Af Srila Prabhupada (Oversat af Christopher Thuesen) 

Her fortsætter Srila Prabhupadas diskussion af den Amerikanske Revolution med redaktørerne på Back to Godhead. Første del bragtes i sidste nummer.

BTG: De amerikanske revolutionære udtalte, at hvis en regering ikke kan regere folket ordentligt, har folket ret til at opløse regeringen.

Srila Prabhupada: Ja, ligesom i Nixons tilfælde. De trak ham ned. Men hvad nytter det, hvis de bare erstatter Nixon med en anden Nixon? De er nødt til at vide, hvordan de skal erstatte Nixon med en helgenagtig leder. Fordi folk ikke har den træning og kultur, vil de fortsætte med at vælge den ene Nixon efter den anden og aldrig blive lykkelige. Folk kan være lykkelige. Formlen for lykke er der i Bhagavad-gita. Den første ting, de skal vide, er, at landet tilhører Gud. Hvorfor hævder amerikanerne, at landet tilhører dem? Da de første nybyggere kom til Amerika, sagde de: ”Dette land tilhører Gud. Derfor har vi ret til at bo her.” Så hvorfor tillader de nu ikke andre at slå sig ned i landet? Hvad er deres filosofi? Der er så mange overbefolkede lande. Den amerikanske regering burde lade sådanne folk komme til Amerika og give dem facilitet til at kultivere jorden og dyrke korn. Hvorfor gør de ikke det? De har taget andres ejendom med magt, og med magt forhindrer de andre i at komme her. Hvad er filosofien bag det?

BTG: Der er ingen filosofi.

Srila Prabhupada: Ondskabsfuldhed er deres filosofi. De tager en andens ejendom med magt, og så laver de en lov om, at ingen kan tage andres ejendom med magt. De er altså tyve. De har ikke lov til at afholde Guds ejendom fra at blive brugt af Guds sønner. Amerika og andre lande i de Forenede Nationer burde nå til enighed om, at hvor som helst der er jord nok, kan den bruges af menneskesamfundet til at dyrke mad. Regeringen kan sige: ”Godt, I er overbefolkede. Jeres folk kan komme her. Vi vil give dem jord, og de kan dyrke mad.” Vi ville se et fantastisk resultat. Men vil de gøre det? Nej. Så hvad er deres filosofi? Ondskabsfuldhed. ”Jeg tager landet med magt, og derefter vil jeg ikke give andre lov til at komme her.”

BTG: Et amerikansk motto er ”Én nation under Gud”.

Srila Prabhupada: Ja, det er Krishnabevidsthed. Der bør være én nation under Gud såvel som én verdensregering under Gud. Alting tilhører Gud, og vi er alle Hans sønner. Den filosofi er der brug for.

BTG: Men i Amerika er folk meget bange for en central regering, for de tror, at så snart der er en stærk regering, vil der altid være tyranni.

Srila Prabhupada: Hvis lederne er ordentligt uddannede, kan der ikke være tyranni.

BTG: Men en af præmisserne i det amerikanske regeringssystem er, at hvis en leder har alt for megen magt, vil han uundgåeligt blive korrupt.

Srila Prabhupada: Man er nødt til at træne ham på en sådan måde, at han ikke kan blive korrupt!

BTG: Hvad er det for en uddannelsesproces?

Srila Prabhupada: Den uddannelse er varnasrama-dharma. Opdel samfundet efter kvalitet og træn folk i princippet om, at alting tilhører Gud og bør anvendes i Guds tjeneste. Da kan der virkelig være ”Én nation under Gud”.

BTG: Men vil der ikke være misundelse, hvis samfundet opdeles i forskellige grupper?

Srila Prabhupada: Nej, nej. Ligesom der i min krop er forskellige dele, der arbejder sammen, kan samfundet have forskellige dele, der arbejder for det samme mål. Min hånd er forskellig fra mit ben. Men når jeg siger til hånden: ”Giv mig et glas vand,” hjælper benet. Der er brug for benet, og der er brug for hånden.

