BHAKTI-YOGA I HJEMMET
Af Rohininandana Dasa (Oversat af Jesper Frydenlund)
Fra BTG 27-01 1993
Da jeg første gang boede i et Krishnatempel, vandt en anden ny hengiven, Bhakta Michael, min beundring for sin fuldstændige forsømmelse af sit helbred og sin hygiejne. Jeg havde lært, at selvet var forskelligt fra kroppen, men eftersom jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle anvende den forståelse, tænkte jeg, at Bhakta Michael måtte være en særlig avanceret sjæl. Men efterhånden som jeg læste Srila Prabhupadas bøger og forstod mere og mere om den ægte transcendentalists holdning til kroppen, gav jeg slip på min beundring for misbrug forklædt som utilknytning.
Prabhupada underskrev altid sine breve med ordene: ”Jeg håber, du er ved godt helbred.” Han var bekymret for, om hans disciple førte en sund livsstil inklusive renlighed, motion og ordentlig kost. Da en tidlig discipel blev syg, rådede Prabhupada ham: ”Din første opgave er at passe på dit helbred, for hvis du ikke har det godt, vil alting være vendt på hovedet.” Han bad nogle gange syge hengivne om at holde pause fra arbejdet og få hvilet helt ud.
Andre gange anbefalede Prabhupada særlige diæter, som kunne omfatte byg, frugt, mælk eller uforarbejdet korn, der havde ligget i blød natten over. Kosten kan trods alt være enten sundheden eller sygdommens moder. Prabhupada gav også medicinske råd i forhold til lidelser, der spændte fra tandpine og en betændt finger til forstoppelse eller gulsot. Hvis en sygdom var alvorlig, foreslog han at konsultere en ”autoriseret læge”. Til en discipel, der tjente penge til Krishna gennem forretning, skrev Prabhupada: ”Du må sørge for at få den bedst mulige behandling, og du kan bruge af de penge, du samler ind på vegne af Krishna.”
Hvad angik kirurgiske indgreb, var han varsom. Så vidt muligt bør operationer undgås, sagde han. ”Men når der ikke er noget alternativ, må vi naturligvis søge tilflugt til en sådan dæmonisk behandlingsmetode.” Prabhupada sagde, at hans egen krop var ”et gammelt sammenfaldet hus.” Han sagde ofte, at han kunne gå bort hvert øjeblik, det skulle være. Men han ønskede, at hans disciple skulle leve længe ”for at sprede Krishnabevidsthed.”
Frem for alt rådede Srila Prabhupada sine disciple til at afhænge af Herren Krishna. ”Faktisk er medicin ikke den egentlige løsning på vores kropslige problemer, medmindre vi får hjælp af Krishna. Derfor kan vi, når der opstår fysiske problemer, anvende de foreskrevne metoder inden for lægevidenskaben og samtidig afhænge af Krishnas nåde.”
Ligesom vi kan fejle ved at forsømme kroppen, kan vi også være alt for optagede af at forkæle den. Som ny hengiven blev jeg imponeret over vitaliteten hos en anden hengiven, der arbejdede på vores restaurant i London, som dengang hed Healthy, Wealthy & Wise. Han lignede indbegrebet af sundhed, mens han tyggede ginsengrødder og slog tal ind på kasseapparatet.
Vi boede i det samme hus, og jeg var fuld af beundring over hans strålende helbred. Han løftede håndvægte, fugtede sit soveværelse ved at placere våde klude på radiatoren, undgik at spise salt, sukker og mælkeprodukter, tog en række vitaminer og mineraltilskud og blev ”aldrig” syg.
Da han bemærkede mine problemer med den ene influenza efter den anden, overbeviste han mig om at prøve en vitaminkur. Jeg brugte 25 pund og mærkede ikke den store forskel lige bortset fra, at min urin blev skriggul.
Den hengivne flyttede til USA, og et år senere blev jeg desværre mødt med den sørgelige nyhed, at han havde fået leukæmi. Det tog blot seks måneder for hans stærke krop at blive til et ubeboeligt vrag. Da han døde, opgav jeg mine forsøg på at opnå det perfekte helbred.
Srila Prabhupada omtalte kroppen som vyadhi-mandiram, et ”sygdomstempel”. Han sagde, at så længe vi har en materiel krop, vil der være en eller anden form for besvær, men fordi kroppen er en ydre ting, bør vi ikke lade os forstyrre alt for meget af det.
I en forelæsning sammenlignede Prabhupada sygdom med ”Mayas repræsentant”. Selv Krishna, sagde han, blev angrebet hver dag af Mayas repræsentanter. Hvad kan man så ikke forestille sig om Krishnas hengivne? ”Men,” fortsatte han, ”Krishna lover: ’Min hengivne går aldrig til grunde,’ så derfor er vores opgave at blive Hans hengivne. Så vil alting blive godt.”