Af Srila Prabhupada
Denne samtale mellem Srila Prabhupada og en journalist foregik i ISKCON’s center i Melbourne, Australien.
Interviewer: Er menneskelivets formål at erkende Gud?
Prabhupada: Ja, det er det eneste formål.
Interviewer: Har du erkendt Gud?
Prabhupada: Hvad tror du? Hvad er din mening?
Interviewer: Det kan jeg ikke svare på.
Prabhupada: Så hvad vil du forstå, hvad jeg siger ja? Hvis du ikke er specialist, hvordan vil du så forstå det, selv hvis jeg siger: ”Ja, jeg har erkendt Gud”? Hvis du ikke ved, hvad Gudserkendelse er, hvordan kan du da stille dette spørgsmål, og hvordan vil du kunne være tilfreds med svaret? Derfor burde du ikke stille spørgsmålet, medmindre du selvfølgelig er parat til at acceptere uanset hvad svar, jeg giver. Er du parat til det?
Interviewer: Ja.
Prabhupada: Så er det i orden. Jeg ser Gud hvert eneste øjeblik. [pause] Men medmindre du er parat til at acceptere svaret, bør du ikke stille sådanne spørgsmål.
Interviewer: Er meditation en måde at erkende Gud på?
Prabhupada: Ja, meditation er en måde, men folk kan ikke meditere nu, for de ved ikke, hvad Gud er, så hvordan skal de meditere? Hvis du ikke ved, hvad Gud er, hvem vil du da meditere på? Som det første skal du vide. Vi kender Gud – Krishna – og Krishna siger, man-mana bhava mad-bhaktah: ”Tænk altid på Mig.” Så vi mediterer på Krishna. Det er perfekt meditation, for meditation vil sige at tænke på Gud. Men hvis du ikke ved, hvad Gud er, hvordan kan du da tænke på Ham?
Interviewer: I mange skrifter står der, at Gud er lys.
Prabhupada: Gud er alting. Gud er også mørke. Vi siger, at Gud er den person, som alting kommer fra. Så lys kommer fra Gud, og mørke kommer også fra Gud
Interviewer: Er meditation en måde at se Gud inde i sig selv på?
Prabhupada: Ja, det er beskrivelsen af meditation. Dhyanavasthita tad-gatena manasa pasyanti yam yoginah: Ved at koncentrere sindet forsøger yogien at se Gud inde i sig selv. Man skal vide, hvad Gud er. Tag for eksempel vores ISKCON-institution. Mine disciple ved, hvad Gud er, så de kan tænke på Gud. Men hvis du ikke har nogen ide om Gud, hvordan vil du da tænke på Ham?
Interviewer: Er denne hengivne yoga, bhakti-yoga, vejen i den nuværende tidsalder?
Prabhupada: Ja, bhakti-yoga er den virkelige yoga. Man vil kunne se, at når yoga-systemet beskrives i Bhagavad-gita, siger Herren: ”Den førsteklasses yogi er ham, der altid tænker på Mig, Krishna, inde i sig selv.” Vores elever lærer at tænke på Krishna hele tiden, døgnet rundt, uden at holde op med det. Det er førsteklasses yoga.
Interviewer: Hvis man skal tænke på noget, må man først have set det. Viser du dine hengivne Krishna?
Prabhupada: Ja, helt sikkert
Interviewer: Så hvad er Krishna? Hvordan ser Han ud?
Prabhupada: Se, her er Krishna.
Interviewer: Men det er et maleri.
Prabhupada: Ja, det er et maleri. Men hvad nu, hvis det var et maleri af dig? Kunne jeg da ikke sige: ”Her er hr. sådan-og-sådan”?
Interviewer: Jo.
Prabhupada: Så hvad er der galt i det? Er billedet ikke dig selv?
Interviewer: Jo.
Prabhupada: På samme måde er dette Krishnas billede. Men forskellen er, at vi ikke kan tale med dit billede, men vi kan tale med Krishnas billede. Det er forskellen.
Interviewer: Men nogen må alligevel have set Krishna for at kunne male Ham.
