BHAKTI-YOGA I HJEMMET

Af Rohininandana Dasa (Oversat af Jesper Frydenlund)

Enhver, der ønsker at anerkende den simple sandhed: ”Jeg er Herren Krishnas tjener,” kan bære tilaka, det lermærke, som hengivne bærer i panden og andre steder på kroppen.

Du synes måske ikke, at du har megen hengivenhed til Krishna, men det forhindrer dig ikke i at bære tilaka i og med, at det er et tegn på, at du forsøger at være en af Hans hengivne. Hvad mere er, udvikles kvalifikationerne for at være en af Krishnas hengivne snart hos den person, der lærer kunsten at bære tilaka.

Hvorfor dekorere kroppen?

En Krishnahengiven dekorerer kroppen, fordi den er Guds tempel. I stedet for at dekorere vores krop, som var den selvet, eller ødelægge den eller foragte den for dens urene udskillelser kan vi respektere den og tage os af den som den Højeste Herres bolig. Sjælen bor i kroppen, og det gør Oversjælen – Herren – også. Ligesom et hus bliver bygget og vedligeholdt for ejerens skyld, er ”vores” krop skabt for at behage dens sande ejer, Herren Krishna. At dekorere kroppen med tilaka glæder Ham. At påføre os tilaka hjælper os med at huske, at vi tilhører Krishna. Og når andre ser en person bære tilaka, bliver de ikke kun mindet om Krishna. De bliver også befriet for syndige reaktioner. Når vi bærer tilaka på vores krop, beskytter Herren os fra alle sider. Da Srila Prabhupada gav en discipel navnet Tilaka Dasi, fortalte han hende, at tilaka betyder ”personificeret sejr”.

Hvornår man skal bære tilaka?

Selv om man kan tage tilaka på når som helst, er det bedste tidspunkt at påføre det efter bad. Det er særligt passende at bære tilaka under din puja – din tilbedelse derhjemme. Når du tilbeder Deiteten hjemme som familie, kan alle bære det eller i det mindste den person, der udfører arati (altså pujarien). Du kan også bære tilaka, når du besøger templet eller deltager i forskellige festivaler som Ratha Yatra.

Et vigtigt tidspunkt at bære tilaka på er ved døden. Enten før en person dør eller lige efter, vil personen, hvis man som minimum påfører tilaka i panden, opnå evig velsignelse. Selvfølgelig kan døden indtræffe når som helst, og derfor er det klogt altid at bære tilaka.

Du føler dig måske genert over at bære tilaka offentligt. Men lad være med straks at drage konklusioner om, hvad andre måtte tænke. Det kan være, de er nysgerrige. Srila Prabhupada fortalte en historie om en fabrik i Indien, hvor de fleste af de hinduistiske arbejdere var vante til at bære tilaka. Da deres nye chef, en muslim, bekendtgjorde, at hvem end der fortsatte med at bære tilaka, ville miste jobbet, mødte alle undtagen én mand op på arbejde dagen efter uden tilaka i panden. Fabriksejeren indkaldte til møde og meddelte, at fra nu af ville denne ene modige mand være den eneste, der havde lov til at bære tilaka på arbejdet.


Forskellige slags tilaka

Hvis man rejser rundt i Indien, vil man se en række forskellige mærker, der pryder folks pander og kroppe. Sådanne mærker angiver personernes tilhørsforhold til bestemte grupper og deres hengivenhed over for en bestemt form af Gud eller en halvgud. Groft sagt vil man se to forskellige slags tilaka: det lodrette mærke hos vaisnavaerne, der er Krishnahengivne, og de tre vandrette linjer hos saivitterne, der er tilhængere af Siva og tilslutter sig den upersonlige opfattelse af Gud.

