ESSENSEN AF ÅNDELIG VEJLEDNING, 4

Af Srila Prabhupada

Her fortsætter oversættelsen af Srila Prabhupadas bog The Nectar of Instruction, hans oversættelse af og kommentarer til Rupa Gosvamis Upadesamrta.

Moderne krigsførelse, der udkæmpes mellem kapitalister og kommunister, skyldes, at de undlader at følge Srila Rupa Gosvamis råd om atyahara. Moderne kapitalister samler sig mere velstand end nødvendigt, og kommunisterne, der er misundelige på deres velstand, ønsker at nationalisere al velstand og ejendom. Uheldigvis ved kommunisterne ikke, hvordan de skal løse problemet omkring velstanden og dens fordeling. Som følge deraf resulterer det ikke i nogen løsning, når kapitalisternes velstand falder i hænderne på kommunisterne. I modsætning til disse to filosofier fastslår den Krishnabevidste ideologi, at al velstand tilhører Krishna, og medmindre al velstand kommer under Krishnas administration, findes der ingen løsning på menneskehedens økonomiske problem. Intet kan løses ved at anbringe velstanden i hænderne på kommunisterne eller kapitalisterne. Hvis der ligger en hundredekroneseddel på gaden, kommer der måske en mand og samler den op og putter den i sin lomme. En sådan mand er ikke ærlig. En anden ser måske pengene og beslutter sig for at lade dem ligge, da han ikke mener, at han bør røre andres ejendom. Selv om denne anden mand ikke stjæler pengene, er han ikke klar over, hvad deres rette anvendelse er. Den tredje mand, der ser hundredekronesedlen, samler den måske op, finder den, der har tabt den, og afleverer den til ham. Denne mand stjæler ikke pengene og bruger dem på sig selv, og han negligerer dem heller ikke og lader dem ligge på gaden. Ved at tage dem og aflevere dem til manden, der har tabt dem, er sidstnævnte mand både ærlig og vis.

Blot at overføre velstanden fra kapitalisterne til kommunisterne kan ikke løse den moderne politiks problemer, for det er blevet demonstreret, at når en kommunist får penge, bruger han dem på sin egen sansetilfredsstillelse. Verdens velstand tilhører i virkeligheden Krishna, og ethvert levende væsen, menneske som dyr, har fødselsret til at udnytte Guds ejendom til sin opretholdelse. Når man tager mere, end der er nødvendigt for ens opretholdelse, er man, hvad enten man er kapitalist eller kommunist, en tyv, og er som sådan hjemfalden til at blive straffet af naturens love.

Verdens rigdomme bør udnyttes til gavn for alle levende væsener, for det er Moder Naturs plan. Enhver har ret til at opretholde livet ved at udnytte Herrens velstand. Når folk lærer kunsten videnskabeligt at udnytte Herrens ejendom, vil de ikke længere begå overgreb mod andres rettigheder. Så vil der kunne formes et ideelt samfund. Det grundlæggende princip for et sådant åndeligt samfund gives i Sri Isopaniads første mantra:

isavasyam idam sarvam
yat kinca jagatyam jagat
tena tyaktena bhunjitha
ma grdhah kasya svid dhanam

“Alt i universet, bevægeligt såvel som ubevægeligt, beherskes og ejes af Herren. Man bør derfor kun tage imod de ting, der er nødvendige for én selv, og som er sat af som ens kvote. Velvidende, hvem de tilhører, bør man ikke tage imod andre ting.”

Krishnabevidste hengivne ved meget vel, at denne materielle verden er ved Herrens fuldstændige arrangement skabt til opfyldelse af alle livets nødvendigheder for alle levende væsener, uden at de behøver at begå overgreb mod andres liv eller rettigheder. Dette fuldkomne arrangement giver den rette kvote af velstand til alle i forhold til deres virkelige behov, og således kan alle leve fredeligt efter princippet om enkel levevis og høj tænkning. Uheldigvis misbruger materialister, der hverken har tro på Guds plan eller på nogen anden måde aspirerer efter højere åndelig udvikling, udelukkende deres Gudsgivne intelligens til at forøge deres materielle besiddelser. De udtænker mange forskellige systemer såsom kapitalisme og materialistisk kommunisme for at fremme deres materielle position. De er ikke interesserede i Guds love eller i et højere mål. De er altid ivrige efter at opfylde deres grænseløse begær efter sansetilfredsstillelse og brillerer altid ved deres dygtighed til at udnytte deres medskabninger.

