Af Srila Visvanatha Cakravarti Thakura

Her fortsætter oversættelsen af 1600-tals klassikeren Madhurya Kadambini af Srila Visvanatha Cakravarti Thakura. Vi er i den tredje byge af nektar, der beskriver fjernelsen af hindringer for bhakti, og hører specielt om aparadha, forskellige former for forseelser.

Tekst 1h

Hvad mere er, kan man have begået nama-aparadha [forseelse mod det hellige navn] ubevidst, enten for længe siden eller for nyligt. Man kan forstå eksistensen af nama-aparadha ved at lægge mærke til symptomerne. Hvis man imidlertid udvikler stærk tro (nistha) på bhakti ved konstant at synge/fremsige det hellige navn, udryddes alle disse forseelser gradvist. Hvis forseelsen er blevet begået bevidst, anbefales der imidlertid nogle særlige forholdsregler for at modvirke den.

Tekst 2a

Blasfemi (ninda) af helgenagtige personer eller bhaktaer er den første af de ti slags forseelser mod det hellige navn. Her angiver ordet ninda også misundelse, ondskabsfuldhed og andre tilsvarende tilbøjeligheder.

Tekst 2b

Når en person forstår, at han uforvarende har begået en forseelse mod det hellige navn ved at blasfemere en helgenagtig person (sadhu), bør han begræde det som følger: “Ak, ak! En ussel person som mig har krænket en sadhu.” Imens man angrer på denne måde og i henhold til princippet om, at den, der er blevet brændt af ild, kun kan finde lindring ved ild, bør man tænke: ”Jeg vil falde ned ved fødderne af denne sadhu og tilfredsstille ham.” For at modvirke sin forseelse bør man på denne måde skamfuldt bøje sig ydmygt for denne sadhu med bønner og respekt. Hvis sadhuen endnu ikke er tilfreds, skal den person, der begik forseelsen, løbende tjene ham i mange dage i overensstemmelse med sadhuens bestemte præference.

Hvis forseelsen imod den store sjæl er så alvorlig, at den ikke kan lindres på nogen måde, bør man opgive alle aktiviteter og bestræbelser efter noget som helst midlertidigt og søge fuldstændig tilflugt i det hellige navn, idet man siger det uafbrudt og angrer på følgende måde: “Skam over mig! Min forseelse mod en hengiven er ikke blevet lindret. Jeg vil komme til at falde ned i talløse helveder!” Ved kraften af denne ypperligt kraftfulde sri nama-sankirtana vil denne forbryderiske person med sikkerhed blive udfriet, når tiden er inde.

Tekst 2c

Ikke desto mindre vil en forbryder måske henvise til følgende udtalelse fra sastra. Namaparadha-yuktanam namany eva haranty agham: ”Man vil blive fri for en forseelse imod en helgenagtig person blot ved konstant at udføre nama-sankirtana.” Hvis man som resultat konkluderer, at man i stedet for at acceptere sin usselhed ved at falde gentagne gange ned ved fødderne af den store personlighed, man har fornærmet, bør søge tilflugt i det endelige middel – nama-sankirtana – for at modvirke sin forseelse, vil man i stedet for at udrydde sin nama-aparadha begå yderligere nama-aparadha.

Tekst 2d

Nogle kunne sige, at kun en person, der er udrustet med alle de gode kvaliteter, der beskrives i Srimad-Bhagavatam (11.11.29) såsom barmhjertighed, frihed fra ondskabsfuldhed imod alle levende væsener og tolerance, er en sadhu eller vaisnava, og at kun kritik af sådan en person udgør en forseelse. Men det er ikke tilfældet, siden udtalelsen i Padma Purana angiver gennem logik a fortiori (kaimutika-nyaya 5), at ordet sat (“helgen”) refererer til alle hengivne tilbedere af Bhaga-van, sågar hvis de er nederdrægtige, blottet for enhver form for god adfærd, falske, faldne og fuldstændige bedragere.

Tekst 2e

På grund af deres suverænt tilgivende natur bliver nogle mahabhagavata vaisnavaer ikke vrede, selv hvis der begås en alvorlig forseelse imod dem. Ikke desto mindre bør forbryderen for sin egen renselses skyld tigge om tilgivelse ved at bøje sig respektfuldt og ydmygt for vaisnavaen og tjene ham.

