SANATANA GOSVAMI
Bortgang onsdag den 10. juli
Sanatana Gosvami, en af Vrindavanas seks Gosvamier, var Rupa Gosvamis storebror og tilhørte Sarasvata-brahmanaerne fra Bengalen.
Deres forældre Kumara Deva og Revati Devi havde seks børn: en datter og fem sønner, hvoraf Rupa, Sanatana og Vallabha var rene hengivne. Sanatana var fem år ældre end Rupa. Som børn hed de Amra og Santos. Sanatana var fra barn af spontant tiltrukket til logik, filosofi, retorik og Srimad-Bhagavatam.
Sanatana og Rupa blev tvunget til at arbejde som ministre i den muslimske regering under Hussain Shah. De fik titlerne Sakara Mallik, der betyder premierminister, og Dabira Khasa, privatsekretær, og blev kongens nærmeste rådgivere. Om dagen klædte de sig som muslimer og talte arabisk og persisk, og om aftenen gik de efter et bad i gang med deres daglige sadhana med japa, studier af skrifterne osv.
De var imidlertid ikke tilfredse med at arbejde for den muslimske regering og ønskede at møde Sri Caitanya Mahaprabhu. Da Hussain Shah angreb Orissa og ødelagde mange templer, mente de, at nu var det på tide at opgive ministerposterne.
Rupa Gosvami var i stand til at forlade sin regeringspost først. Han efterlod 10.000 guldmønter til Sanatana Gosvami i tilfælde af, at han fik brug for dem til at slippe væk med. Sanatana meldte sig syg i en periode for at få tid til at studere Srimad-Bhagavatam sammen med forskellige lærde og hengivne. Hussain Shah blev imidlertid mistænksom og sendte en læge, der opdagede, at ministeren ikke var syg, men havde indrettet sit hjem til en asrama med hellige mænd og forelæsninger fra Srimad-Bhagavatam. Kongen blev rasende og prøvede at få Sanatana med på erobringstogt til Orissa. Da han nægtede, blev han fængslet. Her kom Rupa Gosvamis penge ham til hjælp. Han bestak den muslimske fangevogter med 7.000 guldmønter plus en forklaring om, at han ville besøge det hellige Mekka.
Sanatana rejste til Benares, hvor han for første gang mødte Caitanya Mahaprabhu, der personligt instruerede ham i Krishnabevidsthed. Da Sri Caitanya rejste til Jagannatha Puri, drog Sanatana til Vrindavana, hvor han blandt andet mødte Lokanatha Gosvami, Bhugarbha Gosvami og Subuddhi Raya. Sanatana boede ved Yamunas bred ved Aditya Tila og levede af, hvad han fandt i skoven eller tiggede sig til fra dør til dør i Mathura. Sanatana Gosvami boede fra da af det meste af tiden i Vrindavana, men var også hos Caitanya Mahaprabhu et år i Jagannatha Puri. Den sidste del af sit liv opholdt han sig ved Govardhanabjerget.
Blandt hans mange bøger er den mest berømte Brihad-Bhagavatamrita, en udførlig forklaring af hengiven tjeneste. Han skrev også Dasami-tippani, en forklaring til Srimad-Bhagavatams tiende bog. Hari-bhakti-vilasa med mange detaljer om udførelse af hengiven tjeneste er også hans værk, selv om den blev udgivet under Gopala Bhatta Gosvamis navn.
Sanatana Gosvami gik bort i 1558 ved foden af Govardhana. Hans krop blev båret til Vrindavana og anbragt i samadhi bag Madana-Mohana templet. Ifølge Gaura-Ganodesa-dipika er han en inkarnation af gopien Rati Manjari eller Labanga Manjari.
GOPALA BHATTA GOSVAMI
Bortgang tirsdag den 15. juli
Gopala Bhatta Gosvami, en af de seks Gosvamier fra Vrindavana, fik som lille dreng Herren Caitanyas barmhjertighed, da Sri Caitanya rejste rundt i Sydindien og opholdt Sig i fire måneder i Ranganatha-templet som gæst hos Gopala Bhattas far, Vyenkatta Bhatta. Gopala Bhatta Gosvami sluttede sig som voksen til Herren Caitanyas sankirtana-bevægelse og slog sig ned i Vrindavana, hvor han blev kendt som en af de seks Gosvamier. Han var ekspert i de skriftlige reguleringer, der gælder for vaisnavaer, skrev mange bøger og grundlagde templet Sri-Sri Radha-Ramana i Vrindavana. Han hjalp også Sanatana Gosvami med udarbejdelsen af Hari-bhakti-vilasa.
Der står ikke meget i Sri Caitanya-caritamrta om Gopala Bhatta Gosvami, der af en vaisnavas naturlige beskedenhed ikke ønskede sit navn nævnt i bogen.
LOKANATHA GOSVAMI
Bortgang fredag den 18. juli
Lokanatha Gosvami var en personlig ledsager af Herren Caitanya, der gav ham og Bhugarbha Gosvami ordre til at slå sig ned i Vrindavana og finde de glemte hellige steder der. De lagde dermed grundlaget for det arbejde, som de seks Gosvamier senere videreførte. Lokanatha Gosvami opførte templet Sri-Sri Radha-Gokulananda i Vrindavana. Srila Narottama Dasa Thakura var hans eneste discipel (se Sri Caitanya-caritamrta, Madhya-lila 18.49).
RAGHUNANDANA THAKURA
Bortgang mandag den 28. juli
Raghunandana Thakura var søn af en anden stor hengiven, lægen Mukunda Dasa. Lige fra barn udviste han alle symptomer på en stor hengiven. Hans hengivenhed var så stor, at i Sin Deitetsform i Mukundas hjem kom Krishna ned fra alteret, talte med ham og spiste direkte den mad, som Raghunandana ofrede til Ham (se Sri Caitanya-caritamrta, Adi-lila 10.78-79).
VAMSIDASA BABAJI
Bortgang mandag den 28. juli
Vamsidasa Babaji var en stor vaisnava i Navadvipa i den første halvdel af det 20’ende århundrede. Han er et nutidigt eksempel på en avadhuta, en hengiven, der handler på tværs af alle normer og regler. Hans opførsel var så usædvanlig, at i en hvilken som helst anden kultur, der er mindre åndeligt oplyst end Indien, ville han helt sikket være blevet regnet for gal. Somme tider talte han tilsyneladende usammenhængende eller uden mening, men hans tale var altid om Krishna og afveg al-drig fra Krishnabevidsthed. Hans opførsel var uforståelig for alle bortset fra de mest ophøjede hengivne. Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati tilbad og respekterede ham som den største vaisnava, men forbød sine disciple at pleje tæt omgang med ham for ikke at misforstå ham og begå forseelser imod ham.