, vi begår, når vi nærmer os Gud, er, at vi kommer med vores egen ønskeliste over det, vi gerne vil have. Det er den forkerte tilgang. Den rette måde er at nærme sig Herren for at finde ud af, hvad Han ønsker af os. Vi må opgive vores selvcentrering og blive fuldstændigt og rent Gud-centrerede. I en sådan sindstilstand vil alle vores ønsker blive opfyldt, og vi vil opleve fuldkommen fred og tilfredshed hvert eneste øjeblik – i al evighed.
*
SPØRGSMÅL: Jeg har svært ved at forstå det vers i Bhagavad-gita, hvor Krishna siger til Arjuna, at han skal være hævet over bekymringer om ”vinding og tryghed”. Hvordan hænger det sammen med livet i en verden, hvor man netop hele tiden må tænke på disse ting? Man er jo altid optaget af at få økonomien til at hænge sammen, skaffe mad til sig selv og andre, køre forsvarligt og beskytte sin krop osv. Skal man så slet ikke bekymre sig om ”vinding og tryghed” i det almindelige menneskelige liv?
Jeg er især optaget af spørgsmålet om sikkerhed, fordi jeg arbejder med at køre et køretøj, der transporterer mennesker til deres arbejde. Selv om jeg til en vis grad forstår, at man ikke skal være overdrevent bekymret for risikoen for en ulykke, fordi Krishna har lovet Sin beskyttelse, må man stadig være opmærksom for ikke at forårsage eller blive involveret i en ulykke.
Hvad angår den beskyttelse, som Krishna lover Arjuna i vers 18.66 i Bhagavad-gita, forstår jeg, at den vedrører ens sadhana (åndelige praksis), sjælens sikkerhed og den beskyttelse, Han giver os, så vi kan udføre hengiven kærlighedstjeneste til den rene hengivne.
Men hvordan finder man i de praktiske forhold i denne verden af samsara den rette balance mellem at være fri for bekymring om sikkerhed og samtidig være bevidst om, at, som SrIla Prabhupada siger det, padam padam yad vipadam – der er fare ved hvert eneste skridt?
SVAR: At træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og at være bekymret for sikkerheden er to forskellige ting. Du skal gøre dit bedste og derefter stole på Krishna.
Lige nu er jeg for eksempel om bord på et fly. Jeg har spændt sikkerhedsselen. Det er en anbefalet sikkerhedsforanstaltning. Men det garanterer ikke, at jeg ankommer sikkert til min destination i morgen tidlig. Jeg har truffet alle de rimelige sikkerhedsforanstaltninger, men den materielle verden er stadig et farligt sted, uanset hvor mange forholdsregler jeg tager.
Jeg ved, at jeg ikke vil dø, medmindre og indtil Krishna godkender det. Jeg lægger mig fuldstændigt i Hans hænder og accepterer, at Han kan tage mit liv, når Han ønsker det. Derfor er jeg ikke bekymret, for jeg er fuldstændigt afhængig af Ham.
Samtidig tager jeg som en del af min pligt alle de forholdsregler, der står i min magt. Hvad angår de ting, som ligger uden for min kontrol, stoler jeg fuldt og helt på Krishna.