ISKCON’s øverste ledelse er ifølge Srila Prabhupadas ønske The Governing Body Commission (GBC). Hvert år omkring Gaura Purnima (februar/marts) afholder GBC sit årsmøde i ISKCON’s verdenshovedkvarter i Sridhama Mayapur, Vestbengalen, og i maj 2026 blev resolutionerne fra dette års møde offentliggjort.
Det omfatter en række resolutioner og organisatoriske beslutninger, der både berører bevægelsens teologiske identitet, ledelsesstruktur, ejendomsforvaltning, børnebeskyttelse, institutionel administration og fremtidige udvikling. Resolutionerne viser en organisation, der søger at styrke sin interne styring og samtidig fastholde loyaliteten over for Srila Prabhupada som ISKCON’s grundlægger-acarya.
Et vigtigt symbolsk punkt i resolutionerne er anerkendelsen af Bhaktivedanta Manor i Watford, England, som et officielt ISKCON-helligsted og mindesmærke for Srila Prabhupada. GBC fremhæver, at Prabhupada personligt var involveret i erhvervelsen af stedet sammen med George Harrison, og at han opholdt sig der i længere perioder mellem 1973 og 1977. Manors betydning beskrives både historisk og åndeligt, idet stedet fungerede som europæisk hovedcenter for ISKCON og var ramme for mange af Prabhupadas samtaler med disciple og besøgende. Anerkendelsen betyder, at Bhaktivedanta Manor nu formelt placeres blandt de vigtigste steder i bevægelsens historie sammen med Mayapur, Vrindavana, Bombay og andre centrale Prabhupada-relaterede lokaliteter.
En anden central del af dokumentet handler om styrkelse af GBC’s interne ledelsesstruktur og fortrolighed. Resolutionerne understreger, at moderne ledelse kræver sikre kommunikationssystemer, bedre dokumentstyring og højere ansvarlighed blandt ledere. Derfor besluttede GBC at implementere en dedikeret Google Workspace-platform og professionel board management-software til brug for GBC’s arbejde. Formålet er at forhindre lækager, beskytte følsomme oplysninger og skabe mere professionel koordinering på tværs af den globale organisation. Denne del af resolutionerne afspejler et tydeligt ønske om at professionalisere administrationen og tilpasse sig standarder, som anvendes i større internationale organisationer.
Et af de mest ideologisk betydningsfulde punkter er offentliggørelsen af dokumentet “Carrying Out Srila Prabhupada’s Order: The GBC as ISKCON’s Ultimate Managing Authority”. Selv om teksten oprindeligt blev vedtaget i 2014, blev den først offentliggjort i 2026 på grund af juridiske hensyn. Dokumentet argumenterer for, at GBC er den legitime videreførelse af Srila Prabhupadas ledelsesvision og den øverste styrende myndighed i ISKCON. Det beskriver GBC som den institutionelle struktur, der skal sikre enhed og kontinuitet efter Prabhupadas bortgang. Resolutionen viser tydeligt, at GBC ønsker at styrke forståelsen af sin egen autoritet som central ledelsesinstans i bevægelsen.
Resolutionerne fastsætter også datoerne for kommende møder. Den næste store årlige generalforsamling skal afholdes i Mayapur fra 21. februar til 3. marts 2027, mens midtvejsmødet i 2026 planlægges til Govardhan Eco Village i Indien. Disse beslutninger virker administrative, men de understreger samtidig Mayapurs fortsatte rolle som det globale centrum for ISKCON’s internationale ledelse.
Et andet vigtigt tema er arbejdet med ISKCON’s nye forfatning. GBC udtrykker officiel taknemmelighed til den komité, som gennem mange år har arbejdet med at formulere en samlet forfatning for bevægelsen. Arbejdet med en formel forfatning blev identificeret som en prioritet allerede i 2006, og i 2025 blev den endelige tekst ratificeret som ISKCON’s officielle konstitution. Resolutionerne fremhæver, at mange ledere og hengivne over længere tid har bidraget med kommentarer og forslag. Dette markerer et vigtigt skridt mod en mere formaliseret og juridisk sammenhængende global struktur for ISKCON.
Det mest kontroversielle og omfattende afsnit i resolutionerne omhandler børnebeskyttelse og den officielle censur af Kamalesh Krishna Dasa, Lilasuka Devi Dasi og Daksina Devi Dasi. GBC kritiserer dem for ikke at have overdraget dokumenter, databaser og adgang til sagsmateriale fra den tidligere Child Protection Office-struktur til den nye Child Protection Oversight Committee. Ifølge resolutionen forhindrede denne manglende overdragelse implementeringen af det nye børnebeskyttelsessystem og skabte alvorlige problemer i forhold til kontinuitet og ansvarlighed.
