ESSENSEN AF ÅNDELIG VEJLEDNING, 11
Af Srila Prabhupada
Her fortsætter oversættelsen af Srila Prabhupadas bog The Nectar of Instruction, hans oversættelse af og kommentarer til Rupa Gosvamis Upadesamrta.
TEKST 9
vaikunthaj janito vara madhu-puri tatrapi rasotsavad
vrndaranyam udara-pani-ramanat tatrapi govardhanah
radha-kundam ihapi gokula-pateh premamrtaplavanat
kuryad asya virajato giri-tate sevam viveki na kah
OVERSÆTTELSE
Det hellige sted, der er kendt som Mathura, er åndeligt set bedre end Vaikuntha, den transcendentale verden, for Herren åbenbarede Sig her. Vrindavanas transcendentale skov er bedre end Mathura-puri på grund af Krishnas rasa-lila-lege. Og bedre end Vrindavanas skov er Govardhanabjerget, for dette blev hævet af Sri Krishnas guddommelige hånd og var stedet for Hans forskellige kærlighedsfulde lege. Og over alle andre står den fortræffelige Sri Radha-kunda som den bedste, for den oversvømmes af den ambrosiske, nektariske prema fra Gokulas Herre, Sri Krishna. Hvor findes da det intelligente menneske, der ikke er villigt til at tjene denne guddommelige Radha-kunda, der ligger ved foden af Govardhanabjerget?
FORKLARING
Den åndelige verden udgør tre fjerdedele af Guddommens Højeste Personligheds totale skabelse og er den mest ophøjede del. Den åndelige verden er helt naturligt overordnet den materielle verden, men selv om Mathura og de tilstødende områder fremstår i den materielle verden, bliver de betragtet som bedre end den åndelige verden, for Guddommens Højeste Personlighed Selv åbenbarede Sig i Mathura. Vrindavanas indre skove betragtes som bedre end Mathura på grund af tilstedeværelsen af de tolv skove (dvadasa-vana) såsom Talavana, Madhuvana og Bahulavana, der er berømte for de forskellige lege, Herren udførte her. Således anses det indre Vrindavanas skove for at være bedre end Mathura, men det guddommelige Govardhanabjerg er endnu bedre end disse, for Krishna løftede Govardhanabjerget ligesom en paraply med Sin lotusagtige smukke hånd for at beskytte Sine ledsagere, Vrajas indbyggere, fra de strømmende regnskyl, der blev sendt af den vrede Indra, halvgudernes konge. Det var også på Govardhanabjerget, at Krishna passede køerne med Sine kohyrdevenner, og det var der, Han havde Sine stævnemøder med Sin højt elskede Sri Radha og engagerede Sig i kærlighedsfulde lege med Hende. Radha-kunda, der ligger ved foden af Govardhanabjerget, er bedre end alle andre steder, for det er her, det løber over med kærlighed til Krishna. Avancerede hengivne foretrækker at bo ved Radha-kunda, for det er stedet for mange erindringer af de evige kærlighedsaffærer mellem Krishna og Radharani (rati-vilasa).
I Caitanya-caritamrta (Madhya-lila) står der, at da Sri Caitanya Mahaprabhu først besøgte Vrajabhumis område, kunne Han ikke finde Radha-kunda. Det betyder, at Sri Caitanya Mahaprabhu faktisk søgte efter den nøjagtige beliggenhed af Radha-kunda. Til sidst fandt Han det hellige sted, og der fandtes der en lille dam. Han tog Sit bad i denne lille dam og fortalte Sine hengivne, at den virkelige Radha-kunda lå her. Senere blevet dammen udgravet af Herren Caitanyas hengivne under ledelse af de seks Gosvamier såsom Rupa og Raghunatha Dasa. I dag er der her en stor sø, der er kendt som Radha-kunda. Sri Rupa Gosvami har lagt meget stor vægt på betydningen af Radha-kunda på grund af Sri Caitanya Mahaprabhus store ønske om at finde den. Hvem ville da opgive Radha-kunda og forsøge at bo andre steder? Ingen personer med transcendental intelligens ville gøre dette. Vigtigheden af Radha-kunda kan imidlertid ikke erkendes af andre vaisnava-sampradayaer, ej heller kan folk, der ingen interesse har for Herren Caitanya Mahaprabhus hengivne tjeneste, forstå den åndelige betydning og den guddommelige natur, som Radha-kunda besidder. Således dyrkes Radha-kunda hovedsageligt af gaudiya-vaisnavaer, tilhængerne af Herren Sri Krishna Caitanya Mahaprabhu.
