Sankarsana Dasa svarer på spørgsmål

SPØRGSMÅL: Jeg er forvirret. Siden jeg begyndte at komme til programmer i mit lokale ISKCON-center, tænker jeg hele tiden på Krishna. Jeg drømmer sågar om Krishna. Jeg tænker så meget på Krishna, at jeg mister interessen for mit arbejde.

Er det normalt, eller gør jeg noget forkert?

Jeg er glad for at tænke på Krishna. Jeg plejede at have mareridt og se ting som skygger, eller hvad de kalder spøgelser, men siden jeg har læst Bhagavad-gita, er alle mareridt forsvundet, og nu er jeg ikke længere bange for spøgelser. Jeg begynder at kunne lide Krishna.

SVAR: Det er fint, at du altid husker på Krishna. Hvis vi mister interesse for alt andet og kun er interesserede i Krishna, er det fuldkommenheden af vores eksistens.

Krishnabevidsthed befrier os fra alle mareridt og indflydelser fra spøgelser. Ved Krishnas ubegrænsede barmhjertighed kommer vi til en eksistens, der er fuld af lyksalighed og viden.

Du nævner, at du bliver så absorberet i Krishnabevidsthed, at du mister interessen for dit arbejde. Men prøv at forstå, at Krishnabevidsthed betyder at engagere alt i Krishnas tjeneste. Du bør nu blive mere ivrig efter at gøre dit arbejde, for det giver dig en rigtig god mulighed for at gøre praktisk tjeneste for Krishna.

Hvordan kan du tjene Krishna igennem dit arbejde? Ved at engagere så meget som muligt af din månedlige indtjening i Krishnas tjeneste ved f.eks. at give faste donationer til dit lokale ISKCON-center. Det vil hjælpe Hans bevægelse med at velsigne alle med den samme lykke og frihed fra ængstelse, som du nu oplever.

Gå på arbejde med en større følelse af ansvar og arbejd på en førsteklasses måde for Krishna. På denne måde kan du vise Krishna, hvor meget du elsker og værdsætter Ham.

Du er på rette vej. Der er ingen grund til at være bekymret. Det næste skridt er at gøre dig selv åndelig fuldkommen ved helt at overgive dig til Krishna. Dette opnås ved at recitere mindst seksten runder af Hare Krishna-mantraet hver dag på en japa-kæde, strengt undgå utilladt sex, beruselse, kødspisning og spil og helt søge tilflugt ved lotusfødderne af Krishnas repræsentant, den ægte åndelige mester. Det vil fuldstændigt befri dig fra al forvirring.

*

SPØRGSMÅL: Hvordan kan folk koncentrere sig om to ting på én gang, dvs. arbejde såvel som selvrealisering? Hvis arbejde kræver, at man helliger sig helt til det, udelukker det, at man tænker på Gud.

SVAR: Når vi spiller på den tohovede mrdanga-tromme, spiller højre og venstre hånd forskellige rytmer, men samtidig er de perfekt koordinerede til at give en god lyd. På samme måde kan du gennem praksis holde din Krishnabevidsthed kørende, mens du samtidigt dygtigt gør dine pligter på dit arbejde.

*

SPØRGSMÅL: Jeg har nu praktiseret Krishnabevidsthed i et stykke tid, men min hustru er ikke særlig interesseret i det, hvilket er en hindring for mit fremskridt og sætter en bremse for min aktive deltagelse i bevægelsen. Hvad kan jeg gøre?

SVAR: Når du giver din kærlighed til Krishna, vil din hustru naturligt føle sig negliceret og modløs. Så du må nu tjene hende med så megen kærlighed, at hun ikke på nogen måde vil føle sig negliceret og vil blive så inspireret og oplivet igennem dit selskab, at hun beslutter sig for at følge vejen af hengivenhed til Herren Krishna.