OM AT SE GUD
En klasse fra 1974 i Los Angeles, hvor Srila Prabhupada taler om Srimad-Bhagavatams forudsigelser for Kali-yuga, den nuværende tidsalder af strid og hykleri.
tatas canu-dinam dharmah
satyam saucam ksama daya
kalena balina rajan
nanksyaty ayur balam smrtih
”Min kære Konge, for hver dag vil religion, sandfærdighed, renlighed, tilgivelse, barmhjertighed, kropslig styrke og hukommelse alle blive mere og mere reduceret ved tidens mægtige kraft.” (Srimad-Bhagavatam 12.2.1)
Denne beskrivelse af Kali-yuga [den nuværende tidsalder af strid og hykleri] gives i Srimad-Bhagavatams 12. Bog. Srimad-Bhagavatam blev skrevet for 5.000 år siden, da Kali-yuga skulle til at begynde, og mange ting, der ville ske i fremtiden, omtales der. Derfor accepterer vi Srimad-Bhagavatam som sastra [åbenbaret skrift]. Forfatteren til sastra (sastra-kara) skal være en befriet person, så han kan beskrive fortid, nutid og fremtid.
I Srimad-Bhagavatam finder vi mange ting, der bliver forudsagt. Der er omtale af Herren Buddha og Herren Kalkis fremkomster [Herren Kalki vil åbenbare Sig i slutningen af Kali-yuga]. Der er også omtale af Herren Caitanyas fremkomst, selv om Srimad-Bhagavatam blev skrevet for 5.000 år siden. Tri-kala-jna: Forfatteren kendte fortid, nutid og fremtid.
Så her beskriver Sukadeva Gosvami de vigtigste symptomer på denne tidsalder. Han siger, tatas canudinam: Som denne tid (Kali-yuga) skrider frem, vil disse otte ting, nemlig dharma eller religøse principper, satyam eller sandfærdighed, saucam eller renlighed, ksama eller tilgivelse, daya eller barmhjertighed, ayur eller livslængde, balam eller kropslig styrke og smrti eller hukommelse, gradvist blive reduceret til nul eller næsten nul.
Naturligvis er der andre yugaer end Kali-yuga. I Satya-yuga, der varede i 1,8 mio. år, levede mennesker i 100.000 år. Varigheden af den næste tid, Treta-yuga, var 1,2 mio. år, og folk i den tidsalder plejede at leve i 10.000 år. Med andre ord blev levealderen reduceret ti gange. I den næste tidsalder, Dvapara-yuga, blev livslængden igen reduceret ti gange – folk plejede at leve i 1.000 år – og varigheden af Dvapara-tiden var 800.000 år. Dernæst kan vi i den næste tidsalder, denne Kali-yuga, højst leve i op til 100 år. Vi lever ikke i 100 år, men den maksimale grænse er 100 år. Så se bare: Fra 100 år er den gennemsnitlige levealder faldet til omkring 70 år, og den vil til slut falde til et punkt, hvor et menneske vil blive anset for at være et meget gammelt menneske, hvis det lever i 20 eller 30 år.
Et andet af Kali-yugas symptomer, der forudsiges i Srimad-Bhagavatam, er formindskelsen af hukommelse (smrti). Vi ser nu om dage, at folk ikke har skarpe hukommelser. De glemmer let. De kan høre noget dagligt, og alligevel glemmer de det. På samme måde reduceres deres kropslige styrke. I kan alle forstå dette, for I ved, at jeres far eller bedstefar var fysisk stærkere, end I er. Så kropslig styrke formindskes, hukommelse formindskes, og livslængden formindskes, og alt dette forudsiges i Srimad-Bhagavatam.
Et andet symptom på Kali-yuga er tilbagegangen i religion. Der er praktisk taget slet ikke tale om religion i denne tidsalder. Det har aftaget til næsten nul. Ingen er interesseret i religion. Kirker og templer lukkes og låses. Bygningen, vi sidder i, var engang en kirke, men den blev solgt, fordi ingen kom. På samme måde køber vi nu en meget stor kirke i Australien, og i London har jeg set hundredvis af tomme kirker. Ingen kommer der. Og ikke kun kirker. Med undtagelse af nogle få vigtige templer lukkes de almindelige små templer i Indien. De er blevet hjemsted for hundene. Så dharma, religion, aftager.
Sandfærdighed, renlighed og tilgivelse aftager også. Hvis nogen førhen gjorde noget forkert, ville den anden part tilgive ham. For eksempel blev Arjuna tortureret af sine fjender, men alligevel sagde han på Kuruksetras slagmark: ”Krishna, lad mig drage væk herfra. Jeg ønsker ikke at slå dem ihjel.” Det er tilgivelse. Men nu vil folk slå ihjel for selv en lille fornærmelse. Sådan er det. Ligeledes er der heller ingen barmhjertighed (daya) nu. Selv hvis man ser nogen blive slået ihjel foran sig, er man ligeglad. Disse ting sker allerede. Så religion, sandfærdighed, renlighed, tilgivelse, barmhjertighed, livslængde, kropslig styrke og hukommelse – disse otte ting vil aftage, aftage, aftage, aftage. Når man ser disse symptomer, kan man vide, at Kalis tid skrider fremad.
