Ramacandra Kaviraja, bortgang 7.1

Ramacandra Kaviraja var discipel af Srinivasa Acarya og en nær ven af Srila Narottama Dasa Thakura (se Sri Caitanya-caritamrta, Adi-lila 11.51).

Gopala Bhatta Gosvami, fremkomst 7.1

Se Nyt fra Hare Krishna 6.2025

Jayadeva Gosvami, bortgang 8.1

Jayadeva Gosvami levede i Bengalen 300 år før Caitanya Mahaprabhus tid. Jayadeva Gosvami skrev mange bøger, digte og sange. Måske var han den første, der skrev indgående om Radha og Krishna og Deres forhold. Specielt berømt er Gita-govinda, der handler om Sri-Sri Radha-Krishnas lege. Digtet reciteres fortsat dagligt i Jagannatha-templet i Jagannatha Puri, Orissa. En anden berømt sang af Jayadeva Gosvami er Dasavatara Stotra, der beskriver ti inkarnationer af Krishna.

Caitanya Mahaprabhu fandt stor glæde i at høre Jayadeva Gosvamis sange, som Han nød i fortrolighed med Svarupa Damodara og Ramananda Raya.

Locana Dasa Thakura, bortgang 8.1

Se Nyt fra Hare Krishna 10.2025.

Srimati Visnupriya Devis fremkomst 23.1

Visnupriya Devi var Herren Caitanyas anden hustru. Hans første hustru, Laksmipriya, døde efter kort tids ægteskab. På sin mors anmodning giftede Herren Caitanya Sig igen med Visnupriya. Dette bryllup blev arrangeret af Buddhimanta Khan, der tog sig af familien efter Jagannatha Misra, Herren Caitanyas fars, bortgang. Brylluppet mellem Herren Caitanya og Visnupriya foregik under stor pomp og pragt og er beskrevet i Caitanya-bhagavata og Caitanya-mangala.

Visnupriya var datter af Sanatana Misra, den lokale zamindars (godsejers) præst. Hun var cirka otte år yngre end Herren Caitanya og blot seksten år gammel, da Herren tog sannyasa.

I vedisk kultur betragtes en kvinde, hvis mand har taget sannyasa, som enke, der normalt forventes at leve et liv i forsagelse. Visnupriya var eksemplet på sådan en forsagende enke. Visnupriya levede sammen med sin svigermor Sacimata, og hendes liv bestod ikke af andet end at tjene hendes elskede Herre Gauranga. Hun havde sin egen Deitet af Herren Caitanya, som hun hver dag ofrede kogt ris til. For hver runde af Hare Krishna-mantraet, som hun sagde på sin kæde, lagde hun et riskorn til side, og om aftenen kogte hun disse riskorn og ofrede dem til Herren. Det var det eneste, hun spiste. I modsætning til Sacimata, der ved en enkelt lejlighed så sin søn efter Hans sannyasa-initiering, så Visnupriya aldrig sin ægtemand igen.

Visnupriya siges at være personificeringen af Bhu-sakti, en af Guddommens Højeste Personligheds tre indre energier Sri, Bhu og Nila.

Visvanatha Cakravarti Thakura, bortgang 23.1

Visvanatha Cakravarti Thakura (Hari Vallabha Dasa), en af discipelrækkens store åndelige mestre, fødtes i 1638 og blev initieret i linien fra Narottama Dasa Thakura. Han var gift, men forsagede familielivet og tog til Vrindavana, hvor han tilbad Krishna ved bredden af Radha-kunda. Han anses for at være en inkarnation af Rupa Gosvami og blev kaldt ’kronjuvelen blandt vaisnavaerne’.

Visvanatha Cakravarti Thakura skrev over 40 bøger på sanskrit om ren hengivenhed til Radha-Krishna. I Krishna-lila tjener han Srimati Radhika som Vinoda-vallari Manjari.

Pundarika Vidyanidhi, fremkomst 23.1

Pundarika Vidyanidhi var discipel af Madhavendra Puri og Sri Gadadhara Panditas guru. Det blev sommetider misforstået, at Pundarika Vidyanidhi var knyttet til materiel nydelse, men blot ved at høre fremsigelsen af et enkelt vers fra Srimad-Bhagavatam ville han gå i trance. I Krishnas lila i Vrindavana er han Vrsabhanu, Srimati Radharanis far (se Sri Caitanya-caritamrta, Adi-lila 10.14 og Madhya-lila 16.76-81).

