HERREN VAMANA

Fremkomst den 4. 9

Herren Vamanadeva er Krishnas inkarnation som dværg. Han fødtes som lillebror til Indra, himmelens konge, og narrede universet fra dæmonen Bali ved at tigge om kun tre skridt land.

Historien om Vamanadeva kan læses i Srimad-Bhagavatams 8. Bog.

JIVA GOSVAMI

Fremkomst den 4. 9

Jiva Gosvami, den yngste af Vrindavanas seks Gosvamier, var nevø til Sanatana og Rupa Gosvami og søn af deres lillebror, Sri Vallabha. Blandt vaisnavaer regnes han for den største filosof, verden har set.

Efter Rupa og Sanatana Gosvamis bortgang videreførte Jiva Gosvami deres arbejde og blev vaisnavaernes naturlige leder. Narottama Dasa Thakura, Srinivasa Acarya og Syamananda Prabhu studerede sammen under Jiva Gosvami, der sendte dem til Bengalen for at udbrede kendskabet til Gosvamiernes bøger.

Jiva Gosvami skrev mindst 25 bøger, blandt hvilke de kendteste er Harinamamrta-vyakarana, Gopala-campu og Sat-sandharbha (Tattva-sandarbha, Bhagavata-sandarbha, Paramatma-sandarbha, Krsna-sandarbha, Bhakti-sandharbha og Priti-sandarbha). Han gik bort i 1618 i Vrindavana.

SRILA BHAKTIVINODA THAKURA

Fremkomst den 5. 9

Srila Saccidananda Bhaktivinoda Thakura fødtes i 1838 i en velhavende familie i Nadia-distriktet i Vestbengalen. Ingen anden hengiven har betydet så meget for genopvækkelsen af Caitanya Mahaprabhus rene lære, der i midten af 1800-tallet levede en hensygnende tilværelse, men ved Bhaktivinodas utrættelige indsats blev genetableret til sin forne storhed og anerkendelse. Bhaktivinoda Thakura genopdagede og retablerede den rene bhakti, som Caitanya prædikede, og lagde grundlaget for, at Gaudiya-vaisnavismen kunne sprede sig ud over hele verden.

Det mest slående ved Bhaktivinoda Thakura er måske hans ’dobbeltliv’. Bhaktivinoda Thakura levede midt i verden med utallige pligter og forviklinger, men var samtidigt i stand til at være fuldt fordybet i direkte hengiven tjeneste til Krishna i de fleste af døgnets timer. Han var det britiske styres mest betroede ikke-englænder og bestred i lange periode den højeste post i tidens retssystem. Han fik blandt tidens magthavere en uset indflydelse og anseelse, der flittigt blev brugt til at vinde anerkendelse for Caitanya Mahaprabhu i selv de højeste kredse. Han opfostrede samtidigt en stor familie med ti børn, alle rene hengivne, hvoraf en af hans sønner var Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura.

Ud over hans ’verdslige’ pligter i dagtimerne var hans nætter opslugte af Krishna. Efter kun et par timers hvile skrev han bøger, digte og sange og reciterede Krishnas navne til den lyse morgen. I løbet af sit liv skrev han over 100 bøger og utallige sange, der sammen med Narottama Dasa Thakuras sange i dag er de mest populære blandt Gaudiya-vaisnavaer.

Han var endvidere den dynamiske leder og inspirator af en omfattende vaisnava-mission, der på et tidspunkt må have talt op til 50.000 aktivt prædikende hengivne, som Bhaktivinoda Thakura organiserede i et genialt nama-hatta-net over hele Bengalen. Så godt organiseret var hans nama-hatta, at selv når han ikke personligt overså dets aktiviteter, voksede det støt og stærkt. Hans egne beskrivelser giver en antydning af, hvor ekstatisk livet var blandt de hengivne i deres kirtanaer og deres prædiken.

Bhaktivinoda Thakura genopdagede Sri Caitanyas fødested i Mayapur og alle de steder, der er forbundet med Ham. Han stod også for opførelsen af Yoga-pitha-templet på Caitanyas fødested.

