BHAKTI-YOGA I HJEMMET

Af Rohininandana Dasa (Oversat af Jesper Frydenlund)

Hvad bør man gøre, hvis ens ægtefælle ikke er en Krishnahengiven? Eller hvordan skal vi rådgive en person i en sådan situation?

Hvordan kan vi afgøre, hvad der er det ”rigtige” at gøre?

Jeg modtog for nylig et brev fra en aspirerende hengiven ved navn Susan, der skrev, at hun følte sig fanget og ikke vidste, hvilken vej hun skulle tage. Susan kom til Krishnabevidsthed for fem år siden, da hun læste The Perfection of Yoga. Hendes mand, James, havde givet hende bogen i den tro, at den handlede om yoga-øvelser. Susan læste bogen med stor begejstring og bestilte derefter Bhagavad-gita som den er, som hun sagde “føltes som en vidunderlig bølge af varmt vand, der skyllede ind over mig. Det var, som om alt det, jeg havde tænkt hele mit liv, var blevet skrevet ned på papir.”

Til at begynde med viste James en vis interesse for Krishnabevidsthed, og både han og Susan deltog i et par Hare Krishna-arrangementer. De søgte alternative måder at både tænke og leve på. Susan begyndte at få det, hun kaldte ”en højere smag”. Men James brød sig ikke om den anmassende nidkærhed hos nogle af de hengivne, og hans interesse dalede hurtigt. Nu kritiserer han hendes bestræbelser på at praktisere Krishnabevidsthed, så Susan har svært ved at gøre alt det, hun gerne vil for Krishna, selv om hun dog formår at recitere fjorten runder om dagen og læse Srila Prabhupadas bøger. Hun spekulerer på, om det er muligt at tjene Krishna ved at være en del af en familie, der ikke er interesseret i Krishnabevidsthed, og som nogle gange endda er fjendtligt indstillet over for det.

Susan nævnte også, at nogle hengivne har rådet hende til at tolerere situationen, mens andre siger, at hun bør forlade hjemmet. Hun elsker sin mand og sin familie, og nu, hvor hun er begyndt at elske Krishna, føler hun sig forvirret. Betyder det at være Krishnabevidst, at hun er nødt til at vælge mellem sin familie og Krishna? Og selv hvis et sådant valg i sidste ende viser sig nødvendigt, hvornår er det så det rette tidspunkt?

Da jeg gik i gang med at formulere mit svar, var min første tanke: ”Gør hun sig antagelser her? Hvordan ved hun, at James ikke er en hengiven, og at hun er det?”

Så jeg skrev:

”I bred forstand findes der kun to slags levende væsener: dem, der er Krishnabevidste, og dem, der ikke er det. Selv om enhver sjæl er Krishnabevidst af natur, har nogle med vilje vendt sig bort fra Herren. Blandt disse vildfarne strejfende er der nogle, der forsøger at nærme sig Ham igen. Når disse oprigtige sjæle bliver fri for materiel besmittelse og forglemmelse af Krishna, genindtræder de som Hans evige ledsagere, Hans hengivne.

Ordet hengiven betyder derfor ren hengiven. Det er vi ikke endnu. Vi er aspirerende hengivne.

Når vi ser således på tingene, kunne det så ikke være, at din mand også er en aspirerende hengiven, ligesom du er det? Overordnet set er enhver, der accepterer Gud som sin tilbedelsesværdige Herre, en hengiven.

Det kan være, at din mand nærer modvilje mod selve tanken om, at han skal underordne sig nogle eller noget, der er større end ham selv. Hvis dette er tilfældet, vil han naturligt nok ikke bryde sig om dine bestræbelser på at nærme dig Herren. Han kan være bange for, at Herren Krishna kommer imellem jer og planlægger at tage dig fra ham. Du kan komme til at opleve, at den eneste måde, du kan praktisere din Krishnabevidsthed på, er ved at være mere hemmelighedsfuld, som hvis du havde en hemmelig elsker.

Men hvis din mand ikke grundlæggende er misundelig på Herren Krishnas eksistens, kan det være, at han indadtil længes efter spiritualitet. Krishnabevidsthed ligger trods alt slumrende i enhver, ligesom ild ligger slumrende i træ. Og ligesom ild kan vækkes til live i træ, kan et menneskes guddommelige bevidsthed vækkes gennem det rette selskab. Hvordan kan vi hjælpe med at drage James’ kærlighed til Krishna frem?

I dit brev nævner du, at han føler sig presset af dine prædikerende bestræbelser såsom at forsøge at få ham til at blive vegetar og læse Prabhupadas bøger. Hans oplevelse kan have mere at gøre med dynamikken i jeres forhold end med Krishnabevidsthed. Hvis det er tilfældet, kan det være, du skal prøve at give ham plads til at udtrykke sine følelser.

