GAURA-KISORA BABAJI – Bortgang den 1. 11
Srila Gaura Kisora Dasa Babaji var åndelig mester til Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati, der igen var Srila Prabhupadas åndelige mester.
Gaura Kisora Dasa Babaji var en stor paramahamsa babaji, der levede på tværs af alle sociale regler og normer. Han var indviet discipel af Bhagavata Dasa Babaji, der var discipel af Jagannatha Dasa Babaji.
Meget lidt vides om hans tidlige liv, før han tog babaji. Han fødtes i en vaisya-familie i landsbyen Bagjana nær Tepakhola på bredden af Padma i vore dages Bangladesh. I sit tidlige liv var han kendt som Vamsidasa (ikke at forveksle med Vamsidasa Babaji) og forsørgede sin hustru og familie som kornhandler. Da hans hustru døde, gik Gaurakisora til Vrindavana, hvor han blev initieret som babaji af Bhagavata Dasa Babaji. Han var i Vrindavana i omkring 30 år. I 1897 kom han til Mayapur, hvor han blev resten af sine dage. I Navadvipa lagde Srila Bhaktivinoda Thakura med det samme mærke til Gaurakisoras utrolige forsagelse, og et tæt forhold udviklede sig imellem de to.
Gaurakisora tiggede en smule ris dagligt og klædte sig i tøj, han fandt ved krematoriepladserne. Han bad aldrig nogle om nogen form for tjeneste. Han sov under et træ og bukkede sig dagligt utallige gange for selv de mindste væsner som blomster, træer og landet omkring sig. Somme tider dansede han på bredden af Ganges og sang ”Gaura, Gaura“. Til andre tider lå han på jorden tilsyneladende bevidstløs. Han vandrede glad fra den ene hule ved Ganges til den anden og anså dem for Sri-Sri Radha-Govindas hellige steder, hvor De havde Deres lege. Somme tider boede han under en båd, der var vendt om med bunden i vejret, og somme tider spredte han fiskeben omkring sig for at få materialister til at tro, at han spiste fisk, så de ville lade ham være i fred. Andre gange sad han og reciterede ved siden af en latrin eller inde på et toilet af samme grund. Med sin rene karakter tiltrak han alligevel mange mennesker.
Han besøgte tit Bhaktivinoda Thakura og hørte ham forelæse over Srimad-Bhagavatam. De to paramahamsaer sad jævnligt sammen og diskuterede Krishna. Gaurakisora kunne hverken skrive eller læse, men Bhaktivinoda anså ham alligevel for den mest lærde person.
Bhaktivinoda Thakura gav sin søn Bimal Prasada, der senere blev kendt som Bhaktisiddhanta Sarasvati Gosvami, ordre til at lade sig indvie af Gaurakisora Dasa Babaji. Gaurakisora ville overhovedet ikke acceptere disciple, men efter længere tids insisteren fra Bimal Prasada endte han i år 1900 med at indvie ham med navnet Varsabhanavi-devi-dayita Dasa.
I 1908 blev Gaurakisora blind og holdt op med at rejse, men blev på ét sted og reciterede konstant Krishnas navne. Engang tilbød Bhaktisiddhanta Sarasvati at tage ham til en øjenlæge i Calcutta. Han nægtede: ”Aldrig! Ingen skal få mig til at tage til den materielle verden.”
Den 17. november 1915 gik Gaurakisora dasa Babaji Maharaja bort. Hans krop er anbragt i en samadhi-grav i Caitanya-matha-templet i Mayapur.
BHURGARBHA GOSWAMI – Bortgang den 4. 11
Bhugarbha Gosvami var en af de første hengivne, der slog sig ned i Vrindavana på Caitanya Mahaprabhus tid og et stykke tid før, at de seks Gosvamier kom dertil. Hans nære ven var Lokanatha Gosvami. På Sri Caitanya Mahaprabhus ordre fandt de sammen mange glemte hellige steder i Vrindavana. Bhugarbha Gosvami omtales næsten ikke i Sri Caitanya-caritamrta, for han ønskede ikke sit navn nævnt i bogen. Men man ved, at for at undgå materielle forstyrrelser tilbedte Han Krishna i en hule under jorden. Af den grund fik han navnet Bhugarbha (bhu betyder ’jord’, og garbha betyder ’hule’ eller ’skjult sted’)
KASISVARA PANDITA – Bortgang den 4.11
Kasisvara Pandita var Herren Caitanyas gudsbroder. Med andre ord var han også discipel af Srila Isvara Puri og en af dennes personlige tjenere. Kort før Isvara Puri forlod verden, gav han Kasisvara Pandita og en anden hengiven, Govinda Dasa, ordre til herefter at blive Caitanya Mahaprabhus personlige tjenere. Følgelig gjorde Kasisvara Pandita tjeneste i mange år som Herren Caitanyas livvagt i Jagannatha Puri. En anden af hans opgaver var at servere prasadam til alle de hengivne efter kirtana.
