Af Jahnu Dasa

Som ateist er man nødt til at tro på et eller andet. Såkaldte videnskabelige teorier som abiogenese og evolution, er, selv om de er helt uden basis i den observerbare virkelighed, ateisters foretrukne trosretninger.

Selv om de stædigt påstår det modsatte, er ateist ikke noget, man bliver på grund af manglende beviser for Gud. Der er masser af beviser på Gud. Ateist bliver man, når man ikke ønsker Gud eller religion i sit liv. Det er såre simpelt.

En ny religion er opstået i den globale kultur, en religion, jeg kalder Scientismen. Selv om videnskaben intet fornuftigt har at sige om den virkelighed, vi lever i, bliver de brede masser indoktrineret med ideen om, at videnskaben har gjort Gud og religion overflødig.

I en sådan ateistisk kultur er teknologi blevet gjort til det bedste barometer til at bedømme, om man har forstået virkeligheden om livet.

Selv om der intet andet kræves end viden om matematik og fysik for at fremstille et TV eller en computer, fremhæves disse teknologiske frembringelser som bevis på, at det moderne menneske har forstået verden bedre end nogensinde før.

Det er selvfølgelig noget sludder, for fysiske og kemiske vekselvirkninger udgør et ubetydeligt udsnit af den virkelighed, vi oplever. I virkeligheden udgøres verden mere end noget andet af vores bevidste oplevelse af verden.

I den moderne kultur læres der intet om det virkelige selv. Selvet er blevet reduceret til nogle kemiske reaktioner i hjernen, og langt de fleste mennesker opfatter sig selv som deres krop og dens kultur.

De, der styrer samfundet – fabrikanter og købmænd – er nemlig ikke interesserede i en oplyst befolkning, for en oplyst befolkning vil ikke være interesseret i at købe alt det bras, der produceres i forbrugerkulturen.

Derfor føres der en bevidst kampagne i den globale kultur for at gøre folk til ateister, bl.a. ved aggressivt at indoktrinere folk i evolution lige fra de ruller ud af vuggen og bliver placeret foran TV’et.

I forbrugerkulturen har man blot erstattet religion med politik. I stedet for at gå op i religion går man nu op i politik. Men det er alt sammen med det ene formål at gøre folk til bevidstløse forbrugere.

Cocacola- og Disney-kulturen har allerede lavet verden om til en stor markedsplads – et verdensomspændende alter, hvor man stolt duperer masserne med den seneste teknologi. Teknologi er nu folkets opium.

Stof udgør kun en ubetydelig dimension af virkeligheden. Meget vigtigere end at forstå, hvordan stof virker, er det vigtigere at forstå, hvordan bevidstheden og sindet fungerer, for disse udgør den virkelige virkelighed i ethvert bevidst væsens tilværelse. Men det lærer man intet om i skolen.

Så længe man ikke har forstået sig selv som et væsen adskilt fra materien, har ens bevidsthed ifølge den vediske version ikke engang udviklet sig over dyrestadiet, og man vil som følge deraf altid være absorberet i og dermed forstyrret af de kropslige dualiteter i form af lykke og lidelse.

Det er det, folk med en ateistisk mentalitet ikke forstår. Ateismen er den grundlæggende ondskab i mennesket, og den afholder os fra at udnytte den menneskelige livsform til det, den virkelig er beregnet til –at studere bevidsthed.

I stedet begrænser ateismen bevidstheden til et materielt livssyn, hvor bevidstheden ikke ser sig selv. I naturvidenskaben bruger man sin bevidsthed til at studere ting uden for sig selv. Man bruger bevidstheden til at absorbere sit selv i død materie, men i den åndelige videnskab bruger man sin bevidsthed til at studere sig selv, dvs. sin bevidsthed.

Naturvidenskaben er nyttig til at lave teknologi, og når vi lever i en verden, hvor masserne er slået med ærefrygt af teknologiske vidundere, bliver dette selvfølgeligt meget vigtigt.

Men ateistens begejstring over teknologien og naturvidenskabens evne til at manipulere med stof er ikke det mindste forskellig fra den begejstring, almindelige mennesker udviste i fortiden, når magikere og troldmænd fyrede krudt og svovl af for at imponere folk.

I Middelalderen benyttede den herskende klasse sig af folkets uvidenhed til at nyde og styre, og i dag benytter de moderne herskere (købmænd) sig af nøjagtigt de samme virkemidler til at holde folk hen i uvidenhed og slaveri. I det globale samfund er slaverne blot blevet opgraderet til en middelklasse med eget hus og bil.

Folk slaver stadig tilværelsen væk i kedelige, trivielle og ofte skadelige jobs og plages af de samme endeløse bekymringer og elendigheder, som folk altid har været plaget af. De udnyttes og udsuges stadigvæk af den herskende klasse og evigt øgede beskatninger, nøjagtigt ligesom de altid er blevet.

Den eneste virksomme medicin mod dette er oplysning om det sande, evige selv. Vaisnava-religionen har siden 1400-tallet været kendt for at missionere for VIDEN om Gud. Det er en torn i øjet på det bestående samfund og de ugudelige kræfter, der styrer det.

Det er kun naturligt i den nuværende tidsalder – mørkets og hykleriets tidsalder – at en ægte religion også vil fremstå som en revolutionær, samfundsomvæltende bevægelse. Revolutionen søges dog ikke med våben og vold, men gennem viden om sandheden. Men sandheden er som bekendt ilde hørt.

Krishna siger:

”Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens’ lidelser.” (Bg. 9.1)

”Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte oplevelse af selvet gennem erkendelse, er den religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde.” (Bg. 9.2)