Bhaktivinoda Thakura var inspiratoren og igangsætteren af den ånd, der spredte Krishnabevidsthed ud over hele verden, først igennem hans søn Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati og senere Srila Prabhupada. At se vaisnavaer fra hele verden samles og på tværs af alle nationaliteter synge ”Jay Sacinandana, Jay Sacinandana“ var Bhaktivinoda Thakuras drøm. Da han gik bort den 23. juni 1914, havde ingen enkelthengiven haft så stor betydning for Krishnabevidsthed i verden siden de seks Gosvamier fra Vrindavana og Caitanya Mahaprabhu Selv.

SRILA HARIDAS THAKURA

Bortgang den 6. 9

Haridasa Thakura var en af Caitanya Mahaprabhus nærmeste hengivne. Han kaldes nama-acarya, det Hellige Navns mester, for han reciterede dagligt 300.000 navne, hvilket svarer til 192 runder af Hare Krishna-mantraet. Han fødtes i landsbyen Buron, der nu ligger i Bangladesh, i en familie af yavanaer eller muslimer. Trods denne fødsel var han lige fra starten af sit liv knyttet til Krishna og Hans navn. Han levede i en periode ved bredden af Ganges ved Fulia, hvor han sammen med Advaita Acarya tilbad den Højeste Herre for at få Ham til at nedstige og redde Kali Yugas faldne sjældne. Det var også her, han blev gennempryglet på 22 markedspladser uden at lade sig anfægte deraf, og han modstod en prostituerets forsøg på at få ham til at falde ned og gjorde hende til en stor hengiven. Her gav Advaita Acarya ham den maha-prasada, der normalt skulle gives til en brahmana. I en landsby ved navn Harinode-gram i Jessore-distriktet forklarede han det Hellige Navns herligheder under en diskussion med nogle brahmanaer. Dette fortørnede en af de lokale brahmanaer så meget, at han forbandede Haridasa Thakura og som resultat blev ramt af spedalskhed på grund af sin forseelse imod Haridasa Thakura. Selv Krishnas illusoriske energi, Mahamaya Devi, lod sig indvie i fremsigelsen af Krishnas navn fra Haridasa Thakura.

Da Caitanya Mahaprabhu boede i Jagannatha Puri, slog Haridasa Thakura sig også ned der i en hytte et lille stykke fra templet. Haridasa Thakura kunne ikke komme ind i templet på grund af sin muhammedanske fødsel, men til gengæld besøgte Caitanya Mahaprabhu ham hver dag og tilbragte mange timer sammen med ham.

Haridasa Thakuras smukke bortgang beskrives i Caitanya-caritamrta. Da Haridasa Thakura forstod, at tiden nærmede sig for afslutningen på Caitanya Mahaprabhus manifestation i denne verden, bad han Herren, om han ikke måtte få lov at forlade verden, før Herren gjorde det. Caitanya-caritamrta beskriver, hvordan Haridasa Thakura forlod kroppen ifølge sin egen vilje for øjnene af Caitanya Mahaprabhu og Hans hengivne, og hvordan Caitanya Mahaprabhu dansede med hans afsjælede krop i Sin favn og afholdt en stor festival til hans ære.

Haridasa Thakura var en inkarnation af Herren Brahma.

SRI VISVARUPA MAHOTSAVA

Bortgang den 7. 9

Visvarupa var Gaurahari, Herren Sri Caitanya Mahaprabhus, storebror. Da der blev foretaget arrangementer for Visvarupas ægteskab, tog Han sannyasa og forlod hjemmet. Han antog sannyasa-navnet Sankararanya. I 1431 Sakabda Æra (1509 efter vores kalender) gik Han bort i Pandarapura i Maharashtra. Som en inkarnation of Sankarsana er Han både ingrediensen og den umiddelbare årsag denne til denne materielle verdens skabelse. Han er ikke-forskellig fra Sri Caitanya Mahaprabhu, for delen og helheden er ikke forskellige. Som en inkarnation af Sankarsana tilhører Visvarupa den firdobbelte manifestation af catur-vyuha. I Gaura-candrodaya står der, at Visvarupa efter Sin såkaldte bortgang forblev blandet sammen med Sri Nityananda Prabhu.