Raghunandana Thakura, fremkomst 23.1

Se Nyt fra Hare Krishna 6.2025

Srila Raghunatha Dasa Gosvami, fremkomst 23.1

Raghunatha Dasa Gosvami, en af de seks Gosvamier, var søn af en meget rig godsejer, men havde trods det ingen interesse i ting af denne verden. Hans eneste ønske var at vie sit liv til Herren Caitanyas tjeneste. Raghunathas familie forsøgte at holde ham tilbage, men han undslap og flygtede til Jagannatha Puri, hvor han blev en af Caitanya Mahaprabhus personlige tjenere indtil Dennes bortgang. Efter Herrens bortgang tog Raghunatha Dasa til Vrindavana for at være sammen med Rupa og Sanatana Gosvami. I mange år boede han ved den hellige sø Radha-kunda, hvor hans bhajana-kutir stadigvæk findes.

Raghunatha Dasa Gosvami var kendt for sin forsagelse. Han tillod aldrig sin tunge sansenydelse, men spiste kun for at holde liv i kroppen. I mange år var hans eneste føde lidt kærnemælk hveranden dag. Dag og nat var han opslugt af Radha og Krishnas lilaer. Han bliver kaldt den store mystiker blandt Gosvamierne. Han var også den vigtigste kilde til Krishnadasa Kavirajas Caitanya-caritamrta.

Raghunatha Dasa Gosvami skrev tre bøger: Stavavali, Mukta-carita og Dana Keli Cintamani. Raghunatha Dasa Gosvami lærte, at den guddommelige tjeneste til Srimati Radharani i Vrindavana er den højeste åndelige fuldkommenhed. Han kaldes prayojana acarya, mesteren, der har åbenbaret livets højeste fuldbyrdelse. I den åndelige verden er han gopien Rati-manjari.

Srila Advaita Acarya, fremkomst 25.1

Advaita Acarya spiller en væsentlig rolle i Caitanya Mahaprabhus Gaudiya-vaisnava­­­-tradition. Ligesom Caitanya Mahaprabhu er Guddommens Højeste Personlighed, Sri Krishna Selv, og Nityananda Prabhu en inkarnation af Balarama, er Advaita Acarya også Guddommens Personlighed, en inkarnation af Mahavisnu kombineret med Sadasiva, Herren Sivas evige form. Han fødtes mange år før Herren Caitanya og beredte på en måde verden på Hans komme.

Advaita Acarya fødtes i 1434 som søn af Kuvera Pandita og hans hustru Labhadevi, der havde seks sønner og en datter, før Advaita blev født. Han blev givet navnet Kamalaksa (den lotusøjede) såvel som Advaita. Allerede fra barn manifesterede Han Sine kvaliteter som en stor vaisnava og helgen, og der er mange fortællinger om Ham fra den tid. Bl.a. omvendte Han en konge, der var en tilbeder af Durga, til en vaisnava, og kongen gjorde sit land til et vaisnava-rige på Advaitas instruktion.

Da Han endnu var en halvvoksen dreng, døde Hans gamle forældre. Efter at have sørget over dem og ordnet deres bisættelse, forlod Han Sit fædrenehjem i Sri-Hatta, der nu ligger i Bangladesh, og drog på mange års pilgrimsvandring over hele Indien. Her mødte han Madhavendra Puri, første gang i Udupi og senere i Vrindavana, hvor De tilbragte megen tid sammen. Sammen vandrede de til Santipura i Bengalen, hvor Madhavendra Puri instruerede Advaita Acarya i Krishnas hellige navn og lærte Ham, at det hellige navn er den eneste vej i Kali Yuga. Her initierede han Ham og rådede Ham til at gifte Sig. Derfor giftede Advaita Acarya Sig, da Han var 50 år gammel, med Sita Thakurani og hendes søster Sridevi.

I Santipura mødte Advaita også Haridasa Thakura, og sammen indledte de to store vaisnavaer et yajna i recitation af Krishnas hellige navn for at få Krishna til at nedstige og udfri Kali Yugas faldne sjæle. Dette var den direkte foranledning til Caitanya Mahaprabhus nedstigen. Advaita Acarya var 52 år gammel, da Caitanya Mahaprabhu blev født, og derfor ser man Ham altid afbilledet som en gammel mand.

I 48 år tog Advaita Acarya del i Caitanya Mahaprabhus aktiviteter, hvorefter Han skrev et lille digt, hvor Han fortalte Caitanya, at nu var der ris nok på markedspladsen. Caitanya Mahaprabhu forstod på det underfundige digt, at Hans mission var overstået, for alle havde nu fået Krishna-prema i overmål, og Han behøvede ikke længere være synlig i denne verden.

