Af ISKCON News staff

I en vigtig rapport fra begyndelsen på året har en verdenskendt professor i toxikologi, Dr. Nikolas Lemos, afvist påstandene om, at Srila A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada, grundlægger-acarya for Det Internationale Samfund for Krishnabevidsthed (ISKCON), skulle være blevet forgiftet af ledende disciple i 1977. Toxikologi er læren om giftstoffer.

Efter flere måneders gennemgang af det påståede videnskabelige grundlag for disse mangeårige påstande konkluderede Dr. Lemos, at fra et medicinsk, toxikologisk og retsmedicinsk perspektiv er der intet videnskabeligt grundlag for påstandene. Som han skriver i rapporten: ”Sagen om forgiftning falder videnskabeligt set fuldstændigt igennem.“

Den fulde erklæring

De mangeårige påstande om, at ISKCON’s grundlægger-acarya Srila Prabhupada skulle være blevet forgiftet af sine ledende disciple i 1977, dukkede op igen i 2024 under anførsel af en gruppe, der kalder sig Justice for Srila Prabhupada Foundation (JSPF).

Ældre ISKCON-medlemmer husker måske, hvordan der for mange år siden blev spredt påstande om, at Srila Prabhupada var blevet forgiftet med arsenik. Disse påstande blev dog bevist falske, så udbrederne af forgiftningsteorien ændrede senere deres teori og begyndte at spekulere i, at Srila Prabhupada var blevet forgiftet med cadmium.

Selv om der ikke er blevet fremlagt nye evidenser til støtte for denne teori siden 2005, samarbejdede JSPF med et vist Truth Labs India med base i Hyderabad om at gennemgå analyser, der var blevet foretaget i 1999 og senere i 2002 og 2005, af hårrester, der oprindeligt kom fra Srila Prabhupadas hårklipper.

På grundlag af deres gennemgang af disse analyser hævdede Truth Labs India i deres rapport fra august 2024, at de angiveligt høje niveauer af grundstoffet cadmium, der blev fundet i prøverne, var tilstrækkelige til at konkludere, at ”årsagen til og måden, hvorpå Srila Prabhupada døde, var resultatet af et velplanlagt drab.”

I sin offentlige kommunikation fremstillede JSPF Truth Labs Indias gennemgangsrapport som nye beviser, der støttede deres teori. Over de seneste to år har JSPF også i vid udstrækning udbredt påstanden om, at Truth Labs’ analyse af hårprøverne er et endegyldigt videnskabeligt bevis på drab. Disse påstande blev grundlaget for den fornyede opmærksomhed omkring forgiftningspåstandene på Internettet og blandt visse grupper af hengivne.

I 2025 blev en af verdens førende toxikologer, Dr. Nicolas Lemos, professor ved Queen Mary University i London, derfor kontaktet af Bhaktivedanta Institute for Higher Studies, en sammenslutning af vaisnava-akademikere med base i Gainesville, Florida, for at undersøge påstandene om cadmiumforgiftning af Srila Prabhupada.

Dr. Lemos’ kvalifikationer er uangribelige. Ud over at være professor ved Queen Mary University er han gæsteprofessor ved universiteter i hele USA og Europa og en af verdens mest erfarne retsmedicinske toxikologer. I mange år fungerede han som ledende retsmedicinsk toxikolog i San Francisco. Gennem en karriere over næsten tre årtier har han været involveret i omkring 50.000 retsmedicinske toxikologiske undersøgelser.

Ydermere har han fungeret som ekspert i mere end 330 civile og strafferetlige sager i USA og internationalt. Dr. Lemos er blevet hædret af USA’s kongres med en ’Congressional Proclamation of Achievement’ for sit arbejde som retsmedicinsk specialist. Han betragtes verden over som førende ekspert inden for sit område.

Følgelig offentliggjorde Dr. Lemos den 30. januar 2026 en rapport, hvori han tilbageviser det svage videnskabelige grundlag, som forgiftningspåstandene bygger på. Dr. Lemos bemærker, at påstandene er ”ekstraordinære, men uden ekstraordinære beviser,“ og konkluderer, at der i bund og grund er tale om ”ren spekulation“, der fremstilles som videnskab.

Efter at have gennemgået håranalyserne og Truth Labs Indias rapport noterede Dr. Lemos også, at i løbet af sin lange karriere havde han aldrig set en beskyldning om forgiftning hvile på så svage beviser: ”Siden jeg afgav mit første ekspertudsagn i begyndelsen af 2000’erne, har jeg personligt arbejdet med og/eller undersøgt over 50.000 toxikologisk relaterede sager, og jeg har afgivet vidneudsagn i mere end 330 sager, der omfattede en lang række toxiske stoffer, eksponeringsscenarier og analytiske metoder. I ingen af disse sager har en konklusion om forgiftning været baseret på beviser, der var så metodisk mangelfulde og videnskabeligt uunderbyggede som dem, der er blevet fremlagt i forbindelse med påstandene om A.C. Bhaktivedanta Swami Srila Prabhupadas død.“

Dr. Lemos brugte mange måneder på sit arbejde med denne sag. Han foretog en omfattende uvildig gennemgang af alle de videnskabelige beviser og interviewede også flere af Srila Prabhupadas disciple, der var sammen med ham i 1977. Dr. Lemos undersøgte endvidere specifikt resultaterne af de håranalyser, der danner grundlag for forgiftningspåstandene og Truth Labs Indias erklæring.

