ULTADANGA JUNCTION ROAD 1

Af Puridasa Dasa

Næppe alle Hare Krishna-hengivne er bekendte med den nuværende adresse, men de fleste kender husets gamle adresse: Ultadanga Junction Road 1 i Kolkata (Calcutta).

Det var stedet, hvor Prabhupada første gang i 1922 mødte sin åndelige mester, Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati, og har således stor historisk og åndelig betydning for ISKCON og dens forgænger, Sri Gaudiya Math. Inden for de seneste ti år har hengivne i ISKCON erhvervet og restaureret huset og åbnet det for offentligheden. For fuldt ud at kunne værdsætte ISKCON er det nødvendigt at forstå vores historie. Ultadanga Junction Road er en vigtig brik i den historie.

ISKCON’s rødder

ISKCON er den moderne version af den oprindelige sankirtana-bevægelse, der blev lanceret af Sri Caitanya Mahaprabhu i Bengalen for omkring 500 år siden. Sankirtana-bevægelsen har til formål at udbrede fællessangen af Herrens hellige navne.

Ud fra mange forudsigelser i forskellige skrifter kan vi konkludere, at Herren Krishna Selv kom som Herren Caitanya Mahaprabhu og spredte sankirtana over hele Indien. Men det mest bemærkelsesværdige er, at Han forudsagde, at sankirtana ville sprede sig til hver eneste by og landsby i verden.

I næsten et århundrede efter Herren Caitanyas bortgang fra denne verden blev sankirtana-bevægelsen med succes ledet af en gruppe yderst lærde og åndeligt avancerede helgener. De berigede Mahaprabhus lære gennem deres utrættelige filosofiske, skriftlige, kommenterende og historiske værker samt gennem det enestående eksempel i deres egen praksis.

Men kort efter dem aftog den brede udbredelse af Krishnabevidsthed drastisk. I deres sted kom der følelsesstyrede mennesker, der tilsidesatte selv grundlæggende moralske standarder, imens de hævdede at være tilhængere af Sri Caitanya Mahaprabhu. Hans rene lære blev kun praktiseret af enkelte isolerede helgener og var praktisk taget usynlig for den brede befolkning. Denne situation fortsatte i næsten 250 år indtil fremkomsten af Srila Bhaktivinoda Thakura (1838–1914).

Srila Bhaktivinoda Thakura

Srila Bhaktivinoda Thakura var en højtuddannet bengalsk lærd. Af profession var han vicemagistrat under det britiske imperium, og i sit indre var han en revolutionær vaisnava, en ren hengiven af Herren Krishna.

Efter tidlig åndelig søgen og studier blev Srila Bhaktivinoda Thakura overbevist om, at Sri Caitanya Mahaprabhus lære er den mest ophøjede, der findes noget sted i verden. Han fandt den filosofisk uovervindelig, fuldstændig tilfredsstillende for hjertet, i overensstemmelse med alle åbenbarede vediske skrifter, og selv om den er meget ophøjet, er den tilgængelig og relevant for selv begyndere i åndeligt liv, for de hengivne praksisser, den foreskriver, kan udføres med lethed og glæde af alle mennesker uanset social status.

Srila Bhaktivinoda Thakura skrev utrætteligt og udgav mange bøger. Han genopdagede mange af stederne, der var forbundet med Sri Caitanya Mahaprabhus aktiviteter. Han korresponderede med adskillige filosoffer, teologer, ledere, lærde og professorer i sin samtid. Han sendte bøger til universitetsbiblioteker i udlandet, og han forestillede sig en verdensomspændende bevægelse for Krishnabevidsthed, selv om han følte sig magtesløs til at udføre denne enorme opgave alene. Derfor bad han til Herren om en dygtig hjælper. Som svar på hans bønner blev der i 1874 født en usædvanlig søn til ham og hans hustru, Bhagavati Devi. De kaldte ham Bimala Prasad Dutta.

Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura

Fra tidlig barndom viste forskellige hændelser, at Bimala Prasad ikke var en almindelig dreng, men en bemyndiget personlighed. Som han voksede op, udmærkede han sig både i åndelig og verdslig uddannelse. I 1905 aflagde Bimala Prasad som 31-årig et løfte om at recitere en milliard hellige navne på Herren (ved at sige Hare Krishna maha-mantraet på perler), før han begyndte sit missionsarbejde. Det tog ham ni år at fuldføre dette løfte.

I 1914 gik Srila Bhaktivinoda Thakura bort. I 1918 accepterede Bimala Prasad sannyasa, den forsagende livsorden, for at udføre den enorme mission, som hans far havde efterladt. Han blev kendt som Bhaktisiddhanta Sarasvati Gosvami Maharaja.

Srila Bhaktivinoda Thakura havde nået mange mennesker og haft stor indflydelse, men han grundlagde ikke en institution. Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati forstod, at det ikke er muligt for én eller få hengivne at udbrede Krishnabevidsthed over hele verden i hver by og landsby. Det kræver snarere en organiseret indsats fra mange mennesker over en længere periode. Derfor grundlagde Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati på selve dagen for sin sannyasa-accept Sri Caitanya Math i Mayapur i Vestbengalen, fødestedet for Sri Caitanya Mahaprabhu.

