Af Sri Nandanandana Dasa
For ikke så længe siden holdt jeg et foredrag for et almindeligt indisk publikum, hvor mange Krishna-hengivne var til stede.
I foredraget nævnte jeg princippet vasudhaiva kutumbakam, eller ”Hvordan hele verden er én familie.” Alligevel var der mange hengivne, der aldrig var stødt på dette udtryk før, hvilket overraskede mig, da jeg selv har hørt det i årevis i de kredse, hvor jeg kommer. Det følgende er, hvordan jeg beskrev det i foredraget, hvorefter jeg modtog stående applaus.
Da jeg studerede den vediske kultur, lærte jeg, hvordan den rundt om i verden var blevet optaget af andre kulturer, der enten satte pris på den eller var påvirket af den. Jeg skrev nogle bøger om dette, som enhver kan læse. Et eksempel på denne forbindelse er ligheden mellem de vediske og mayanske ildceremonier. Dette blev især tydeliggjort på en konference ved navn Spirituality Beyond Religion, som jeg deltog i for mange år siden i Jaipur. Der var delegerede fra over 30 forskellige kulturer og nationer fra hele planeten, og det var meget oplysende at dele de mange ligheder, vi alle havde til fælles i de traditioner, vi repræsenterede.
Det, der skete, var, at de mayanske delegerede fra Mellemamerika udførte deres morgenildritual ved siden af en gruppe indiske brahmanaer, der udførte deres vediske ildritual eller havana. Mayaerne havde et lille bål, der var omgivet af blomsterblade, og fremsagde bønner ind i ilden, mens brahmanaerne også fremsagde bønner og mantraer og ofrede korn i deres ild, der befandt sig i en lille ildgrav eller beholder.
Mens dette stod på, var lighederne mellem de to tydelige. Der måtte have været fælles rødder mellem de to traditioner. Men hvordan kunne der være en sådan forbindelse mellem to kulturer, der befandt sig på hver deres side af kloden?
Sådanne kulturelle eller religiøse ligheder rundt om i verden er uden tvivl et vidnesbyrd om Guds herlighed. De er en bro af forbindelse mellem os. Forskelle bør ikke være grund til splittelse eller til at hade en anden religion.
Hvis en religion – en proces, der skal hjælpe os med at komme tættere på Gud – lærer os at hade vores medmennesker, hvordan hjælper det så nogen? Hvordan kan det være guddommeligt? Denne følelse af overlegenhed fører til ønsket om at erobre og omvende andre. Det er barnligt. Det er et tegn på stor umodenhed. Hvad må Gud tænke, når Han ser, at mennesker gennem århundreder har udvist den største grusomhed, tortur, krig og drab mod hinanden blot på grund af forskellen i måden, vi tilbeder Ham på? Det er vanvid.
Punktet, man må overveje, er, at den åndelige verden er fyldt med kærlighed. Gud er fyldt med kærlighed. Hvordan skulle nogen kunne komme ind i den åndelige verden med et hjerte fyldt med had? Det er ikke muligt. At tro, at man kan nå Gud med et hjerte fyldt med had, er ren illusion. Faktisk er en af grundene til den materielle skabelse, at alle hadere skal holdes væk fra den åndelige dimension.
Hvordan skaber vi så fred? Mange mennesker er stadig forvirrede over dette dilemma. Men midlet til det er, hvad jeg kalder det 11. bud. Vi har allerede De Ti Bud, men de er for det meste simple moralske principper. De er ikke højere principper til åndelig erkendelse. Naturligvis ville denne verden være fuldstændig kaotisk uden gode moralske retningslinjer. Men dette næste kodeks for et nyt niveau af social og spirituel udvikling er baseret på et højere princip om åndelig bevidsthed, nemlig:
“Du skal erkende, at alle levende væsener er en del af Gud, og at Gud er i alle levende væsener.”
En otteårig kan forstå dette, men knap en eneste 80-årig kan omsætte det i praksis, for det er nødt til at være mere end blot en tillært viden eller noget, man har lært udenad. Det skal være praktisk erkendt. Vi må løfte vores bevidsthed, så vi kan se dette hele tiden. Dette er grunden til, at Herren Krishna i Bhagavad-gita (9.2) forklarer, at denne vediske åndelige viden sammen med praktisering af bhakti-yoga og recitationen af Hare Krishna-mahamantraet er “hemmelighedernes hemmelighed, kongen over al uddannelse”, fordi den giver direkte erkendelse af Selvet, sjælen. Det er dette, der behøves. Så vil man se, hvordan vi alle er af samme åndelige natur.
Dette forklares i det vediske princip vasudhaiva kutumbakam, der betyder “hele verden er én familie.” Vi er alle dele af Gud, den Højeste Fader, så vi er alle beslægtede med hinanden og kommer fra samme åndelige kilde. Hvis vi virkelig indser dette, vil det ændre mange aspekter af vores adfærd. Det vil ændre måden, vi omgås andre på, måden, hvorpå vi behandler andre levende væsener, hvad vi spiser, hvordan vi driver forretning, hvordan vi behandler naturen og miljøet, hvordan regeringer omgås hinanden, hvordan internationalt diplomati fungerer og så videre. Det vil også ændre måden, vi udvikler os åndeligt på.
Civilisationens udvikling, der er bevidsthedens løftelse, bør ikke være en kamp eller konkurrence mellem partier, men en samlet indsats for at forbedre og fremme alles mulighed for at nå deres fulde potentiale, både materielt og åndeligt. Dette har altid været målet og formålet med vedisk kultur eller vedisk dharma.
Religionens essens er sandhed, lys eller dharma. Hinduisme eller vedisk dharma anerkender sandhed eller dele af sandhed i alle religioner. Det er derfor, at vi som tilhængere af vedisk kultur kan komme ud af det med næsten alle. Vi er alle på vej mod den samme sandhed, og nogle er mere seriøse end andre. Den vediske kultur rummer mange veje til at nå denne sandhed og til at erkende Gud og Hans energi overalt. Vi er alle dele af Gud, men kan blive påvirket af forvirring, ego og ønsket om overlegenhed over andre, hvilket leder os væk fra Gud.
Den vediske kultur tror på sameksistens – at alle bør have frihed til at forfølge deres egen vej mod sandhed og selvrealisering. Og hvis vi kan følge princippet vasudhaiva kutumbakam, kan vi alle leve fredeligt sammen, mens vi arbejder på vores åndelige udvikling.
Så på denne måde kan vi alle bevæge os fremad i harmoni og hjælpe hinanden i gensidigt samarbejde og respekt i vasudhaiva kutumbakams ånd og leve som den familie, vi er. Blandt de mange vediske principper, vi kan præsentere, ville dette ene princip alene, hvis det blev fulgt oprigtigt, kunne ændre verdens gang.
Mange tak og Jai Sri Krishna.
Originalartiklen kan læses her: https://www.dandavats.com/?p=116606