NIMBARKACARYA – Bortgang den 5.11
Nimbarkacarya er den vigtigste acarya i Kumara-sampradayaen, en af de fire vaisnava-sampradayaer. Hans kommentar til Vedanta-sutra hedder Parijata-saurabha-bhasya, der etablerer doktrinen dvaitadvaita-vada. Han prædikede Krishnabevidsthed omkring 300 år før Sri Caitanya Mahaprabhus tid. Sammen med Jayadeva Gosvami var han en af de første, der indgående beskrev Radha og Krishna.
NARAHARI SARAKARA – Bortgang den 15.11
Narahari Sarakara var en stor hengiven af Herren Caitanya. Da Herren Caitanya opholdt Sig i Jagannatha Puri, havde Narahari som tjeneste at vifte Herren med en camara og en vifte af påfuglefjer.
Narahari Sarakara kom oprindeligt fra landsbyen Sri Khanda og var søn af en brahmana ved navn Narayana Dasa. Hans bror var lægen Mukunda Dasa, der var far til Raghunandana Thakura.
Allerede før han mødte Herren Caitanya, havde han skrevet mange hengivne sange på både sanskrit og bengalsk. Blandt hans bøger kan nævnes Krishna Bhajanamritam og Padakalpataru. Han var åndelig mester til Locan Dasa Thakura, forfatteren til Caitanya Mangala (se Sri Caitanya-caritamrta, Adi-lila 10.78-79)
KALIYA KRISHNADASA – Bortgang den 16.11
Kaliya Krishnadasa var discipel af Gauridasa Pandita. Krishnadasa Kaviraja Gosvami skriver i Caitanya-caritamrta (Adi. 11.37), at Kaliya Krishnadasa var en af Herren Nityananda Prabhus vigtigste hengivne. Kaliya Krishnas hele verden var Sri Nityananda Prabhus lotusfødder. Ifølge Kavi Karnapura i Gaura-Ganodesa Dipika var han en de 12 gopala’er eller kohyrdedrenge fra Vrindavana, hvor han i Krishnas lege er kendt som Labhanga. Han er ikke den samme Kala Krishnadasa, der ledsagede Sri Caitanya Mahaprabhu til Sydindien.
Hans fødested er i Burdwan-distriktet i Vestbengalen tæt på jernbanestationen i Katwa i en landsby ved navn Akai Hatta. Denne landsby ligger på den gamle kongevej imellem Navadvipa og Katwa. Akai Hatta er en meget lille landsby. I vore dage bor Kaliya Krishnadasas efterkommere på forskellige hellige steder i Bengalen.
SARANGA THAKURA – Bortgang den 17.11
Saranga Thakura levede på Herren Caitanyas tid og var også kendt som Sarngapani eller Sarngadhara. Han boede i Bengalen i byen Mamagachi og var engageret i at tilbede Herren på et afsides sted ved Ganges. Han ønskede ikke at tage disciple, men blev gentagne gange inspireret af Herren inde fra hjertet til at gøre så. En morgen besluttede han, at den første person, han mødte den dag, ville han acceptere som sin discipel. Han gik ned for at tage bad i Ganges, og mens han badede, flød liget af en ung mand forbi og rørte hans krop. Den unge mand, der hed Murari, kom med det samme til live og vågnede op, og Saranga Thakura accepterede ham som sin discipel. Drengens forældre ønskede naturligt nok deres søn tilbage, men Murari ønskede at blive og tjene sin guru. Saranga Thakura blev herefter kendt som Saranga Murari Thakura, fordi han gav livet tilbage til Murari.