Agnideva gået bort
Velkommen til juni 2026. Forsidebilledet er af Agnideva, discipel af Srila Prabhupada og en af ISKCON’s kendte kirtanister (eller kirtana-ledere). Agnideva gik bort i slutningen af april. Der bringes en nekrolog, og Gaurahari Prabhu fortæller om sine oplevelser med ham. Se side 12.
Blandt nyheder nævnes det også i dette blad, at årets GBC-resolutioner er blevet offentliggjort, og vi ser på dem side 14.
Af de løbende serier fortsætter oversættelsen af Madhurya Kadambini på side 9. Jeg forventer, at det er langsom læsning for de fleste, og håber, at det ikke afholder nogen. Ideen er faktisk er bringe noget, som skal læses langsomt og meditativt, og det er Madhurya Kadambini ideel til. Den er virkelig givende, når man læser den omhyggeligt og grundigt og tænker over hvert eneste ord, der står.
At der er Ratha Yatra i København den 4. juli og kirtana-mela dagene før og efter blev nævnt i sidste nummer, så derfor går vi ud fra, at det ikke behøver at blive omtalt igen. Vi håber bare, at så mange som muligt af jer møder op og deltager.
God fornøjelse med bladet. Hare Krishna. Ld.