TEKST 10
karmibhyah parito hareh priyataya
vyaktim yayur jnaninas
tebhyo jnana-vimukta-bhakti-paramah
premaika-nisthas tatah
tebhyas tah pasu-pala-pankaja-drsas
tabhyo ‘pi sa radhika
prestha tadvad iyam tadiya-sarasi
tam nasrayet kah krti
OVERSÆTTELSE
I sastra står der skrevet, at af alle former for frugtstræbende arbejdere er den, der er avanceret inden for kundskaben om livets højere værdier, begunstiget af den Højeste Herre, Hari. Blandt mange sådanne mennesker, der er avancerede i kundskab (jnanier), kan den, der i praksis er befriet i kraft af sin kundskab, engagere sig i hengiven tjeneste. Han er bedre end de andre. Den, der imidlertid rent faktisk har opnået prema, ren kærlighed til Krishna, er bedre end ham. Gopierne er ophøjede over alle de andre avancerede hengivne, for de er altid fuldstændigt afhængige af Sri Krishna, den transcendentale kohyrdedreng. Blandt gopierne er Srimati Radharani den, som Krishna har mest kær. Hendes kunda (sø) er lige så dybtliggende kær for Herren Krishna som denne mest elskede blandt gopierne. Hvem vil da ikke bo ved Radha-kunda, og i en åndelig krop, der er overvældet af ek-statiske hengivne følelser (aprakrta-bhava), gøre kærlighedstjeneste til det Guddommelige Par, Sri-Sri Radha-Govinda, der udfører Deres astakaliya-lila, Deres evige ottefoldige daglige lege. De, der gør hengiven tjeneste på Radha-kundas bredder, er så sandelig de heldigste mennesker i hele universet.
FORKLARING
På indeværende tidspunkt er næsten alle engagerede i en eller anden form for frugtstræbende handling. De, der ønsker at erhverve sig materiel vinding ved at arbejde, kaldes karmier, frugtstræbende arbejdere. Alle levende væsener i denne materielle verden er kommet under mayas fortryllelse. Dette beskrives i Visnu Purana (6.7.61):
visnu-saktih para prokta
ksetrajnakhya tatha para
avidya-karma-samjnanya
trtiya saktir isyate
Vismændene har inddelt Guddommens Højeste Personligheds energier i tre kategorier, der er den åndelige energi, den marginale energi og den materielle energi. Den materielle energi betragtes som den tredjeklasses energi (trtiya saktih). De levende væsener, der befinder sig inden for den materielle energis domæne, engagerer sig sommetider i at arbejde meget hårdt som hunde og svin blot for at opnå sansetilfredsstillelse. Nogle karmier bliver imidlertid i dette liv eller efter at have udført fromme aktiviteter stærkt knyttet i det næste liv til at udføre forskellige former for ofringer, der er nævnt i Vedaerne. Således bliver de i kraft af deres fromme fortjenester overført til de himmelske planeter. Faktisk bliver de, der udfører ofringer i streng overensstemmelse med de vediske påbud, overført til Månen og planeter, der befinder sig over Månen. Som det er angivet i Bhagavad-gita (9.21), ksine punye martya-lokam visanti: Efter at have opbrugt resultaterne af deres såkaldte fromme aktiviteter vender de igen tilbage til Jorden, der kaldes martya-loka, dødens sted. Selv om sådanne personer kan blive ophøjet til de himmelske planeter i kraft af deres fromme aktiviteter, og selv om de kan nyde livet der i mange tusinde år, må de ikke desto mindre vende tilbage til denne planet, når resultaterne af deres fromme aktiviteter er udtømt.
Det er den situation, som alle karmier befinder sig i, både de, der handler fromt, og de, der handler ugudeligt. På denne planet finder vi mange forretningsfolk, politikere og andre, der blot er interesserede i materiel lykke. De forsøger at tjene penge på alle måder uden at tage i betragtning, om sådanne metoder er fromme eller ugudelige. Sådanne mennesker kaldes karmier, grove materialister. Blandt disse karmier findes der nogle vikarmier, folk, der handler uden den vediske kundskabs vejledning. De, der handler på grundlag af den vediske kundskab, udfører ofringer for at tilfredsstille Herren Visnu og modtage gunstbevisninger fra Ham. På denne måde hæves de til højere planetsystemer. Sådanne karmier står over vikarmier, for de er trofaste over for Vedaernes vejledninger og er afgjort kære for Krishna. I Bhagavad-gita (4.11) siger Krishna, ye yatha mam prapadyante tams tathaiva bhajamy aham: “Jeg belønner alle i forhold til deres overgivelse til Mig.” Krishna er så venlig, at Han opfylder karmierne og jnaniernes ønsker for slet ikke at tale om bhaktaernes. Selv om karmierne undertiden ophøjes til højere planetsystemer, er de, så længe de forbliver knyttede til frugtbærende aktiviteter, nødt til at acceptere nye materielle kroppe efter døden. Hvis man handler på en from måde, kan man opnå en ny krop blandt halvguderne på de højere planetsystemer, eller man kan opnå en anden position, hvor man kan nyde en højere standard af materiel lykke. De, der på den anden side er engagerede i ugudelige aktiviteter, degraderes og tager fødsel som dyr, træer og planter. Derfor er de frugtstræbende arbejdere, der ikke bryder sig om de vediske vejledninger (vikarmier), ikke værdsatte af lærde helgenagtige personer. Som der står i Srimad-Bhagavatam (5.5.4):
nunam pramattah kurute vikarma
yad indriya-pritaya aprnoti
na sadhu manye yata atmano ‘yam
asann api klesada asa dehah
“Materialister, der arbejder hårdt som hunde og svin blot for sansetilfredsstillelse, er virkeligt gale. De begår alle slags afskyvækkende handlinger blot for at opnå sansetilfredsstillelse. Materialistiske handlinger er slet ikke et intelligent menneske værdige, for som resultat af sådanne handlinger får man en materiel krop, der er fuld af lidelse.” (Fortsættes i næste nummer)