Dokumentet beskriver i detaljer, hvordan GBC gennem næsten et år forsøgte at få adgang til relevante dokumenter og databaser, og hvordan juridiske vurderinger konkluderede, at materialet tilhørte ISKCON som institution. Resolutionen anvender meget skarpe formuleringer og beskriver situationen som et alvorligt svigt i lederskab, ansvarlighed og institutionel loyalitet. GBC erklærer, at de involveredes adfærd har undermineret tilliden til deres egnethed til fremtidige lederroller inden for organisationen. Dette afsnit viser, at børnebeskyttelse og institutionel kontrol fortsat er et følsomt og højt prioriteret emne i ISKCON, særligt i lyset af tidligere kritik og historiske sager om overgreb i bevægelsen.
På det praktiske plan indeholder resolutionerne også beslutninger om ejendomme og templer. GBC godkendte eksempelvis salget af ISKCON’s ejendom i Wellington, New Zealand. Baggrunden var, at bygningen ikke længere opfyldte lokale sikkerheds- og tilgængelighedskrav, og at renoveringer ville være både dyre og utilstrækkelige i forhold til menighedens vækst. Planen er at købe en større og mere moderne bygning i Petone, som bedre kan fungere som center for offentlig tilbedelse og aktiviteter. Resolutionen illustrerer GBC’s rolle i at overvåge større økonomiske og infrastrukturelle beslutninger på globalt plan.
Et andet vigtigt punkt er beslutningen om at gennemføre en officiel gennemgang af ledelsen i Mayapur, som er ISKCON’s vigtigste internationale hovedcenter i Vestbengalen. GBC gav bestyrelsen og organisationens juridiske rådgivere ansvar for at overvåge denne undersøgelse og løbende rapportere om udviklingen. Selv om resolutionen ikke specificerer problemernes natur, indikerer den, at der eksisterer bekymringer omkring ledelse og administration i Mayapur, som kræver særlig opmærksomhed fra den centrale ledelse.
Resolutionerne omfatter også flere beslutninger om Deitetstilbedelse og tempelstandarder. I North Atlanta i USA godkendte GBC fortsat tilbedelse af Laksmi-Nrsimha og Prahlada Maharaja i et center, der ønsker officiel ISKCON-status. Dokumentet understreger, at der blev foretaget evalueringer af præsternes kvalifikationer, faciliteter og ressourcer for at sikre, at Deitetstilbedelsen kan opretholdes korrekt. På samme måde gav GBC tilladelse til installation af Lalita-Visakha-Deiteter i et ISKCON-center i Gurugram i Indien. Disse beslutninger viser den detaljerede kontrol, som ISKCON’s Deitetstilbedelsesministerium og GBC udøver over ritualer og tempelstandarder.
Et fremtrædende organisatorisk tema i 2026-resolutionerne er spørgsmålet om ledersuccession. GBC understreger, at manglende planlægning af fremtidige ledere kan skabe usikkerhed, magtvakuum og organisatorisk svækkelse. Derfor formaliserede man et nyt “GBC Succession Facilitation Team”, som skal arbejde regionalt med at identificere og forberede fremtidige ledere. Teamene skal koordinere mellem nationale råd, zoneledere og GBC-medlemmer samt hjælpe med overgangsplanlægning.
Denne beslutning er væsentlig, for den viser, at GBC er bevidst om behovet for generationsskifte og en mere systematisk lederudvikling. ISKCON er i dag en global bevægelse med komplekse institutionelle strukturer, og resolutionerne antyder et ønske om at undgå fremtidige kriser omkring autoritet og succession.
Samlet set viser GBC-resolutionerne fra 2026 en organisation, der bevæger sig i retning af større institutionalisering, professionalisering og juridisk strukturering. På den ene side understreges loyaliteten over for Srila Prabhupadas autoritet og vision som bevægelsens åndelige fundament. På den anden side ses en tydelig bestræbelse på at udvikle moderne ledelsessystemer, styrke overholdelse af standarder, forbedre dokumenthåndtering og skabe klare procedurer for ansvarlighed og succession.
Resolutionerne afspejler også flere underliggende spændinger i ISKCON: forholdet mellem central autoritet og lokal autonomi, behovet for transparens versus fortrolighed samt udfordringen med at håndtere historiske problemer omkring børnebeskyttelse og ledelsesansvar. Samtidig demonstrerer dokumentet, at GBC fortsat ønsker at fremstå som den samlende institutionelle kraft, der skal sikre bevægelsens globale enhed og fortsatte udvikling i det 21. århundrede.
Resolutionerne kan læses i deres helhed på GBC’s hjemmeside: https://gbc.iskcon.org/wp-content/uploads/2026/05/GBC-Res-26.pdf