BHAKTI-YOGA I HJEMMET
Af Rohininandana Dasa (Oversat af Jesper Frydenlund)
Nu hvor jeg bor på landet, er jeg mere opmærksom på naturens forudsigelige mønstre.
Jeg lægger mærke til, hvordan træer og dyr i og omkring vores hus underlægger sig universets love, som om selv de anerkender en overordnet magt. På et bestemt tidspunkt spirer og vokser de, smider deres blade eller pels og formerer sig og dør.
Når jeg ser på det med stor fascination, glemmer jeg nogle gange, at de samme skabende og ødelæggende principper også er i fuld effekt i min egen krop og mine børns. Men om natten, når mine børn, min hustru og jeg én efter én overgiver os til søvnen, fornemmer jeg vores underkastelse under reguleringen af universets enorme mekanisme.
Regulering er også en iboende del af yoga. Yoga er kunsten at leve i overensstemmelse med universet og i sidste ende blive befriet fra dets strenge love. Så i bhakti-yoga bruger hengivne regulering til at hjælpe med at vække deres evige kærlighed til Herren Krishna, hvilket er det eneste sikre middel til varig befrielse.
Af Srila Prabhupadas bøger er The Nectar of Devotion den, der mest systematisk beskriver sadhana-bhakti, eller den regulerede praksis inden for bhakti-yoga. Sadhana betyder metoden til at opnå noget, og bhakti betyder hengivenhed til Krishna. Sadhana-bhakti udvikler sig i to former: vaidhi og raganuga. Vaidhi betyder at følge bhakti-yogaens regler og forskrifter under en åndelig mesters vejledning, og raganuga betyder at følge dem ud fra en spontan tiltrækning til Krishna.
Ligesom et barns evne til at gå ligger kærligheden til Krishna iboende i os. Ved at praktisere de enkle principper i vaidhi-bhakti kan vi alle udvikle en spontan tiltrækning og hengivenhed til Herren. Man kan begynde af praktisere vaidhi-bhakti ved at gøre de Krishnabevidste aktiviteter, som man allerede kan lide at gøre, til en daglig praksis. Hvis man for eksempel kan lide at ofre røgelse til et billede af Herren Krishna eller Hans rene hengivne, kan man gøre denne ofring til en del af sin daglige hengivne tjeneste. Det vil blive en pligt, som man omhyggeligt vil huske, og man vil rykke sig fra blot at kunne lide at brænde røgelse på sit værelse til at ofre den til Herren Krishna, før man selv nyder den, og til sidst til kun at ofre den, når det passer Ham, og for Hans tilfredsstillelse alene (naturligvis vil ens egen glæde vokse mange hundredfold, efterhånden som man mestrer denne kunst).
På samme måde kan man hver dag ofre en blomst, en frugt eller frisk vand og rengøre det sted, hvor man stiller sine ofringer. På den måde kan man gradvist inddrage Krishna i alle livets faser.
Antag, at man kan lide at recitere på sin mala. Da bør man forpligte sig til at sige et bestemt antal runder på sin mala hver dag. Hvis der går en dag, og man ikke har fuldført sit mål, vil man naturligt tænke: “Åh, jeg har ikke færdiggjort mine runder. Jeg må hellere gøre det, før jeg går i seng.” Det samme princip kan anvendes, når det gælder læsning af Srila Prabhupadas bøger. Man kan forpligte sig til at læse et bestemt antal sider eller et bestemt tidsrum hver dag. På den måde vil man gøre store åndelige fremskridt.
Vær ikke bekymret for, at indførelsen af åndelig regulering vil gøre livet stereotypt eller kedeligt, sådan som materielle vaner og skikke ofte gør. Ligesom Krishnas ord er åndelige pligter altid friske, og de vil hjælpe ens individualitet og originalitet med at komme til udtryk.
Hvis man holder sig så konsekvent som muligt til sin regulering – selv når man nogle gange kan føle sig træt eller modløs – vil man opdage, at man i mødet med forhindringer bliver oplivet og fyldt med ny energi. Bhakti-yoga er både midlet og målet til at overskride dualitet, for den er ikke forskellig fra Krishna Selv.
Nogle gange kan man endda undre sig over, hvorfor man overhovedet begyndte at praktisere Krishnabevidsthed til at begynde med. Sådanne tanker opstår, fordi vi er påvirket af den materielle natur, og vores betingede sind har en tendens til at acceptere noget det ene øjeblik og afvise det det næste øjeblik.
Hvis styrken af ens materielle betingning og dårlige vaner får én til at føle, at man kan give op hvert sekund, kan man overgive sig til Krishna og forvente Hans barmhjertighed. Fordi vi er Herrens bittesmå ekspansioner og i en forstand ikke forskellige fra Ham, elsker Han os naturligt uanset vores tilstand. Krishna vil utvivlsomt hjælpe os, hvis vi blot gør en indsats – eller endda bare ønsker at gøre en indsats – i Hans retning. ”Gud hjælper dem, der hjælper sig selv.” Alt afhænger i sidste ende af Herren Krishnas barmhjertighed. Og hvis man beslutter sig for at følge det, Krishna kalder ”frihedens regulerende principper” trods alle forhindringer og vanskeligheder, vil man uden tvivl bliver genstand for Herrens ”fulde nåde” (Bg. 2.64). Overvej lige dét engang!