Prabhupada: Ja, da Krishna var på Jorden, så mange folk Ham. Og siden da har der været mange templer med Krishnas Deitet eller Krishnas form. Den samme form, der beskrives i den vediske litteratur, kom personligt, og de hengivne lavede statuer af Ham. Disse former af Krishna tilbedes regelmæssigt. Der er tusindvis af Krishna-templer.
Interviewer: Men har nogen virkelig set Krishna?
Prabhupada: Ja da, ligesom din far har set din bedstefar. Du har måske ikke set ham, men din far kan beskrive ham: ”Min far så sådan ud.” Hvad er problemet?
Hengiven: Han spurgte, om der er nogen, der har set Krishna nu.
Prabhupada: Hvordan kan man se Ham nu? Man er nødt til at se igennem parampara, discipelkæden. Du har ikke set din bedstefar, så hvordan ved du, hvem han var?
Interviewer: Mine forældre fortæller mig det.
Prabhupada: Ja, så man må modtage viden om Gud fra autoriteterne, fra parampara.
Interviewer: Men Krishna skulle være evig, så Han eksisterer helt sikkert i dag.
Prabhupada: Ja, Krishna eksisterer. Om natten eksisterer Solen, men du har ikke øjne til at se den. Det betyder ikke, at Solen ikke eksisterer. Det er din ufuldkommenhed, at du ikke kan se.
Interviewer: Så vi behøver et guddommelig syn?
Prabhupada: Du skal være kvalificeret. Krishna eksisterer altid, men du skal være kvalificeret for at kunne se Ham. Det beskrives i de vediske skrifter. Premanjana-cchurita-bhakti-vilocanena santah sadaiva hrdayesu vilokayanti: De, der er helgenagtige personer med ekstatisk kærlighed til Krishna, kan se Ham døgnet rundt. Det er ikke særlig vanskeligt at forstå. Hvis du elsker en, kan du se ham hele tiden. Ikke sandt? Du behøver kvalifikationen af kærlighed, så vil Krishna være synlig hele tiden og tale med dig. Du er nødt til at kvalificere dig selv for at kunne høre Krishna og se Krishna. Men Krishna er altid til stede.
Hans sidste instruktioner
Følgende er nogle af Srila Prabhupadas instruktioner fra hans sidste tid i 1977.
”Der er intet nyt at sige. Alt, jeg vil sige, har jeg allerede sagt i mine bøger. Nu må I alle prøve at forstå det og fortsætte med jeres tjenester. Det spiller ingen rolle, om jeg er her eller ej. Ligesom Krishna lever evigt, lever det levende væsen også evigt. Men specielt, kirtir yasya sa jivati: ’Den, der har gjort tjeneste til Herren, lever for evigt.’ I har lært at tjene Krishna, og med Krishna vil vi leve evigt. Vores liv er evigt. Na hanyate hanyamane sarire: Denne midlertidige krops forsvinden betyder ikke noget. Kroppen er bestemt til at forsvinde. Lev for evigt ved at tjene Krishna.”
”Der er to ting – liv og død. Hvad er problemet, hvis jeg dør? Det er naturligt, at jeg dør.”
”Vores penge bruges kun på Krishna – Krishnas palads, Krishnas tempel, Krishnas tilbedelse, Krishnas forherligelse. Det er ikke til vores personlige nydelse. Det er menneskeliv.”
”Jeg vil også have jer til at organisere samfundet efter varnasrama [den vediske samfundsstruktur]. Opdel samfundet: brahmana [den intellektuelle klasse], ksatriya [administratorer] osv. Der bør være social opdeling, ligesom der er en opdeling af de forskellige dele i vores krop. Det vil hjælpe folk. Spild ikke den menneskelige livsform på at leve syndigt. Jeg har allerede givet ideerne i mine bøger, så I bør alle læse dem. I er alle intelligente. Caitanya Mahaprabhu talte om para-upakara, at gøre godt for andre og lade være med at udnytte dem. Hvert eneste menneske kan synge Hare Krishna. Giv dem denne sang. Og gør også situationen gunstig. Er det klart?”