Når menneskesamfundet opgiver disse elementære fejl, der er blevet opregnet af Srila Rupa Gosvami (atyahara osv.), vil al fjendskab ophøre mellem mennesker og dyr, kapitalister og kommunister osv. Ud over dette vil alle problemer med hensyn til økonomiske eller politiske misforhold og ustabilitet blive løst. Denne rene bevidsthed vækkes ved den rette åndelige uddannelse og praksis, der tilbydes videnskabeligt af Krishnabevidsthedsbevægelsen.

Denne Krishnabevidsthedsbevægelse tilbyder et åndeligt samfund, der kan skabe fredelige omstændigheder i verden. Ethvert intelligent menneske bør rense sin bevidsthed og frigøre sig fra de ovennævnte seks hindringer for hengiven tjeneste ved helhjertet at tage tilflugt hos denne Krishnabevidsthedsbevægelse.

TEKST 3

utsahan niscayad dhairyat
tat-tat-karma-pravartanat
sanga-tyagat sato vrtteh
sadbhir bhaktih prasidhyati

OVERSÆTTELSE

Seks ting er gode for udøvelsen af ren hengiven tjeneste: 1) at være entusiastisk, 2) at bestræbe sig med tillidsfuldhed, 3) at være tålmodig, 4) at handle i overensstemmelse med de regulative principper (såsom sravanam kirtanam visnoh smaranam – høre om, tale om og huske på Krishna), 5) at afstå fra omgang med ikke-hengivne og 6) at følge i de tidligere acaryaers fodspor. Disse seks principper garanterer med sikkerhed et godt resultat med hensyn til at opnå ren hengiven tjeneste.

FORKLARING

Hengiven tjeneste er ikke et spørgsmål om sentimental spekulation eller indbildt ekstase. Kernen i hengiven tjeneste er praktisk handling. Srila Rupa Gosvami har i sin Bhakti-rasamrta-sindhu (1.1.11) defineret hengiven tjeneste som følger:

anyabhilasita-sunyam
jnana-karmady-anavrtam
anukulyena krsnanu-
silanam bhaktir uttama

“Uttama bhakti, uforfalsket hengivenhed til Guddommens Højeste Personlighed, Sri Krishna, involverer ydelse af hengiven tjeneste på en måde, der er gunstig for Herren. Denne hengivne tjeneste skal være fri for ethvert uvedkommende motiv og for frugtstræbende karma, upersonlig jnana og alle andre selviske ønsker.” (Cc. Madhya 19.167)

Bhakti er en form for kultivering. Så snart vi siger ”kultivering”, er vi nødt til at referere til handling. Kultivering af åndelighed betyder ikke inaktivt at sætte sig ned for at meditere, som nogle pseudo-yogier belærer det. En sådan inaktiv meditation kan være udmærket for dem, der ikke ved noget om hengiven tjeneste, og af denne grund anbefales den sommetider som en måde at standse distraherende materialistiske aktiviteter på. Meditation betyder at stoppe alle meningsløse aktiviteter i hvert fald for indeværende øjeblik. Hengiven tjeneste sætter imidlertid ikke alene en stopper for alle meningsløse verdslige aktiviteter, men engagerer også én i meningsfyldte hengivne aktiviteter. Sri Prahlada Maharaja anbefaler:

sravanam kirtanam visnoh
smaranam pada-sevanam
arcanam vandanam dasyam
sakhyam atma-nivedanam

Den hengivne tjenestes ni processer er som følger:

  1. at høre om Guddommens Højeste Personligheds navn og herligheder.
  2. at tale eller synge om Hans herligheder.
  3. at huske på Herren.
  4. at tjene Herrens fødder.
  5. at tilbede Deiteten.
  6. at bede til eller tilbyde hyldester til Herren
  7. at handle som Herrens tjener.
  8. at blive venner med Herren.
  9. at overgive sig fuldstændigt til Herren.

Sravanam, at lytte, er det første skridt på vejen til at opnå transcendental kundskab. Man må ikke lytte til uautoriserede personer, men bør nærme sig den rette person, som det anbefales i Bhagavad-gita (4.34):

tad viddhi pranipatena
pariprasnena sevaya
upadeksyanti te jnanam
jnaninas tattva-darsinah

“Forsøg blot at lære sandheden at kende ved at opsøge en åndelig mester. Udspørg ham ydmygt og tjen ham. De selvrealiserede sjæle kan bibringe dig viden, for de har set sandheden.”