BTG: Men i Vestens verden har vi en arbejderklasse og en kapitalistklasse, og der er altid krig imellem de to.

Srila Prabhupada: Ja, der er brug for kapitalisten, og der er også brug for arbejderklassen.

BTG: Men de slås.

Srila Prabhupada: Fordi de ikke er uddannede. De har ingen sund fornuft. Hånden og benet agerer forskelligt, men den fælles sag er at opretholde kroppen. Så hvis vi finder frem til den fælles sag for både kapitalisterne og arbejderne, vil der ikke være nogen kamp. Men hvis man ikke kender den fælles sag, vil der altid være kamp.

BTG: Revolution?

Srila Prabhupada: Ja.

BTG: Så den vigtigste ting er at finde den fælles sag, som folk kan forenes omkring?

Srila Prabhupada: Ja, det er ligesom i vores Krishnabevidste samfund, hvor I kommer for at rådføre jer med mig om hver eneste handling, fordi jeg kan give jer en fælles sag. Ellers vil der være kamp. Regeringen skal være meget dygtig, når det kommer til at kende livets mål – den fælles sag – og regeringen bør træne folk til at arbejde for den fælles sag, så vil de være lykkelige og fredfyldte. Men hvis folk blot vælger slyngler som Nixon, vil de aldrig finde en fælles sag. Enhver slyngel kan sikre sig stemmer igennem et eller andet arrangement og blive regeringsleder. Kandidaterne bestikker, de snyder, de laver propaganda for at vinde stemmer. På en eller anden måde får de stemmer og griber den vigtigste post. Dette system er dårligt.

BTG: Så hvordan skal samfundet blive regeret, hvis vi ikke vælger vores ledere gennem offentlige valg?

Srila Prabhupada: Der er brug brahmanaer, ksatriyaer, vaisyaer og sudraer, ligesom man har brug for ingeniører, når man vil opføre en bygning. Man har ikke brug for gadefejere, vel? Hvad kan gadefejeren stille op? Nej, der skal være ingeniører. Så hvis man følger varnasrama-opdelingen, har kun ksatriyaer lov til at regere. Og i den lovgivende forsamling – senatorerne – kan der kun sidde kvalificerede brahmanaer. Nu ender slagteren i den lovgivende forsamling. Hvad ved han om at lave love? Han er slagter, men bliver senator ved at vinde stemmer. For øjeblikket kommer en slagter i den lovgivende forsamling gennem princippet om vox populi. Alt afhænger af træning. I vores Krishnabevidste samfund gør vi faktisk dette, men i tilfældet med politik glemmer de det. Der kan ikke kun være én klasse. Det er tåbeligt, for vi er nødt at beskæftige forskellige klasser af mennesker i forskellige aktiviteter. Hvis vi ikke kender kunsten, vil vi mislykkes, for medmindre der er en opdeling af arbejde, vil der være kaos. Vi har diskuteret alle en konges ansvarsområder i Srimad-Bhagavatam. Samfundets forskellige klasser bør samarbejde nøjagtigt, ligesom kroppens forskellige dele gør det. Selv om hver eneste del er beregnet til hvert sit formål, arbejder de alle sammen om en fælles sag: at opretholde kroppen ordentligt.

BTG: Hvad er regeringens virkelige pligt?

Srila Prabhupada: At forstå, hvad Gud ønsker, og at sørge for, at samfundet arbejder hen imod det mål. Da vil folk være lykkelige. Men hvis folk arbejder i den forkerte retning, hvordan kan de da være lykkelige? Regeringens pligt er at sørge for, at de arbejder i den rigtige retning. Den rigtige retning er at kende Gud og handle ifølge Hans instruktioner. Men hvis lederne ikke selv tror på Guds overherredømme, og hvis de ikke ved, hvad Gud ønsker at gøre, eller hvad Han ønsker, at vi skal gøre, hvordan kan der da være god regering? Lederne er vildledte, og de vildleder andre. Det er den kaotiske tilstand i verden i dag.