Et andet symptom er vittam eva kalau nrnam janmacara-gunodayah: ”I Kali-yuga dømmes et menneskes kvaliteter og sociale position på dets rigdom.” [Srimad-Bhagavatam 12.2.2] Førhen blev et menneskes position fastslået ud fra dets åndelige forståelse. For eksempel blev en brahmana æret, fordi han kendte Brahman, han kendte den Højeste Ånd. Men nu i Kali-yuga er der i virkeligheden ingen brahmanaer, for folk antager titlen som brahmana blot gennem janma eller fødselsret. Selv om der tidligere også var fødselsret, blev man i virkeligheden anerkendt ifølge sin opførsel. Hvis en mand var født i en brahmana-familie eller en ksatriya-familie [administrativ eller militær familie], skulle han opføre sig som en brahmana eller ksatriya. Og det var kongens pligt at sørge for, at ingen falsk repræsenterede sig selv som et eller andet. Med andre ord blev respekt givet i overensstemmelse med kultur og uddannelse. Men nu om dage, vittam eva kalau nrnam: Hvis man på en eller anden måde har penge, står alting åbent for én. Man kan være et tredjeklasses, fjerdeklasses eller tiendeklasses menneske, men hvis man på en eller anden måde har penge, er man meget respekteret. Der tages ikke hensyn til kultur, uddannelse eller viden. Sådan er Kali-yuga.
Et andet symptom på Kali-yuga er dharma-nyaya-vyavasthayam karanam balam eva hi: ”Religiøse principper og retfærdighed vil blive fastsat på basis af fremvisning af styrke.” [Srimad-Bhagavatam 12.2.2) Hvis man har indflydelse, vil alting blive afgjort til ens fordel. Man kan være den mest irreligiøse person, men hvis man kan bestikke en præst, vil han attestere, at man er religiøs. Så karakter vil blive afgjort af penge, ikke af virkelig kvalifikation. Dernæst er der dampatye ‘bhirucir hetur mayaiva vyavaharike: ”Ægteskab vil blive arrangeret efter midlertidig tiltrækning, og for at være en dygtig forretningsmand er man nødt til at snyde.” [Srimad-Bhagavatam 12.2.3] Forholdet mellem mand og kone vil afhænge af abhiruci, at de kan lide hinanden. Hvis en pige kan lide en dreng, og drengen kan lide pigen, tænker de: ”Fint, lad os blive gift.” Ingen har nogen anelse om, hvad fremtiden for pigen og drengen vil byde. Derfor bliver alle ulykkelige. Seks måneder efter ægteskabet – skilsmisse. Det sker, fordi ægteskabet fandt sted på basis af overfladisk sympati og ikke dyb forståelse.
Førhen, i det mindste i Indien på min tid, fandt ægteskaber ikke sted, bare fordi en dreng og en pige kunne lide hinanden. Nej. Ægteskaber blev afgjort af forældrene. Jeg blev gift, da jeg var studerende, men jeg vidste ikke, hvem min kone ville blive. Mine forældre arrangerede alting. Et andet eksempel er Dr. Rajendra Prasada, Indiens første præsident. I sin biografi skrev han, at han blev gift, da han var otte år. På samme måde blev min svigerfar gift, da han var elleve, og min svigermor, da hun var syv. Så pointen er, at tidligere i Indien fandt ægteskab kun sted efter, at en astrologisk kalkulation af fortid, nutid og fremtid havde fastlagt, hvorvidt parret ville blive lykkelige i deres liv sammen. Når ægteskabet blev således helliggjort, ville manden og kvinden leve fredfyldt sammen og praktisere åndelig kultur. Den ene ville hjælpe den anden, så de levede lykkeligt sammen og blev avancerede i åndeligt liv og til sidst vendte hjem, tilbage til Guddommen. Det er systemet. Ikke, at en voksen pige og en voksen dreng omgås med hinanden, og hvis han kan lide hende, og hun kan lide ham, bliver de gift, og så går han, eller hun går … Den slags ægteskab var ikke godkendt. Men om denne Kali-yuga står der skrevet, dampatye ‘bhirucih: Ægteskab vil finde sted udelukkende på grundlag af gensidig sympati og intet andet. Sympati det ene øjeblik betyder antipati det næste øjeblik. Det er en kendsgerning. Så et ægteskab baseret på gensidig sympati har ingen værdi.
De næste symptomer på denne tidsalder er stritve pumstve ca hi ratir vipratve sutram eva hi: ”En mand og en hustru vil blive sammen, så længe der er seksuel tiltrækning, og brahmanaer [hellige intellektuelle] vil udelukkende kunne kendes, fordi de bærer en hellig tråd.” [Srimad-Bhagavatam 12.2.3] Brahmanaer gives en hellig tråd, så nu tænker folk: ”Nu har jeg en hellig tråd, så jeg er blevet en brahmana. Jeg handler måske nok som en candala [hundeæder], men det er lige meget.” Det er, hvad der foregår. Man forstår ikke, hvor meget ansvar der påhviler en brahmana. Blot fordi han bærer en hellig tråd til to øre, tror han, at han er blevet en brahmana. Og stritve pumstve ca hi ratih: En mand og hustru vil blive sammen, fordi de kan lide hinanden, men så snart der er problemer med deres sexliv, mindskes deres sympati for hinanden. (Fortsættes i næste nummer)