Begyndelsen på Ultadanga Junction Road 1

Samtidig følte han behovet for at prædike i Calcutta. På den tid var Mayapur afsides og omgivet af jungle, mens Calcutta var en moderne storby, der var fuld af kulturel og intellektuel vitalitet. Sammen med sine to hoveddisciple, Kunjabihari Vidyabhusana og Ananta Vasudeva, søgte Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati efter en passende bygning. Deres søgen endte til sidst ved Ultadanga Junction Road 1 midt i byen. Det var et hus få gader syd for Kunjabihari Prabhus hjem, og Srila Sarasvati Thakura opholdt sig der under sine besøg i Calcutta.

Kunjabihari Prabhu lejede ejendommen for 50 rupier om måneden, hvilket på den tid var et betydeligt beløb. Lejen blev i begyndelsen fuldt ud betalt af Kunjabihari Prabhu fra hans beskedne løn som postkontoransat i det britiske styre. Da det senere blev vanskeligt for ham at betale hele lejen, blev der lavet en ordning, hvor tre hengivne familier boede i stueetagen for 25 rupier, mens de resterende 25 rupier blev betalt af Kunjabihari Prabhu.

Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati boede i et enkelt værelse ved siden af den åbne terrasse, hvor han holdt foredrag. Snart blev bygningen kendt blandt hans tilhængere som Bhaktivinoda Asan (Bhaktivinodas sted) og blev centrum for en spirende prædikebevægelse.

Bhaktivinoda Asan (1918–1930)

Fra begyndelsen var Bhaktivinoda Asan hovedbasen for Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakuras prædikearbejde. I løbet af sine tolv år der etablerede han flere store og små templer i forskellige dele af Indien og Bangladesh.

Den 6. september 1920 installerede han på Sri Krishna Janmastami en stor Deitet af Caitanya Mahaprabhu samt mindre Deiteter af Radha-Krishna, som han navngav Sri-Sri Gandharvika-Giridhari. Fra den dag blev Sri Bhaktivinoda Asan formelt kendt som Sri Gaudiya Math.

Da stedet blev Sri Gaudiya Math, flyttede de tre familier, som boede der, til andre steder. Mange internationale lærde, religiøse personer, politikere, konger, velhavende jordejere fra forskellige stater og andre indflydelsesrige personer mødte Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura dér.

I juni 1927 blev Srila Bhaktivinodas bengalske tidsskrift Sri Sajjana-Tosani første gang udgivet på engelsk dér under navnet The Harmonist. De engelsksprogede dagblade i Kolkata, Amrita Bazar Patrika og The Bengalee, dækkede regelmæssigt Sri Gaudiya Maths aktiviteter i deres publikationer.

I Bhaktivinoda Asan mødte Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura mange unge mænd, som senere blev hans fremtrædende og ledende disciple. Deres åndelige rejse begyndte således dér. Bhaktivinoda Asan var hovedkvarter for Sri Gaudiya Math, indtil et nyt tempel blev bygget i Bagbazar-distriktet i Calcutta.

Et meget særligt møde i 1922

Blandt alle Srila Bhaktisiddhanta Sarasvatis møder med gæster er ét særligt vigtigt for ISKCON’s medlemmer og faktisk for hele verden. Det var hans møde med Abhay Charan De, som senere blev kendt som Srila A. C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada, grundlægger (acarya) af Det Internationale Samfund for Krishnabevidsthed.

En aften i 1922 mødte Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura denne entusiastiske unge mand, Abhay Charan De, som i begyndelsen var tilbageholdende med at komme og næsten måtte bringes dertil med magt af sin ven Narendranath Mullik. Ved deres allerførste møde på terrassen i Bhaktivinoda Asan modtog den unge Abhay Charan De en profetisk instruktion fra sin åndelige mester:

“I er uddannede unge mænd. Hvorfor prædiker I ikke Herren Caitanya Mahaprabhus budskab over hele verden?”

Denne ene instruktion ændrede hele retningen i Srila Prabhupadas liv. Han blev indviet af Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati i 1933, accepterede vanaprastha (tilbagetrukket liv) i 1954 og sannyasa (forsagelsesliv) i 1959. Til sidst ankom han i 1965, 69 år gammel, til New York City, og efter et års indsats grundlagde han ISKCON i 1966.

Gennem ISKCON udbredes Krishnabevidsthed nu kraftfuldt over hele verden og opfylder dermed forudsigelsen fra Herren Sri Caitanya Mahaprabhu. Hele ISKCON’s udvikling er frugten af det frø af instruktion, der blev sået i den unge Abhay Charan Des hjerte i Bhaktivinoda Asan. Derfor kan stedet betragtes som ISKCON’s åndelige fødested.

Den senere historie

Den 5. oktober 1930 fandt en stor installationsceremoni af Deiteter sted i Gaudiya Maths nybyggede, monumentale tempel i Bagbazar-distriktet i Calcutta. Netaji Subhas Chandra Bose, som på det tidspunkt var borgmester i byen, var en af de inviterede gæster.

