Af SB Kesava Swami

På en af mine seneste rejser rundt i landet mødte jeg en kvinde, som udtrykte frustration over sine forsøg på at finde Gud.

Hun fortalte mig sin historie: To års spirituelle rejser, utallige aftener med bøn, omhyggelig læsning af skrifter og vedvarende introspektion, men stadig intet tegn! ”Vil jeg nogensinde finde Ham?” spurgte hun. ”Jeg begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om Han overhovedet eksisterer.” For ikke at tale om de ”søgende”, så kan selv de troende ofte tvivle på, om deres Højeste Ven faktisk er i live, opmærksom og aktiv. En tilsyneladende mangel på gensidighed og indgriben kan afskrække selv den mest hengivne spiritualist. Hvor er Gud, når vi har brug for Ham?

Mens vi ønsker guddommelig audiens, gør vi dog klogt i at huske følgende:

Handling – Indre længsel bør ledsages af en ydre bestræbelse. Da manden troligt bad hver eneste dag om at få lov til at vinde i lotteriet, var Gud mere end villig til at indvillige, hvis bare manden så rent faktisk var gået ud og havde købt en lotteriseddel. Det kan på dén måde også være, at Gud ønsker at se en praktisk demonstration af vores ivrighed efter at se Ham. Hvad er vi villige til at ofre, og hvilke konkrete anstrengelser vil vi gøre for at opsøge Ham?

Reaktion – Vi har ikke at gøre med en automatisk kosmisk ordreleverandør, men med en person. Som personer mekaniserer vi ikke vores gensidighed, men opererer snarere ud fra følelser og inspiration. Vi kan således ikke tvinge døren op for at se Gud, men snarere ydmygt engagere os med entusiasme og beslutsomhed. Vi bør ivrigt se frem til guddommelig audiens, men samtidig være villige til at vente tålmodigt.

Opfattelse – Måske har Gud allerede grebet ind i vores liv, men ikke på den måde, vi havde forventet. Ofte ser vi ikke tingene, som de er, men i stedet, som vi er. Når vi bærer rundt på stereotype opfattelser af, hvordan Gud bør håndtere os, efterlader vi meget lidt plads til at være åbne for, hvordan Han behændigt arbejder på en meget større og bedre plan, som vil tilfredsstille vores behov og ønsker.

Evnen til at være vidne til Guds vidundere er den unikke gave fra den mest avancerede spiritualitet, der findes. Bhagavad-gita giver ikke blot en filosofi, som overbeviser én om at tro på Gud. Den udstyrer én med værktøjer og teknikker til på dynamisk vis at opfatte og bemærke Ham i hvert eneste øjeblik.

”Jeg misunder ingen, og Jeg er heller ikke partisk over for nogen. Jeg er ens mod alle. Men den, der tjener Mig med hengivenhed, er en ven og er i Mig, og Jeg er også hans ven.” (Bhagavad-gita 9.29)