Krishnas børn i skole

Af Sri Rama Dasa (Oversat af Jesper Frydenlund)

Fra Back to Godhead, 25-05-1991.

Forældre skriver ofte og beder om råd om læsestof til deres børn.

De ønsker at eksponere deres børn for så meget Krishnabevidsthed som muligt (og samtidig begrænse deres eksponering for materialisme), men støder i processen på flere praktiske problemer og udfordringer, især: 1) Der er mangel på gode Krishnabevidste bøger til børn, og 2) mange børn læser næsten hvad som helst, de kan få fingrene i.

Derfor spekulerer forældre på, hvad de kan gøre for at sikre, at deres børns læsning fremmer Krishnabevidsthed. Hvordan kan vi give rimelig vejledning uden at være kvælende? Og måske endnu vigtigere: Hvordan kan vi lære vores børn god og sund dømmekraft, når de læser?

Med dømmekraft sigter jeg til at gå tilstrækkeligt i dybden med noget til at forstå, hvordan det vil påvirke ens tænkning og liv. Jeg mener at gå ud over den overfladiske tankegang, som det moderne samfund trækker ned over os, en tankegang, hvor de fleste problemer kan løses inden for de 30 minutter af et gennemsnitligt tv-program, hvor det at købe legetøj kan give ægte tilfredsstillelse, hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert, hvor ingen kender den Absolutte Sandhed, og hvor det bedste, vi kan gøre, er at skabe vores egen virkelighed.

Da de fleste af vores børn udsættes hundredvis af gange dagligt for den fulde styrke af virksomheders markedsføring og politiske og sociale agenda, både direkte og mere subtilt, må vi lære dem at skelne mellem det overfladiske og forenklede og det substantielle.

Det første skridt til at sikre, at ens barn læser de rette bøger, er følgende. Før man giver sit barn en bog, så læs den selv. Alt for ofte har jeg set forældre og lærere lader børnene løbe frit rundt på biblioteket og vælge, hvad der tiltaler dem, uden at være klar over, at mange tilsyneladende uskyldige bøger undergraver de værdier, de forsøger at lære dem derhjemme eller i skolen.

Her er nogle punkter at overveje, når man vurderer en bog:

Tema. Historier er naturligvis til for at være underholdende. Men de fleste historier formidler også noget, selv om forfatteren måske ikke direkte siger hvad. Handlingen, personerne, konflikterne og udfaldet understøtter som regel én overordnet idé, ofte af filosofisk eller moralsk karakter. Dette tema er bogens kerne. Forældre bør afklare, om en bogs tema er foreneligt med et Gudscentreret, Krishnabevidst livssyn.

Helte. Børn identificerer sig naturligt med heltene eller hovedkaraktererne i en historie. Når man ser på en bog, bør man spørge sig selv: ”Vil du være tilfreds med at se dine børn vokse op og efterligne disse personers egenskaber?” Man vil sjældent finde personer, der ligner hengivne særlig meget. Men man kan i det mindste kigge efter dem, der udviser god moralsk opførsel, værdsættelse af Gud og Hans repræsentanter, respekt for autoriteter osv.

Moral. Det bedste, vi kan forvente af mange bøger, er, at de lærer børn at opføre sig moralsk. Se efter bøger, der viser en klar fornemmelse af rigtigt og forkert, som i sidste ende har sine rødder i Guds love. Undgå bøger, der fremmer ”situationsetik”, hvor der ikke findes noget absolut rigtigt eller forkert, og hvor hver enkelt må finde sine egne moralske standarder i enhver situation.

Det gode og det onde. I den vediske opfattelse af drama bør et værk have en lykkelig slutning, hvor det gode belønnes, og det onde straffes. Dette efterlader læseren med en følelse af tilfredshed og tillid til livets formål. Bøger uden lykkelige slutninger efterlader ofte børn med en tom følelse og får dem til at spekulere på, om der overhovedet findes orden og retfærdighed i livet.

Visdom. Udviser bogen respekt for viden og visdom? Omtaler og behandler den åndeligt orienterede personer positivt eller som ”naive sentimentalister”?

Syn på Gud. Fremstiller forfatteren Gud som upersonlig, enten direkte eller indirekte? Antyder han eller hun, at Gud måske ikke findes, eller at hvis Han findes, har Han ingen indflydelse på verdens gang? Sætter bogen lighedstegn mellem at tjene mennesker og at tjene Gud? Vi har brug for bøger, der går skridtet videre end det.

Syn på religion. Hvad er forfatterens holdning til religion? Forfattere fra det attende og nittende år hundrede fremstillede ofte religion i et negativt lys. De forsøgte at afsløre religiøse institutioner, der var præget af korruption og tåbelighed samt følelsesstyrede tilhængere, der lod sig udnytte i åndelighedens navn.

Humanisme. Humanisme gennemsyrer det moderne samfund. Det er så integreret en del af vestlig uddannelse, at vi måske ikke genkender det, selv når det er allermest åbenlyst.
Groft sagt betyder humanisme troen på, at menneskets intellekt er tilstrækkeligt til at løse alle problemer, både for individet og samfundet. Mennesket kan opnå alt, hvad det sætter sig for. Humanisme ophøjer menneskets formodede overlegenhed over naturen og ser bort fra Guds vilje og indflydelse. Den gør mennesket til målestokken for alting.
Hvis en bog er fortaler for humanisme, bør man undgå den.

Sammenfattende bør det afgørende spørgsmål være: ”Hvilken gavn vil mit barn få af at læse denne bog?” Fremhæver den åndelige værdier, eller giver den god moralsk vejledning? Er det velskrevet litteratur? Tilbyder den nyttig viden eller idéer? Understøtter den Krishnabevidste principper eller værdier?

Skoler bør tage vurderingsprocessen et skridt videre. Som nævnt ovenfor må vi lære vores børn selv at vurdere bøger – at se ud over det overfladiske og selv bedømme værdien af det, de læser, hører og ser.