Af Jahnu Dasa

Når det kommer til det blotte antal af dræbte mennesker, får både Mao og Stalin Hitler til at ligne en søndagsskolelærer. Stalin dræbte 30 millioner af sine egne landsmænd, og Mao Zedong dræbte endnu flere, begge under påskud af deres kommunistiske revolutioner.

Kulturelle revolutioner kaldte de det. Aurangzep og Hitler kommer ikke engang i nærheden af deres grusomheder.

— men, men det lærte vi da intet om i skolen. Det er sandt. I moderne undervisning lærer man intet om realiteternes verden.

Ateister har for vane at råbe op om, at religion er roden til alt ondt. Men historien fortæller os noget helt andet. De mest onde og psykopatiske massemordere på planeten var erklærede ateister. Langt flere mennesker er blevet dræbt i ateismens navn end antallet af dræbte i Guds navn. Religiøse mennesker har selvfølgeligt slået, jeg ved ikke, hvor mange mennesker ihjel de sidste 2.000 år. Men det uhyrlige antal mennesker, der blev dræbt af Stalin og Mao, skete på et årti – intet mindre end sindsforvirrende, når man tænker over det.

Problemet er, at folk nu om dage ikke tænker. De lapper det i sig som sødsovs, hvad de lærte i skolen og ser på nyhederne.

Krishna siger: ”Jeg manifesterer Mig aldrig for de tåbelige og uintelligente. For dem er Jeg dækket af Min indre energi, og derfor ved de ikke, at Jeg er ufødt og ufejlbarlig.” (Bg. 7.25)

Srila Prabhupada skriver: ”Folk generelt er vildledte af blinde ledere. De, der styrer samfundet – politikere, filosoffer og videnskabsmænd – er blinde, for de er ikke Krishnabevidste. I henhold til Bhagavad-gita er de faktisk syndige slyngler og de laveste blandt mennesker, eftersom de er blottet for al virkelig viden på grund af deres ateistiske livsførelse.

Krishna siger: ”De, der er skamløst tåbelige, de, der er lavest blandt mennesker, de, hvis viden er blevet stjålet af illusion, og, de, der deler dæmonernes ateistiske natur, overgiver sig aldrig til Mig.” (Bg. 7.15)

Den slags mennesker overgiver sig aldrig til Krishna, og de modsætter sig dem, der bestræber sig på at søge ly under Krishna. Når samfundet bliver styret af den slags ateister, bliver hele atmosfæren ladet med uvidenhed.

Under de betingelser er folk meget lidt entusiastiske med hensyn til at modtage Krishnabevidsthed, ligesom en person, der lider af leverbetændelse, ikke kan lide smagen af sukker.” (Fra Srila Prabhupadas forklaring til Instruktionens Nektar, Vers 7)