I sin rapport påpeger Dr. Lemos omhyggeligt det fejlbehæftede videnskabelige grundlag bag påstandene. Han gør opmærksom på, at Truth Labs Indias rapport udelukkende bygger på analyser af hårklip, der blev bevaret som relikvier efter Srila Prabhupadas bortgang. Disse relikvier blev undersøgt i 1999, 2002 og 2005 ved hjælp af neutronaktiveringsanalyse (NAA) på University of Missouri Research Reactor (MURR). Dr. Lemos påpeger, at NAA-metoden i sig selv var et dårligt valg til måling af cadmium, da metoden allerede var forældet og behæftet med visse fejl på tidspunktet for de første analyser i 1999.

Desuden er påstanden om, at cadmiumresultaterne var unormalt høje – ”177–284 gange over de normale gennemsnitsniveauer”, sådan som Truth Labs hævdede det – en misvisende og uvidenskabelig påstand, for der findes ingen validerede toxikologiske grænseværdier for cadmium i hår.

Dr. Lemos konkluderer også, at selve prøverne manglede integritet. De var blevet opbevaret som tilbedelsesværdige relikvier og ikke som retsmedicinsk materiale uden nogen dokumenteret kontrolkæde for prøvernes håndtering og beskyttelse mod forurening gennem mere end to årtiers håndtering. Da hårprøverne aldrig blev opbevaret under passende forhold, er de uanvendelige som videnskabelig dokumentation.

Dr. Lemos understreger yderligere, at hår er kendt for at afspejle miljømæssig eksponering i lige så høj eller højere grad end eksponering, der sker gennem kroppens systemiske optagelse. Af den grund ville selv hårprøver, der var blevet håndteret helt korrekt, være upålidelige som bevis for en påstand om forgiftning.

Da NAA-analyserne heller ikke kan skelne mellem ydre forurening og intern optagelse, har de ingen retsmedicinsk gyldighed. Med andre ord bekræftede de gentagne resultater fra 1999, 2002 og 2005 ikke forgiftning. De bekræftede blot de samme irrelevante målinger fra den samme forurenede prøve, som blev analyseret igen og igen.

Måske er den mest sigende del af Dr. Lemos’ analyse imidlertid det, som Srila Prabhupadas krop ikke viste.

Cadmiumforgiftning af den type, der påstås – vedvarende, bevidst dosering over omkring atten måneder – kan ikke foregå ubemærket. Den ville efterlade et karakteristisk og veldokumenteret spor af skader med fremadskridende nyreskader, udskillelse af protein i urinen, knoglesvækkelse (også kendt som osteomalaci), og, når cadmium indåndes, alvorlige skader på lungerne. Dette er de umiskendelige kendetegn ved en virkelig cadmiumforgiftning og symptomer, der er udførligt dokumenteret gennem årtier i den medicinske og arbejdsmedicinske litteratur.

Ikke ét eneste af disse symptomer findes i de kliniske journaler fra Srila Prabhupadas sidste måneder. En eksponering, der er massiv nok til at medføre døden, efterlader spor. I dette tilfælde mangler disse spor.

De symptomer, som Truth Labs henviser til – svaghed, vægttab, blodmangel og appetitløshed – var virkelige nok, men de er uspecifikke og forekommer ved en lang række sygdomme, der var almindelige i Indien i 1970’erne, lige fra kronisk nyresygdom og diabetes til tuberkulose. At tolke disse symptomer som et karakteristisk umiskendeligt symptom på cadmiumforgiftning uden andre understøttende biologiske beviser er ren spekulation og ikke videnskabeligt bevis.

Dr. Lemos argumenterer også for, at det spor af cadmium, der eventuelt måtte findes i Srila Prabhupadas hår, langt mere sandsynligt stammer fra ydre kilder end fra en bevidst forgiftning. En sådan mulig kilde kan eksempelvis være røgelse, der er en dokumenteret kilde til luftbårne tungmetaller inklusive cadmium. Som Dr. Lemos skriver: ”I et miljø, der er kendetegnet ved hyppig brug af røgelse, er tilstedeværelsen af metaller i håret hverken uventet eller et tegn på indtagelse.“

I sin konklusion er Dr. Lemos klar: Truth Labs India har præsenteret spekulation som videnskab. Påstandene om cadmium i ugyldige hårprøver bygger på videnskabeligt ”uforsvarlige” beviser. På trods af Truth Labs’ spekulation findes der ingen toxikologiske beviser for, at cadmium blev indtaget.

De uunderbyggede påstande om, at Srila Prabhupada blev forgiftet af nogle af sine førende disciple, er dukket op gentagne gange, siden de første gang blev fremsat i slutningen af 1990’erne. Med dr. Lemos’ omfattende rapport står det endnu engang klart, at sådanne påstande aldrig har hvilet på et solidt videnskabeligt grundlag.

Dr. Lemos’ fulde rapport er tilgængelig her: https://drive.google.com/file/d/1nNwITSz93FmsjCkZraQOzHPTAfouVk2J/view?usp=sharing

For yderligere baggrund henvises til ISKCON Communications’ erklæring fra april 2025 samt de relevante bilag om historien bag de tilbageviste forgiftningspåstande: https://iskconnews.org/statement-regarding-unfounded-poison-allegations

En PDF-version af denne erklæring kan også findes her: https://drive.google.com/file/d/1Co26zcpMmQOppkvB2cAjMRDGk2-9rObu/view?usp=sharing

Baseret på ISKCON News: https://iskconnews.org/renowned-toxicologist-declares-poison-allegation-fails-the-test-of-science/