Forestil dig, at jeg ejer en forsømt og uplejet have, og at min nabo bruger sin tid på at gå op i det og vælger at kritisere mig. Hvordan vil jeg have det? For at bevare freden vil jeg måske modvilligt gøre et eller andet, men det er ikke sandsynligt, at jeg vil føle megen kærlighed til hverken min nabo eller min have.

Men forestil dig nu i stedet, at min nabo er en lykkeligt engageret havemand, som af og til efterlader saftige frugter og grøntsager på mit dørtrin. Jeg vil sandsynligvis se på hans smukke have og tænke: ”Lad mig gøre noget ved min egen have!”

En hengiven er som en havemand, der ihærdigt plejer sin hengivenheds slyngplante. Med sindet optaget af tanker om hans smukke Herre Krishna afspejler den hengivnes ansigt Hans skønhed og gode egenskaber. Ligesom Krishna er tiltrækkende, er den hengivne det også.

Krishnabevidste mennesker er så overvældede af deres søgen efter den Absolutte Sandhed, at deres begejstring bobler over, og de ønsker at dele deres nyfundne skatte af transcendental viden. Gradvist udvikler de dømmekraft og takt.

Krishnabevidsthed er en uddannelsesbevægelse, ikke en konverteringsbevægelse. At skifte fra én tro til en anden er overfladisk sammenlignet med den universelle læring og uddannelse, som Krishnabevidsthed tilbyder.

Et par, jeg kender, og som gennemgik spændinger og frustration i deres forhold, er nu blevet enige om at mødes på midten. Hun tager med ham i Hare Krishna-templet, og han går med hende til Gudstjeneste. De er også blevet enige om at acceptere enhver religiøs praksis, der er gavnlig for deres åndelige liv. Bl.a. derfor ofrer de deres mad til Gud.

Krishnabevidsthed er til for at forædle og forbedre tingene, ikke for at rive alt ned.

Hvis du kan arrangere, at James møder en person, der er erfaren og dygtig til at forklare videnskaben bag Krishnabevidsthed, kan det være, at hans tvivl og modvilje gradvist vil aftage.

En person, jeg kender, hvis mand har praktiseret Krishnabevidsthed i atten år, har først for nylig besøgt et Hare Krishna-tempel for allerførste gang. Er du parat til at vente på James? Måske kan du stille og roligt vænne ham til det ved at tage ham med på Govinda’s Restaurant eller hjem til en hengiven, der befinder sig i en social situation, der minder om jeres. Måske følte han, at han blev kastet ud på det dybe vand med det samme.

Og hvad med dig? Hvad med tilstanden hos din hengivenheds slyngplante i en vanskelig og begrænsende atmosfære? Ligesom din mand føler sig intimideret af dig, føler du dig kvalt af ham. Han har ret, når han siger, at hvert menneske er et individ og selv må afgøre, om han/hun vil gå den Krishnabevidste vej eller ej. På samme måde kan og skal han respektere din ret til selv at vælge. Da Srila Prabhupada talte om en kvindes situation, når hun er gift med en mand, der ikke følger de Krishnabevidste principper, sagde han: ’Hvis hun – eller hvem som helst – ønsker at holde sig ren, kan hun holde sig ren under alle omstændigheder.’

Vær forvisset om, at fordi du er en autentisk elev af en autentisk proces, er din succes garanteret. En hengiven havemand, der har gode frø, frugtbar jord, rigelig regn og sol – og Guds altafgørende nåde – er sikret en god høst. På samme måde er din succes sikret gennem Srila Prabhupada og Herren Caitanyas gaver. Og ligesom havemandens familie får del i høsten, vil din familie få del i frugterne af din åndelige fremgang.

Du spørger, om det er muligt at tjene Krishna ved at tage sig af din familie. I Bhagavad-gita siger Krishna, at alt, hvad vi gør, kan gøres som en ofring til Ham. Moder Teresa sagde engang, at hun i virkeligheden ikke var de fattiges tjener, men Guds tjener. På samme måde er du ikke din families tjener. Du tjener i stedet Guddommens Højeste Personlighed, Herren Krishna, roden til alle åndelige og materielle verdener. Det vand, du hælder på for at nære din hengivne tjeneste, giver åndelig gavn til alle levende væsener i det universelle træ – fra halvguderne til insekterne – for slet ikke at tale om din mand og dine børn.

Så alt taget i betragtning er du altså ikke fanget, som du måske tror det, og du er rigtig fint på vej mod den fuldstændige frihed.”