Efter at Bagbazar Gaudiya Math blev taget i brug, flyttede Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura og hans tilhængere dertil. Det lejede hus på Ultadanga Junction Road 1 tilhørte en Deitet ved navn Sridhara Thakurajiu. Ifølge indisk lov kan Deiteter eje ejendom. Forvalterne af Sridhara Thakurajiu udlejede bygningen til tre lejere, og deres efterkommere blev boende i mange år og passede dermed på ejendommen.

De fleste af de oprindelige bygninger omkring Bhaktivinoda Asan blev gradvist revet ned og erstattet af nye, men ved Krishnas ufattelige arrangement forblev Bhaktivinoda Asan intakt, selv om adressen blev ændret. I stedet for Ultadanga Junction Road hedder stedet nu Gauri Bari Lane, et navn, der stammer fra “Gaudiya Bari” eller “Gaudiya vaisnavas’ bolig”.

ISKCON’s involvering

I 2003 besøgte to entusiastiske hengivne fra ISKCON’s Padayatra (“gående pilgrimsrejse”) de steder i Kolkata, hvor Srila Prabhupadas livsaktiviteter havde fundet sted. Indtil da var denne bygning aldrig blevet identificeret eller besøgt af ISKCON-hengivne. Efter en stor indsats med hjælp fra en sannyasi fra Gaudiya Math og gamle billeder af Gaudiya Math lykkedes det dem at identificere bygningen.

De tog en af de få nulevende disciple af Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura, Lalita Manjari Devi Dasi, med i bil dertil, og hun identificerede med absolut sikkerhed terrassen og boligkvartererne, hvor Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura havde opholdt sig. Hele terrassen var dækket af naturligt voksende tulasi-planter.

Da de hengivne glade var på vej væk, fik de at vide, at bygningen var blevet solgt til en udvikler og muligvis ville blive revet ned inden for en uge. De skyndte sig til ISKCON Kolkata og fortalte de hengivne der alt, hvad de havde fundet ud af.

ISKCON Kolkata blev involveret, og gennem en ihærdig indsats overbeviste de udvikleren om husets historiske betydning, hvorefter han annullerede sin plan om nedrivning.

I 2008 overtog ISKCON officielt huset fra Sridhara Thakurajiu Trust. Nogle lejere boede stadig der, men i 2018 kom bygningen efter ti års vedholdende indsats fuldt ud under ISKCON. Lejerne fik en rimelig kompensation og alternative boliger. På dette tidspunkt havde huset også fået status som national kulturarv.

Genoprettet til sin oprindelige glans

Efter at ejendommen kom i ISKCON’s besiddelse, begyndte et omfattende restaureringsarbejde, der blev udført på en måde, så hver del af bygningen kunne bevares, som den var på Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakuras tid. Selv de materialer og teknikker, der blev brugt for hundrede år siden, blev anvendt for at bevare alt i sin oprindelige form.

Til sidst blev det renoverede Bhaktivinoda Asan åbnet for det verdensomspændende fællesskab af hengivne den 21. februar 2022 på Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakuras 148-års fødselsdag og 100 år efter det glorværdige møde mellem Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati og hans kære discipel Srila Prabhupada.

Senere den 1. september samme år, årsdagen for fremkomsten af Sita Thakurani (gemalinde til Advaita Acarya Prabhu), blev pratibhu-vigrahaer (repræsentative Deiteter) af de oprindelige Deiteter af Gandharvika-Giridhari installeret.

Bhaktivinoda Asan fungerer i dag som et outreach-center for ISKCON Kolkata. Det har modtaget stor anerkendelse fra besøgende hengivne fra hele verden for sin fortryllende atmosfære, udsøgte interiør, imponerende bevaring og levende fremstilling af sin historie. Som en besøgende hengiven sagde: “Det er en åndelig tidsmaskine.”

Fra Back to Godhead 59-03 2025. Artiklens forfatter Puridasa Dasa, discipel af HH Bhakti Caru Swami, kom til Krishnabevidsthed i 2012, det samme år, hvor han også blev færdig med sin ingeniøruddannelse. I 2016 blev han fuldtidsmedlem af ISKCON’s Radha-Govinda-tempel i Kolkata. Han underviser unge i Krishnabevidsthed, tjener som pujari (tempelpræst) og leder et bhakti-sastri-kursus.

Artiklen har hentet oplysninger fra bl.a. Sri Bhaktisiddhanta Vaibhava af Bhakti Vikasa Swami, Srila Prabhupada-lilamrta af Satsvarupa dasa Gosvami, forskningsarbejdet udført af Sundara Gopala Dasa ved Bhaktivedanta Research Centre i Kolkata samt erindringer fra Krishnananda Dasa fra India Padayatra-teamet og Ananga Mohana Dasa og Radharamana Dasa fra ISKCON Kolkata.

Her er lidt billeder fra Deena Bandhu Prabhus besøg. (Billeder af Arjun Bhattacaryya)