Der står i Srimad-Bhagavatam (4.4.13): “Støvet fra rene hengivnes fødder vil berøve en forbryder for al hans kraft. Kritik af helgenagtige personer er kun for de ondsindede [da de vil modtage en passende reaktion].”

Sådanne ord, der tales af store personligheder, angiver, at støvet fra disse rene hengivnes fødder ikke tåler nogen form for forseelse imod den hengivne, og at dette hellige fodstøv giver forbryderen resultatet af hans aparadha.

Tekst 2f

Kun de helgenagtige personer, der er kronjuvelerne blandt maha-bhagavataer, er uafhængige og helt kvalificerede til at skænke barmhjertighed af ukendt grund eller selv uden nogen grund overhovedet. I denne forbindelse kan ingen regler og reguleringer og heller ingen former for begrænsning anvendes på dem. Kong Rahugana satte for eksempel Jada Bharata til at bære sin bærestol, og derefter overfuste han ham med giftlignende ord, der var fulde af bitter og hård kritik. Det er legendarisk, at på trods af dette skænkede Jada Bharata kongen sin nåde. Dæmoner, der fulgte kætterske principper, kom for at skade Cedis konge, Uparicara Vasu, men Uparicara Vasu gav dem sin nåde. På samme måde gav Herren Nityananda Sin nåde til den voldsomt onde Madhai, selv efter at Madhai havde slået Ham i hovedet og fået blod til at flyde.

Tekst 2g

Det, vi har forstået om at fornærme helgenagtige personer, gælder også for forseelsen med at negligere den åndelige mester (guru-avajna).

Som det næste diskuteres forskellene på Herren Visnus og Herren Sivas navne og former.

Tekst 3a

Bevidste væsener (caitanya) er af to slags: uafhængige og afhængige. Af disse er det altgennemtrængende væsen, der er kendt som Isvara (den Højeste Herre) et uafhængigt bevidst væsen. Sidstnævnte kategori er kendt som jivaen (det levende væsen), der kun kan gennemtrænge den krop, han bor i. Det levende væsen er underordnet Isvara og således et afhængigt bevidst væsen.

Af de to slags bevidste væsener, er det første, det Højeste Bevidste Væsen, også af to slags: enten uberørt af den illusoriske materielle energi (maya) eller med overlæg berørt af den illusoriske med henblik på lilaer (lege).

Tekst 3b

Den første slags uafhængig hersker, der er uberørt af maya, er kendt ved navne som Sri Narayana. I Srimad-Bhagavatam (10.88.5) står der, harir hi nirgunah saksat, purusah prakrteh parah: ”Sri Hari er hinsides den materielle natur og har ingen forbindelse med de materielle kvaliteter. Han er Guddommens Højeste Personlighed og befinder Sig i absolut transcendens.”

Tekst 3c

Den anden slags uafhængig bevidst hersker, der med overlæg er berørt af den materielle energi med henblik på lege (lila), er kendt ved navne som Siva. Skrifterne forklarer, sivah sakti-yutah sasvat, tri-lingo guna-samvrta: ”Herren Siva har et konstant forhold til den materielle energi. Han manifesterer sig selv i tre skikkelser og er indhyllet i de tre kvaliteter.” (Srimad-Bhagavatam 10.88.3)

Det er imidlertid ukorrekt at konkludere, at ”indhyllet i de tre kvaliteter” betyder, at Herren Siva er et almindeligt levende væsen (jiva). Der står i Brahma-samhita (5.45): “Ved at tilføje en særlig forvandlende substans såsom en surmælkskultur forvandles mælk til tykmælk. Tykmælken er imidlertid aldrig en fuldstændig separat substans, der er uafhængig af sin årsag, nemlig mælk. Jeg bøjer mig respektfuldt og ydmygt for denne oprindelige Herre, Sri Govindadeva, der har antaget formen som Herren Siva med et udtrykkeligt formål for øje.” Mange Puranaer og Agama-skrifter fastslår, at Herren Siva har positionen som Isvara (Herskeren).