”Dette er vores mission: Alt hvad vi har, lær det til andre. Hele verden er fyldt med lidelse. Derfor er formålet med vores gurukula-skole at undervise eleverne og lade dem rejse hele verden rundt og undervise andre. Durlabha manava janma sat-sange/ taraha e bhava-sindhu re [’Menneskelivet og specielt hengivnes selskab får man meget sjældent. Benyt denne mulighed til at krydse over den materielle tilværelses hav.’].”
”Min Guru Maharaja sagde: ”Hvad end der er af penge, brug dem på at udgive bøger.” Han var så glad for at udgive bøger. Så gør alt sammen ordentligt. Min Guru Maharaja plejede at sige: ”Tryk bøger. Fortsæt med at trykke bøger.” Jeg trykkede bøger. Gør I nu det samme.”
”Udgivelse af åndelige bøger er vores livskraft. Tryk flere bøger. Denne materielle krop er kun knogler. Men fortsæt med at trykke bøger – det er livet. Vi er ligeglade med knogler og sten. Vi er interesseret i livskraften: apareyam itas tv anyam prakrtim viddhi me param. Livskraften holder liv i disse knogler. I den materielle verden har alle folk blot travlt med at beskytte knogler og kød. De har ingen anelse [om åndeligt liv].”
”Tag materie – man blander jord og vand og lægger det i ild og laver derefter en bygning. Men materie kan ikke handle af sig selv. Materie har ikke sind, bevidsthed eller drivkraft. Det er noget vrøvl at sige, at materie giver ophav til liv. Materie har ingen følelse. Liv er den højere energi, og materie er værdiløs. Bhumir apo ‘nalo vayuh [de materielle elementer] er værdiløse. Men der er en anden og højere natur. Yayedam dharyate jagat. Den natur er det, der virkelig styrer hele universet.”
”I [disciple] er alle intelligente og erfarne mennesker. I kan fortsætte med at lede denne bevægelse. Hvis jeg går bort, er det ingen grund til sorg. Jeg vil altid være hos jer igennem mine bøger og mine befalinger. Jeg vil altid forblive hos jer på den måde.”
”Jeg spildte ikke et eneste øjeblik. Jeg forsøgte mit bedste, og det var succesfyldt i en vis grad.”
“Hav sankirtana [fællessang af Guds hellige navne]. Alle europæere, amerikanere, afrikanere – De forenede Nationer under Caitanya Mahaprabhus flag. Bare gør alting præcist, som jeg har vist jer. Det er muligt. Det er de virkelige Forenede Nationer. Forsøg det under beskyttelse af Caitanya Mahaprabhu, og alt vil gå godt. Andre vil blot spilde deres tid og blive skuffede. De vil skifte fra den ene krop til den næste og lide.”
”Så snart man glemmer Krishna og ønsker at nyde livet uafhængigt, falder man ned.”
“Materielle motiver bør opgives, og alt favorabelt bør engageres i Krishnas tjeneste. Så vil der være succes.”
Da Prabhupada blev spurgt, hvem der ville afløse ham som lederen af Krishnabevidsthedsbevægelsen, svarede han: ”Alle mine disciple vil løfte arven. Hvis I vil, kan I også løfte den. I må ofre alting. Jeg som den ene mand vil snart gå bort. Men de er hundredvis, og denne bevægelse vil vokse. Jeg kommer ikke til at give en ordre: ”Her er den næste leder.” Enhver, der følger den foregående ledelse, er leder. Jeg gør ikke forskel på indere og europæere. Alle mine disciple er ledere til den grad, de kan følge rent. Hvis I ønsker at følge dem, kan I også lede. Men I ønsker ikke at følge. Leder betyder den, der er en førsteklasses discipel. Evam parampara-praptam. Den, der følger perfekt. Vores instruktion er, guru mukha-padma-vakya, ara na kariha mane asa [mit eneste ønske er at have min bevidsthed renset af ordene, der strømmer fra min åndelige mesters lotusmund]. At være leder er ikke særlig vanskeligt forudsat, at man er parat til at følge den ægte gurus instruktioner.”