Det anbefales videre i Mundaka Upanisad, tad-vijnanartham sa gurum evabhigacchet: “For at forstå den transcendentale videnskab må man henvende sig til en ægte åndelig mester.” Denne metode, dvs. underdanigt at modtage transcendental fortrolig kundskab, er således ikke udelukkende baseret på intellektuel spekulation. I denne forbindelse fortalte Sri Caitanya Mahaprabhu Rupa Gosvami:

brahmanda bhramite kona bhagyavan jiva
guru-krsna-prasade paya bhakti-lata bija

“Under sin rejse gennem Brahmas universelle skabelse kan en heldig sjæl modtage frøet til bhakti-lata, den hengivne tjenestes spire. Dette sker altsammen ved guru og Krishnas nåde.” (Caitanya-caritamrta, Madhya 19.151)

Den materielle verden er et sted for indespærring af de levende væsener, der af natur er anandamaya, nydelsessøgende. I virkeligheden ønsker de at blive befriet fra indespærringen i denne verden af betinget lykke, men da de ikke kender befrielsesprocessen, er de tvunget til at vandre fra den ene art til den anden og fra den ene planet til den anden. På denne måde vandrer de levende væsener gennem hele det materielle univers. Når man ved sit store held kommer i kontakt med en ren hengiven og tålmodigt lytter til ham, begynder man at følge den hengivne tjenestes vej. Sådan en mulighed gives til en person, der er seriøs. Det Internationale Samfund for Krishnabevidsthed giver sådan en chance til hele menneskeheden. Hvis man skulle være så heldig at drage fordel af denne mulighed for at engagere sig i hengiven tjeneste, åbnes vejen til befrielse omgående.

Man bør acceptere denne mulighed for at vende hjem, tilbage til Guddommen, med stor entusiasme. Uden entusiasme kan man ikke lykkes. Selv i den materielle verden er man nødt til at være meget entusiastisk inden for sit specielle aktivitetsområde, hvis man ønsker at lykkes. En studerende, en forretningsmand, en kunstner eller enhver anden, der ønsker at lykkes inden for sit felt, er nødt til at være entusiastisk. På samme måde er man nødt til at være meget entusiastisk i hengiven tjeneste. Entusiasme betyder handling, men handling for hvem? Svaret er, at man bør altid handle for Krishna – krsnarthakhila-cesta (Bhakti-rasamrta-sindhu).

I alle livets faser er man nødt til at udføre hengivne handlinger under den åndelige mesters vejledning for at opnå perfektion i bhakti-yoga. Det er ikke sådan, at man skal indskrænke eller begrænse sine handlinger. Krishna er altgennemtrængende. Derfor er der intet, der er uafhængigt af Krishna, som Krishna Selv udtaler i Bhagavad-gita (9.4):

maya tatam idam sarvam
jagad avyakta-murtina
mat-sthani sarva-bhutani
na caham tesv avasthitah

“Hele dette univers gennemstrømmes af Mig i Min umanifesterede form. Alle væsener er i Mig, men Jeg er ikke i dem.”

Man bør under vejledning af den ægte åndelige mester gøre alting, der er gunstigt for Krishnas tjeneste. For eksempel bruger vi i øjeblikket en diktafon. Materialisten, der opfandt denne maskine, udtænkte den til brug for forretningsfolk eller skribenter af verdslige emner. Han tænkte afgjort aldrig på at bruge diktafonen i Guds tjeneste, men vi bruger diktafonen til at skrive Krishnabevidst litteratur. Selvfølgelig foregår diktafonens fremstilling helt og fuldt inden for Krishnas energi. Alle instrumentets dele inklusive de elektroniske funktioner er lavet af forskellige kombinationer og vekselvirkninger mellem de fem grundlæggende former for materiel energi – bhumi, jala, agni, vayu og akasa. Opfinderen brugte sin hjerne til at fremstille denne komplicerede maskine, og hans hjerne såvel som ingredienserne blev givet af Krishna. Som Krishna udtaler det, mat-sthani sarva-bhutani: “Alt er afhængigt af Min energi.” En hengiven kan således forstå, at siden intet er uafhængigt af Krishnas energi, bør alting sammenkædes med Hans tjeneste. (Fortsættes i næste nummer)