Af Jahnu Dasa

En ny religion er opstået i den globale kultur – scientismen. Selv om videnskaben intet fornuftigt har at sige om den virkelighed, vi lever i, bliver de brede masser indoktrineret med ideen om, at videnskaben har gjort Gud og religion overflødig.

I dag har man bestemt, at teknologisk ekspertise er det bedste barometer til at bedømme virkeligheden om livet.

For at forstå en computer – hvordan fysisk stof opfører sig – behøves blot matematisk og fysisk kunnen. Men fysiske og kemiske vekselvirkninger er kun et meget lille udsnit af den virkelighed, vi oplever. En langt større del af virkeligheden er vores bevidste oplevelse af verden. Ateismen afholder folk fra at erkende sig selv som den, der oplever – som en observant af virkeligheden.

I den moderne kultur læres der intet om det virkelige selv. Selvet er blevet reduceret til kemiske reaktioner i hjernen. De, der styrer samfundet – fabrikanterne – er nemlig ikke interesserede i en oplyst befolkning. En oplyst befolkning vil ikke være interesseret i at købe alt det bras, der produceres i forbrugerkulturen.

Der føres derfor kampagne i den globale kultur for at gøre folk til ateister, bl.a. ved aggressivt at indoktrinere dem i evolution og abiogenese lige fra de bliver født. I forbrugerkulturen har man erstattet religion med politik. I stedet for at gå op i religion går man nu op i politik. Men det er altsammen med det ene formål at gøre folk til bevidstløse forbrugere.

Disneykulturen har allerede lavet verden om til en markedsplads – et verdensomspændende alter, hvor man stolt duperer masserne med de nyeste teknologiske frembringelser. Teknologi er nu folkets opium. Eftersom folket mades med endeløse Hollywoodfilm, hvor teknologien klarer alle ærterne, glemmer de helt, at deres teknologi ikke kan redde dem fra naturens ubønhørlige mekanismer.

Som vi har set igen og igen, kommer deres teknologi altid til kort, og folkets nye præster, nu i hvide kitler i stedet for sorte, hiver sig forvildet i håret. De lider af den misforståelse, at alting blot er bevidtsløse fysiske vekselvirkninger.

Empirien er deres gud. De kan ikke se, at naturen og alting omkring dem påvirkes af og reagerer på menneskets individuelle og kollektive mentalitet. De mangler et holistisk syn. De fatter ikke, at naturen er en bevidsthed. Gennem bevidst propaganda for at holde folk hen i uvidenhed bliver hele verden gennem medier og film således vildledt til at deltage i den globale kulturs blinde fremmarch mod afgrunden.

Men det lærer man intet om i skolen. Så længe man ikke har forstået sig selv som et væsen, der er adskilt fra materien, har ens bevidsthed ifølge den vediske version ikke engang udviklet sig over dyrestadiet, og man vil som følge deraf altid være absorberet i og dermed forstyrret af den kropslige dualitet i form af lykke og lidelse.

I stedet forslaver ateismen bevidstheden til et materielt livssyn, hvor bevidstheden ikke ser sig selv. I naturvidenskaben bruger man sin bevidsthed til at studere ting uden for sig selv. Man bruger bevidstheden til at absorbere sig selv i død materie, men i den åndelige videnskab bruger man sin bevidsthed til at studere sig selv – sin bevidsthed.

Naturvidenskaben er nyttig til at lave teknologi, og når vi lever i en verden, hvor masserne er slået med ærefrygt af teknologiske vidundere, bliver dette meget vigtigt. Men ateistens begejstring over teknologien og naturvidenskabens evne til at manipulere med stof er ikke det mindste forskelligt fra den begejstring, almindelige mennesker udviste i fortiden, når magikere og troldmænd fyrede krudt og svovl af for at imponere folk, holde dem hen i frygt og sikre sig behagelige positioner i samfundet.

I det globale samfund er slaverne blot blevet opgraderet til en middelklasse med eget hus og Volvo. Folk slaver stadig tilværelsen væk i kedelige, trivielle og ofte skadelige jobs og plages af de samme endeløse bekymringer og elendigheder, som folk altid har været plaget af. De udnyttes og udsuges stadigvæk af den herskende klasse og evigt øgede beskatninger, nøjagtigt ligesom de altid er blevet.

Den eneste virksomme medicin mod dette er oplysning om det sande, evige selv. Vaisnava-religionen har siden 1400-tallet været kendt for at missionere for VIDEN om Gud. Den er en torn i øjet på det bestående samfund og de dæmoniske kræfter, der styrer det.

Det er kun naturligt i den nuværende tidsalder – mørkets og hykleriets tidsalder – der er styret af ugudelige kræfter, der forslaver almindelige mennesker i en håbløs og frustrerende eksistens, at en ægte religion også vil være fremstå som en revolutionær, samfundsomvæltende bevægelse. Revolutionen søges imidlertid ikke med våben og vold, men gennem viden om sandheden. Sandheden er dog som bekendt ilde hørt.

Krishna siger:

”Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens’ elendigheder.” (Bg. 9.1)

”Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er den religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde.” (Bg. 9.2)