Af Jahnu Dasa
Der er intet bevis at finde i universet til støtte for ateisme. Der kræves gigantiske trosspring for at være ateist. Der skal faktisk kvantespring af tro til for at kunne tro på, at verden skabte sig selv helt tilfældigt ud af en bunke kemikalier.
Det eneste, der kræves for at tro på, at verden er skabt af en Superintelligens med et formål, er ganske almindelig logik og sund fornuft.
Ingen observation støtter ideen om abiogenese (liv fra materie), der er ateisters favorittro, hvorimod ID (intelligent design) er et observerbart fænomen i naturen.
Derfor er ateismen mindre intelligent. Kun en mindre intelligent person vil tro på noget, der ikke kan verificeres.
Men i denne relativismens tidsalder er den Absolutte Sandhed meget lidt populær. Alle religioner siger det samme, lyder det.
Det er sandt. Det vil netop kunne forventes, at alle religioner hævder det samme, eftersom alle religioner er et kulturelt betinget udtryk for den samme sandhed.
Detaljerne vil selvfølgelig variere, men de samme basale principper kommer til udtryk i alle religioner. Derfor er det kun at forvente, at forskellige religioner udtrykker sig i de samme absolutter.
At de fleste religioner hævder at være den eneste gangbare forståelse af Gud, er irrelevant. Alle religioner er selvfølgelig forskellige koncepter af den samme Gud.
Verdens religioner er helt åbenbart udtryk for den oprindelige religion fra Gud Selv – den vediske religion. Der er god grund til at tro på, at religion kan undersøges og bekræftes. Hvis det er et faktum, må det være beviseligt.
Ellers er det bare forfængelige spekulationer. Det er i sandhed den måde, religion opfattes på i det moderne samfund – vilde spekulationer og trosopfattelser.
Ikke desto mindre forbliver det et faktum, at hvis Gud eksisterer, er det logisk at formode, at Gud har givet en metode til at kende Ham.
Men i den kultur, der styrer verden i øjeblikket, er det yderst upopulært at kende Gud. Selv i jødedom, kristendom og islam er ideen, at Gud ikke kan kendes.
Det er dog meningsløst. Hvis Gud eksisterer, kan det vides med sikkerhed, og hvis Gud ikke eksisterer, kan det ikke vides.
Se, det er en af de sjove ting ved livet – hvis Gud eksisterer, kan det vides, og hvis Han ikke eksisterer, kan det ikke vides.
Bemærk, at jeg ikke udtrykker en mening her. Jeg konstaterer blot det faktum, at hvis Gud eksisterer, kan det vides, for Gud kan i så fald verificere Sin egen eksistens, og hvis Han ikke eksisterer, kan det ikke vides med sikkerhed. Det er såre simpelt.
Propagandamaskinen fortæller os det stik modsatte – religiøse kaldes troende, og ateister kaldes ikke-troende. Hvor misledende kan det blive?
Som ateist tror man på noget, der ikke kan bevises. Som teist tror man på noget, der kan bevises.
Det kan således konkluderes, at det er en intelligent overlegen position at tro på Gud.
Men hvis man vover at påvise dette, selv om det er indiskutabelt, mødes man af en mur af modstand – Gud er blot en fantasifortælling. At tro på Gud er det samme som at tro på tandfeen og julemanden osv.
Velkommen til Kali Yuga – hykleriets og stridens tidsalder.
Ikke desto mindre er Gud et faktum, og Han åbenbarer Sig Selv i Bhagavad-gita.
Krishna siger: ”Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig med sindet fæstnet på Mig kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl.” (Bg. 7. 1)
Ateister vil beklage sig – hvis Gud kan verificere Sig, hvorfor gør Han det så ikke? Svaret giver Gud også i Bhagavad-gita. Krishna siger: