Af Lalitanatha Dasa

Man kan spørge, hvilken relevans Göbekli Tepe har for os. Hvorfor skrive om det i Nyt fra Hare Krishna? Mit svar er, at det altid er vigtigt for os at konfrontere de materialistiske og anti-vediske ideer, der gennemsyrer den moderne verden, og som vi alle er påvirkede af i større eller mindre grad.

En af disse ideer er den generelle historieopfattelse, som vi lærte i skolen. Vi har lært, at menneskets fortid var primitiv, og at der aldrig har været avancerede civilisationer før os. For et par hundredtusinde år siden kravlede vi ned fra træerne og levede efterfølgende som primitive jægere og samlere uden civilisation, kultur, teknologi osv. indtil for max 10.000 år siden.

Vedaerne opererer derimod med en cyklisk historieopfattelse over hundredvis af millioner af år, hvor mange avancerede kulturer er kommet og igen forsvundet.

Begge opfattelser kan ikke være rigtige, og hvis vi tror, at den moderne lineære historieopfattelse må være rigtig, vil det skabe en tvivl over for den vediske viden generelt, en tvivl, der i sidste ende kan fratage os vores beslutsomhed om at overgive os til Krishna. I samme åndedrag vil vi også sommetider finde det svært at overbevise andre om vedisk viden, hvis vi ikke kan forklare, hvorfor den vediske historieopfattelse er rigtig, og den moderne historieopfattelse ikke er det.

Nu er der selvfølgelig gode grunde til at acceptere den vediske historieopfattelse, og mange af os har for længst lagt den moderne opfattelse bag os. Over hele verden fra Egypten og Mellemøsten over Andesbjergene og Mellemamerika til Påskeøen og andre stillehavsøer for slet ikke at tale om Indien og Sydøstasien er der monumenter og fortidslevn, der ikke kan være udsprunget af stenalder- og bronzealderkulturer, og som vidner om en avanceret teknologisk kunnen og en meget højere alder end den officielt accepterede.

Dette ignoreres imidlertid bredt af konventionelle historikere og finder ikke vej til skolebøger og populærmedier. Således insisterer de fleste historikere på, at eksempelvis de egyptiske pyramider kun er 4-5.000 år gamle og er bygget af bronzealderfolk på trods af, at mange alternative forskere har dokumenteret, at de må være væsentligt ældre og bygget af nogle, der har besiddet temmelig avanceret teknologi.

Her er Göbekli Tepe interessant, for det er første gang, at konventionelle historikere har accepteret en så høj alder som mere end 11.000 år for et avanceret fortidigt bygningsværk. Denne alder udfordrer nu den gængse historieopfattelse så alvorligt, at det kan resultere i et radikalt paradigmeskifte inden for en nær fremtid. Men den er helt i tråd med, hvad Vedaerne fortæller om vores fortid, hvorfor det også er en lejlighed for os til at byde ind med den vediske historieopfattelse, der kan levere det nye paradigme, der skal til for at rumme Göbekli Tepes anamolier plus de hundredvis af tilsvarende oldtidslevn, der findes over hele verden.

I det mindste kan kendsgerningerne omkring Göbekli Tepe styrke vores egen tro på den vediske version, og måske kan det også være en anledning til, at den bredere verden af verdens historikere bliver åben over for Vedaernes alternative historieopfattelse og vedisk viden generelt.