Af Jahnu Dasa
Jeg fik et spørgsmål: ”Hvor meget ville du give for at skabe en Gud og lade ham forblive i din regions kultur i generationer?”
Mit svar er, at Gud og religion har været en del af menneskesamfundet, så længe vi kan huske. Det er nærmest evnesvagt at spørge om, hvor meget man ville give for at skabe Gud.
Alle samfund i verden har en religiøs fortid. Vikingerne var religøse, og deres opfattelse af religion er tættere på den vediske fremstilling, end både kirken og islam er det.
Desuden var vikingerne stort set vegetarer. De havde ikke råd til at slagte deres dyr. De havde en månedelig blutfest, hvor de spiste kød og drak sig fulde i mjød. Ellers dyrkede de hirse og levede af det til dagligt.
Efter det blev moderne i verden at være irreligiøs, er samfundet gået mere og mere ad helvede til.
Man har asfalteret naturen over, og slagter dyr som gale. De to største forretninger i verden er kød og våben. Vi lever klart i en forrykt verden.
Men pølsedanskeren kan ikke fatte, at der er en sammenhæng mellem den voldsomme måde, naturen opfører sig på, og det faktum, at vi slagter millionvis af levende skabninger om dagen. Krig dræber et par tusinde mennesker om dagen, men kødbranchen myrder i tusindvis af skabninger per sekund i verden hver dag året rundt.
Der er en statistik, der siger, at 7.000 kyllinger slagtes per sekund i verden. Vi straffes af naturen for dette hæmningsløse myrderi. Kun en hjernedød klon fatter det ikke, og fordi klonerne er i overtal, går verden ad helvede til.
”Du er ikke en miljøforkæmper, hvis du spiser kød.” James Cameron, Hollywod-direktør.