Tekst 3d

Videre står der i Srimad-Bhagavatam (1.2.23), sattvam rajas tama iti prakrter gunah: ”Godhed, lidenskab og uvidenhed er den materielle naturs tre kvaliteter. For at udføre de tre separate funktioner af universel opretholdelse, skabelse og tilintetgørelse er den transcendentale Herre over disse naturens tre kvaliteter kendt ved navne som henholdsvis Hari (Herren Visnu), Virinci (Herren Brahma) og Hara (Herren Siva).” En generel forståelse af dette vers lader formode, at Brahma også har kvaliteten som Guddom. Men det må forstås, at Brahmas Guddom er et resultat af, at han er blevet udstyret med den Højeste Herre, Sri Krishnas, kraft (saktyavesa). Ifølge Brahma-samhita (5.49): “Ligesom Solen delvist manifesterer sin energi i juvelen, der er kendt som surya-kanta, manifesterer Sri Govinda noget af Sin kraft i et kvalificeret levende væsen, der som Brahma skaber det materielle univers. Jeg tilbeder denne oprindelige Herre, Govinda.”

Tekst 3e

Der står i Srimad-Bhagavatam (1.2.24), at røg er bedre end træ, der er en forvandling af jord, og at ild er bedre end røg, for ilden, hvortil der gives offergaver, skænker en god destination (såsom himmelsk nydelse). På samme måde er lidenskab bedre end uvidenhedens kvalitet, og godhedens kvalitet er bedre end lidenskabens kvalitet, for den giver en direkte opfattelse af den ikke-adskilte upersonlige Brahman.

Dette vers karakteriserer lidenskabens kvalitet som bedre end uvidenhed. Ikke desto mindre er det umuligt i lidenskabens kvalitet, der sammenlignes med røg, at opfatte Isvara (den Højeste Herre), der sammenlignes med ren lysende ild. Han kan i Sit upersonlige aspekt kun opfattes i godhedens kvalitet, der på tilsvarende måde sammenlignes med flammende ild. Isvara er også til stede, om end uopfatteligt, i uvidenhed, der sammenlignes med træ. Ligesom ild er til stede i træ på en latent måde og manifesterer sig udadtil som resultat af friktion, er Isvara til stede i uvidenhedens kvalitet i en umanifesteret form [hvilket fra ét perspektiv gør uvidenhed bedre end lidenskab]. Uvidenhedens funktion er at fremkalde dyb, drømmeløs søvn, der sammenlignes med lykken i monistisk viden. Således betragtet skal sandheden i dette spørgsmål forstås.

Tekst 3f

Bevidste væsener, der styres af Isvara, den Højeste Herre, er kendte som jivaer. De klassificeres på to måder i henhold til deres tilstand: de, der er dækket af uvidenhed, og de, der ikke er dækket af uvidenhed. Bevidste væsener, der ikke er dækket af uvidenhed, er også af to slags: de, der er udstyret med Herrens kraft af guddommelig majestæt, og de, der ikke er udstyret med den kraft.

Tekst 3g

De bevidste væsener, der ikke besidder kraften af guddommelig majestæt, kan bredt kategoriseres i to grupper: de, der er smeltet sammen med Isvara igennem kultivering af jnana, og de, der ikke er smeltet sammen med Ham [men er blevet etableret i evig tjeneste]. De bevidste væsener i førstnævnte kategori eksisterer i en ynkværdig tilstand. De bevidste væsener i sidstnævnte kategori kan smage Herrens madhurya, så de er overhovedet ikke i nogen ynkelig tilstand, men er fulde af transcendental lyksalighed.

Tekst 3h

Bevidste væsener, der er bemyndiget med guddommelig majestæt, er også af to slags: de, der er bemyndiget med viden fra et aspekt af Herrens indre kraft (cit-sakti), og de, der er udstyret med skabende kraft fra et aspekt af den illusoriske energi (maya-sakti). Førstnævnte kategori inkluderer de fire sønner, der er født fra Brahmas sind, nemlig Catuhsana (Sanaka, Sanatana, Sanandana og Sanat Kumara). Sidstnævnte kategori inkluderer Brahma og andre.

Tekst 3i

Da de begge er i kategorien af uafhængige herskere, kan det på afgørende vis fastslås, at Herren Visnu og Herren Siva er ikke-forskellige. Ikke desto mindre bør praktikanten, der er fri for materielle ønsker, nøje skelne mellem hvem, der skal tilbedes, og hvem, der ikke skal tilbedes, efter omhyggeligt at have overvejet tilbedelsesobjektets nirgunatva eller sagunatva (egenskab af at være hinsides den materielle natur eller inden for den materielle natur). (Fortsættes i næste nummer)

(Fortsættes i næste nummer)