BTG: I USA har der traditionelt været adskillelse mellem kirke og stat.

Srila Prabhupada: Jeg taler ikke om kirken. Kirke eller ingen kirke – det er ikke spørgsmålet. Hovedsagen er, at lederne skal acceptere, at der er en højeste hersker. Hvordan kan de afvise det? Alting i naturen sker under den Højeste Herres kontrol. Lederne kan ikke styre naturen, så hvorfor accepterer de ikke en højeste hersker? Det er bristen i samfundet. I enhver henseende føler lederne, at der må være en højeste hersker, og alligevel benægter de Ham.

BTG: Men lad os sige, at regeringen er ateistisk … 

Srila Prabhupada: Da kan der ikke være nogen god regering. Amerikanerne påstår, at de tror på Gud. Men uden videnskaben om Gud er den tro blot fantasi. Start med at tage videnskaben om Gud seriøst, og derefter kan man sætte sin lid til Ham. De ved ikke, hvad Gud er, men det gør vi. Vi sætter faktisk vores lid til Gud.

De opfinder deres egen måde at regere på. Det er deres brist. Det vil aldrig lykkes for dem. De er ufuldkomne, og hvis de fortsætter med at udtænke deres egne veje og midler, vil de forblive ufuldkomne. Der vil altid være revolutioner, den ene efter den anden. Der vil aldrig blive fred.

BTG: Hvad eller hvem fastsætter de religiøse regulative principper, som folk skal følge?

Srila Prabhupada: Gud. Gud er fuldkommen. Dem fastsætter Han. Ifølge den vediske opfattelse er Gud lederen af alle levende væsener (nityo nityanam cetanas cetananam (Katha Upanisad 2.2.13)). Vi er forskellige fra Ham, for Han er helt perfekt, og det er vi ikke. Vi er meget små. Vi har Guds kvaliteter, men i meget lille mængde. Derfor har vi kun en smule viden. Vi kan fremstille en flyvemaskine, men ikke en myg. Gud har skabt myggens krop, der også er en ”flyvemaskine”. Det er forskellen på Gud og os. Vi har viden, men den er ikke lige så perfekt som Guds. Regeringens ledere skal rådføre sig med Gud. Da kan de regere perfekt.

BTG: Har Gud også udformet den mest perfekte regering?

Srila Prabhupada: Ja. Ksatriyaerne styrede regeringen i vediske tider. Når der var krig, var kongen den første, der gik i kamp. Ligesom jeres George Washington. Han kæmpede, da der var krig. Men hvad slags præsident regerer nu? Når der er krig, sidder han sikkert og telefonerer ordrer. Han er ikke værdig til at være præsident. Når der er krig, bør præsidenten være den første, der træder frem og går forrest i kampen.

BTG: Men hvis mennesket er lille og ufuldkomment, hvordan kan det da udføre Guds fuldkomne ordrer til en fuldkommen regering?

Srila Prabhupada: Selv om I måske er ufuldkomne, bliver I fuldkomne, fordi I udfører min ordre. I har accepteret mig som jeres leder, og jeg accepterer Gud som min leder. På denne måde kan samfundet blive regeret perfekt.

BTG: Så en god regering betyder først og fremmest at acceptere det Højeste Væsen som den virkelige hersker over regeringen?

Srila Prabhupada: Vi kan ikke direkte acceptere det Højeste Væsen. Vi må acceptere det Højeste Væsens tjenere – brahmanaerne eller vaisnavaerne [Herrens hengivne] som vores vejledere. Regeringsmændene er ksatriyaer, den anden klasse. Ksatriyaerne skal tage råd fra brahmanaerne eller vaisnavaerne og lovgive derefter. Vaisyaerne skal udføre ksatriyaernes ordrer i praksis. Og sudraerne skal handle under disse tre ordener. Da vil samfundet være perfekt.