BHAKTI-YOGA I HJEMMET
Af Rohininandana Dasa (Oversat af Jesper Frydenlund)
Da Suta Gosvami reciterede Srimad-Bhagavatam for vismændene i Naimisaranya-skoven, var stemningen så fuld af respekt, at selv fuglene tav.
Ingen hostede eller rykkede uroligt på sig. Alle var helt opslugte. Det var Herren Krishna, der selv havde taget form som Srimad-Bhagavatam.
Disse vismænd er for længst sejlet over illusionens store ocean og vendt lykkelige tilbage til Guddommen, båret af den transcendentale lyds båd. Vi, der stadig befinder os her og føler os strandet, kan dog også stige ombord. Båden ligger klar til os, og blot ved at nærme os den bliver det uendelige ocean reduceret til en lille vandpyt. Som vismændene krydsede det, kan vi også, hvis vi bare følger i deres fodspor og lytter, som de lyttede.
Den transcendentale lyds båd ligger fortøjet i Srila Prabhupadas bøger. Man kan kende den på dens lys, som fjerner uvidenhed og tvivl, på dens skønhed, som griber både hjerte og sind, og på dens rummelighed, som uden besvær kan favne hele verden i et enkelt lille hjørne af sit lastrum.
Vi kan ikke genskabe scenen i Naimisaranya-skoven, men vi kan lære, og vi kan forfine kunsten, som det er at læse Srila Prabhupadas bøger. Vi kan læse dem på samme måde, som han skrev dem med omtanke for hvert eneste ord.
Srila Prabhupadas bøger er transcendental lyd. Da han talte ind i diktafonen, var det Herren Krishna og discipelrækkens åndelige mestre, der talte gennem ham. Denne åndelige lyd blev derefter omsat til trykte ord, som, når de læses og virkelig assimileres, igen kan åbenbare den fulde styrke fra den oprindelige lyd.
Ikke-hengivne kan ikke knække koden i de åndelige ord, for Herren Krishna, den Absolutte Sandhed, åbenbarer sig kun for dem, Han selv vælger. Vi kan ikke trænge ind i Krishnas mysterier blot gennem intellektuel lærdom. Men selv en person uden uddannelse kan med den rette indstilling forstå de højeste filosofiske sandheder.
Caitanya-caritamrta fortæller historien om en hengiven i Sydindien, hvis guru havde rådet ham til at læse Bhagavad-gita hver dag. Han plejede at læse i det lokale tempel, og fordi han ofte lavede fejl i læsningen og udtalen, blev han gjort grin med. Men det rørte ham ikke. Han følte glæde ved at følge sin gurus instruktion. Faktisk skete der det, at der under læsningen kom tårer i hans øjne, og hele hans krop skælvede i ekstase.
En dag kom Herren Caitanya til landsbyen og så ham læse. ”Sig mig, min gode mand,” spurgte Herren, ”Hvordan har du udviklet så dyb en kærlighed? Hvilken del af Bhagavad-gita giver dig så megen lykke?”
Den hengivne svarede forlegent tilbage: ”Jeg er analfabet og forstår derfor ikke ordenes betydning. Nogle gange læser jeg rigtigt, andre gange forkert, men uanset hvad ser jeg blot Herren Krishna som Arjunas kusk for mig. Når jeg tænker på, hvordan den Højeste Herre så ydmygt tjener Sin hengivne, kan jeg ikke lade være med at græde.”
Herren Caitanya erklærede: ”Du er den sande autoritet, når det kommer til at læse Bhagavad-gita. Alt det, du forstår, udgør dens egentlige betydning.”
Denne heldige, ydmyge mand havde tillid til både sin gurus ord og skrifterne. At have tro på Bhagavad-gita betyder at have tro på Krishna, Bhagavad-gitas taler. I indledningen til Bhagavad-gita som den er skriver Srila Prabhupada, at for at forstå Bhagavad-gita må man i det mindste teoretisk acceptere Herren Krishna som Guddommens Højeste Personlighed. Hvis ikke, hvordan skulle vi da kunne tage Hans ord alvorligt?
At tage Bhagavad-gita alvorligt er som at træde ud i Solens klare solskin. Ligesom Solen ikke behøver noget andet for at bevise sin eksistens, er Bhagavad-gita sit eget bevis. For de tvivlende er der tilstrækkelig logik og fornuft til at lede dem ud af skepsisens og uvidenhedens mørke huse og ind i lyset.
Nogle praktiske råd
For at udvikle den rette respekt for skrifterne kan vi give vores bøger en særlig plads. I nogle templer i Burma placerer man Srimad-Bhagavatam på alteret som selve templets hoved–murti, altså Guds form. Forestil dig et helt sæt Srimad-Bhagavatam-bøger installeret i dit hjem! Engang spurgte en af Srila Prabhupadas disciple, om han og hans hustru kunne tilbede små Deiteter, mens de rejste rundt og prædikede. Srila Prabhupada svarede, at de i stedet kunne tilbede hans bøger.
Bøgerne bør ikke placeres på gulvet, på et stolesæde eller bruges som møbel til andre ting. Nogle hengivne pakker den bog, de er i gang med at læse, ind i et fint klædestykke.
Det er også en god idé at sige en bøn, inden vi begynder at læse. I vores ISKCON-templer synger vi før læsningen af Srimad-Bhagavatam, om namo bhagavate vasudevaya: “O min Herre, Guddommens Højeste Personlighed, Vasudeva (Krishna), jeg bøjer mig respektfuldt og ydmygt for Dig.” Det er desuden godt at have en bønfaldende indstilling under selve læsningen. Vi kan bruge Sanatana Gosvami som forbillede, for han bad Herren Caitanya om, at alt det, Herren havde lært ham, måtte åbenbare sig i hans hjerte.
Vismændene i Naimisaranya, den hengivne, Herren Caitanya mødte, og Srila Prabhupada havde alle en tjenende indstilling, når de lyttede, læste eller skrev transcendental litteratur. Når vi læser, må vi også huske, at vi er Herren Krishnas tjenere.
Når vi læser, er det vigtigt at huske, at vi ikke er alene. I en forklaring i Srimad-Bhagavatam takker Srila Prabhupada Narada Muni for så venligt at træde frem på dette store skrifts sider. Når vi med andre ord læser Srila Prabhupadas bøger, er vi direkte i selskab med Srila Prabhupada, alle de tidligere åndelige mestre og selve den Højeste Herre.
Ligesom med mantra-meditation er det bedst at læse dagligt, enten et bestemt antal sider eller et fast tidsrum. Vi kan fordybe os grundigt og notere interessante eller særligt svære passager, eller vi kan ganske enkelt læse os vej igennem med tillid til, at vi bliver åndeligt renset. Har vi børn omkring os, kan vi genfortælle og dramatisere historierne for dem.
Srila Prabhupada forklarer, at ud over at læse bliver vi endnu mere opløftede, når vi taler om åndelige emner med andre, og vi gør således hurtigere åndelige fremskridt. Han siger, at måden at tilegne sig de åbenbarede skrifters viden på er både at høre dem og forklare dem. Når vi deler denne essentielle viden med andre, hjælper det os selv til at forstå den endnu dybere. Og enhver, der giver videre af Srimad-Bhagavatams visdom, vil med sikkerhed opnå livets højeste fuldkommenhed, nemlig at vende hjem, tilbage til Guddommen.