Advaita Acarya blev på Jorden endnu 25 år efter Caitanya Mahaprabhus tid og også længe efter, at Nityananda Prabhu var forsvundet. Så blev adskillelsen for meget for Advaita. Han sammenkaldte Sine tre sønner Acyutananda, Gopala og Krishnadasa og sendte også bud efter Viracandra Prabhu og Gauridasa Pandita såvel som Sine førende disciple Yadunandana Acarya, Syamadasa og Kamadeva. Under en kirtana i en tilstand af guddommelig henrykkelse gik Advaita pludselig ind i Deitetsrummet og blev aldrig set igen. Året var 1559, og stedet var Santipura.

Madhvacarya, bortgang 27.1

Madhvacarya er den vigtigste acarya eller åndelige mester i Brahma-sampradayaen, den discipelrække, som Gaudiya-sampradayaen nedstammer fra. Han fødtes i Udupi, Sydindien, tidligt i det trettende århundrede. Fem år gammel blev han indviet, og som 12-årig forlod han hjemmet og tog sannyasa.

Madhvacarya studerede Vedaerne fra Vedaernes forfatter, Vyasadeva, i Himalaya. Purnaprajna-bhasya, Hans kommentar til Vedanta-sutra, etablerer doktrinen suddha-dvaita-vada. Madhva tilbageviste den upersonlistiske mayavada-filosofi og fastslog, at det levende væsen, jivaen, altid er forskelligt fra Guddommens Højeste Personlighed.

Madhvacarya er meget berømt, og historien om hans liv kan læses i biografien Madhva-vijaya af Narayanacarya.

Ramanujacarya, bortgang 28.1

Ramanujacarya er hoved-acaryaen i Sri-sampradayaen, en af de fire vaisnava-sampradayaer. Han fødtes i 1017 nær Chennai, Sydindien, i en familie af vediske lærde, og gik bort i 1137, 120 år gammel. Ifølge Sri-vaisnavaer var han en inkarnation af Laksmana, Herren Ramacandras lillebror.

Ramanujas Vedanta-sutra-kommentar Sri-bhasya etablerer doktrinen visistadvaita, ’kvalificeret ikke-dualisme’. Som en urokkelig forkæmper for personalismens filosofi lærte han, at den Højeste Herre og de individuelle sjæle kvalitativt er ét, men alligevel er der forskel imellem dem, for Herren er uendelig, imens de levende væsener er uendeligt små.

Srila Ramanujacarya rejste rundt over hele Indien. Han grundlagde 64 centre for Sri Vaisnavisme og indviede 700 sannyasier, 12.000 brahmacarier og tusinder af husholdere inklusive konger og velhavende godsejere. Han gjorde alle uanset kaste til brahmanaer. Ifølge ham overskrider en vaisnava alle sociale begrænsninger. Han identificerede sig selv som en tjener og lærte, hvordan man tilbeder vaisnavaerne.

Gaudiya– og sri-vaisnavaer deler mange læresætninger og skikke. Gaudiyaerne tog Ramanujas forklaring af Gud og jivaen ordret til sig: “Gud er som en flammende ild, imens den levende sjæl eller jivaen er som en gnist, en lille del af Gud.”

Herren Nityananda Prabhu, fremkomst 30.1

Da Krishna kom som Sri Caitanya Mahaprabhu for 500 år siden, inkarnerede Hans bror Balarama Sig samtidigt som Nityananda Prabhu for at bistå Caitanya Mahaprabhui Hans mission. Han fødtes i Ekacakra som søn af Hadai Pandita og Padmavati Devi. Han var en halv snes år ældre end Caitanya Mahaprabhu. Han forlod Sit hjem i 12-14 års alderen og vandrede i mange år rundt over hele Indien til alle hellige pilgrimssteder. Da Caitanya Mahaprabhu startede Sin sankirtana­-bevægelse i Navadvipa, rejste Nityananda dertil og blev fra da af Herren Caitanyas nærmeste ledsager. Da Caitanya Mahaprabhu tog sannyasa, fulgte Nityananda med Ham til Jagannatha Puri, men da Sri Caitanya rejste til Sydindien, nægtede Han at tage Nityananda med. I stedet sendte Han Ham til Bengalen for at prædike og gøre alle bengalere Krishnabevidste. Nityananda er derfor stadig meget berømt i Bengalen. Han spredte Caitanyas bevægelse til de laveste i samfundet inklusive Bengalens tyve og røvere for ikke at tale om alle andre.

Nityananda kaldes også avadhuta, hvilket betyder en hengiven, der handler transcendentalt på tværs af alle verdslige regler og principper. Hans handlinger var tit ubegribelige undtagen for de mest avancerede hengivne.

Nityananda Prabhu havde to hustruer, Jahnava og Vasudha. Sidstnævnte fødte to børn, sønnen Virabhadra og datteren Gangadevi. Han forlod verden en del år efter Caitanya Mahaprabhus bortgang i 1534. Det præcise årstal kendes ikke.