Blandt vaisnavaerne findes der flere undergrupper, der kan identificeres ud fra deres tilaka-stil såsom dens form og farve samt hvilken type materiale, der bruges til at lave den. Den tilaka, der bæres af hengivne i Hare Krishna-bevægelsen, viser, at vi tilhører den discipellinje, der stammer fra Herren Caitanya Mahaprabhu. Den øverste del af denne tilaka, der er formet som tænderne på en stemmegaffel, repræsenterer Herren Krishnas fodaftryk, og den bladformede del på den øveste del af næsen symboliserer et blad fra tulasi-planten, der er Krishnas yndlingsplante. De to lodrette linjer symboliserer også væggene i et Radha-Krishna-tempel, og mellemrummet mellem de to linjer udgør således Radha og Krishnas bolig. For andre vaisnavaer kan de to linjer repræsentere Brahma og Siva, og rummet imellem dem symboliserer Visnus bolig. En rød linje i midten kan repræsentere Laksmi, Herren Visnus evige ledsagerske. De to linjer kan også tolkes som Yamunaflodens bredder, eller de kan symbolisere Herren Rama og Laksmana, der står på hver side af Sita. Den streg, der er nederst i denne type tilaka, symboliserer den hengivne Hanuman, der knæler ved Deres fødder. De mange forskellige slags tilaka er lige så mangfoldige som de betydninger, der ligger bag dem.

Sådan laver man tilaka

ISKCON-hengivne laver som regel deres tilaka af en cremet, lysebrun ler, der kaldes gopi-candana og hentes fra en hellig sø nær Dvaraka, Herren Krishnas gamle by ved Gujarats vestkyst. Krishnas mest hengivne tilbedere, gopierne, besøgte engang denne sø. Du kan højst sandsynligt få fat i gopi-candana fra dit lokale tempel eller via en forhandler af religiøse artikler og tilbehør. Hvis ikke, så kan ler fra Vrindavana eller et hvilket som helst andet helligt sted også bruges. Selv almindeligt pottemagerler er fint. Ifølge Hari-bhakti-vilasa, en bog af Srila Sanatana Gosvami om vaisnava-praksis, kan enhver slags jord bruges til tilaka, især jord fra en flodbred eller under en tulasi-busk. Kom lidt vand i venstre håndflade og gnid en klump tilaka-ler godt rundt, indtil du får en jævn, cremet masse. Mens du gør dette, kan du recitere Hare Krishna-mantraet, eller hvis du foretrækker det, kan du recitere et mantra fra Padma Purana. Du kan finde dette mantra i en kommentar til Caitanya-caritamrta (Madhya 20.202) såvel som i den lille danske sangbog.

Sådan påfører du tilaka

Påfør tilaka med ringfingeren på din højre hånd. Lav et mærke cirka så bredt som afstanden mellem dine øjenbryn fra roden af næsen og op til hårgrænsen og lav to parallelle linjer. Hvis linjerne bliver skæve, kan du rette dem til med højre lillefinger. Hvis din pande er ujævn, som min er det, kan du udvikle din egen metode til at påføre leret. Lav nu det bladformede mærke, der skal strække sig fra bunden af de to linjer og cirka tre fjerdele ned ad næsen. Efter at have markeret panden skal du påføre tilaka på elleve andre steder på kroppen.

Mens du påfører tilaka, skal du recitere de passende navne på Visnu, som er anført her, om kesavaya namah, som betyder: ”O min Herre Kesava, jeg tilbyder Dig mine ærbødige hyldester.” Når vi markerer vores kroppe, reciterer vi tolv af Hans hellige navne.

Hvis du ikke kan finde ler til at lave tilaka (eller hvis det ikke vil falde i god jord hos din chef, at du bærer tilaka på arbejdet), kan du gennemføre den helt samme proces blot ved brug af vand. Brug vand, der har været benyttet til at bade Deiteten, eller rent vand, som du har helliggjort ved at recitere Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare, Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare. Ved at recitere Herrens navne og påføre den usynlige repræsentation af Hans tempel vil du være beskyttet og åndeligt inspireret til en dag i Krishnabevidsthed.

For mere information om tilaka, se The Nectar of Devotion, siderne 54 samt 73-74.