KRISHNAS BØRN I SKOLE

Af Urmila Devi Dasi

Fra Back to Godhead 25-03-1991.

Kan vi få vores børn til at blive, som vi ønsker?

Srila Prabhupada sagde engang: ”Hvis man placerer et barn i godt selskab, vil barnet handle rigtigt, og hvis man placerer det i dårligt selskab, vil det handle forkert. Et barn har i dén forstand ingen uafhængighed … Ifølge vedisk kultur bliver et barn sendt i gurukula, når det er fire eller fem år gammelt, og her bliver barnet opdraget.”

Enhver, der har arbejdet med børn, ved, at de er sårbare i forhold til deres omgivelser. Men samtidig bærer børn også på en kompleks byrde af god og dårlig karma fra tidligere liv samt en bestemt karaktertilbøjelighed. Faktisk tiltrækker forældrenes sindstilstand under undfangelsen en bestemt sjæl med bestemte tilbøjeligheder til at blive deres barn. Derfor forbereder oplyste forældre sig, så de kan være i åndelig bevidsthed under selve undfangelsen. På den måde vil deres barn være modtageligt for den opdragelse, de ønsker at give det. Srila Prabhupada bemærkede: ”Man kan forme børn på enhver måde. De er som blød dej.” Derfor er formen afgørende, når man overvejer det endelige resultat af en skulptur. Men kvaliteten af det materiale, man putter i formen, er også virkelig vigtig.

På den anden side kan vores børns tilbøjeligheder fra tidligere liv og nuværende livsopfattelser ændres. Deres egentlige natur er åndelig og fyldt med kærlighed til Krishna i hvert eneste øjeblik. Deres naturlige tilstand er evig viden og lyksalighed. Derfor er det både helt rimeligt og også muligt at forme enhver transcendentalt uanset tidligere dispositioner. Den åndelige ”form” er trods alt det sande jegs form.

Princippet bag en sådan formning er ganske enkelt. Vi må sørge for at omgive barnet med helligt selskab og fjerne alle falske og negative forestillinger. Det er vanskeligt at gøre, ikke fordi det er unaturligt eller besværligt, men fordi det moderne vestlige samfund, der er gennemsyret af materialisme, hæmmer åndelig vækst.

Vi kan dog synes, at vi ikke bør ”isolere” vores barn. Vi kan være bange for, at barnet ikke vil kunne klare sig i samfundet, hvis det opdrages i en åndelig atmosfære. Ikke desto mindre lærer vi vores børn at spise rigtigt ved at give dem sund mad. Vi giver dem ikke junkfood for at hjælpe dem med at klare sig i supermarkedets endeløse gange. Vi giver dem heller ikke små doseringer af øl eller marihuana for at hjælpe dem til at begå sig i en verden, hvor der indtages rusmidler.

I stedet for at udsætte vores børn for materialisme bør vi oplære dem til at blive hellige mennesker og at kunne mestre deres sind og sanser, så de kan være lykkelige i alle slags omstændigheder. I stedet for at blive tiltrukket af det materielle liv vil de så skabe en åndelig atmosfære omkring sig, som vil tiltrække andre.

Det vigtigste kendetegn ved vedisk uddannelse er at omgive børn med lærere og andre elever, som deler ønsket om at kende deres sande jeg. Sådanne personer lever fri af begær, grådighed og misundelse og spiser derfor ikke kød, fisk eller æg, indtager ikke rusmidler, spiller ikke hasard og har ikke seksuelle forhold uden for ægteskabet. Og den ægte lærer er ifølge vediske standarder én, der er fuldstændigt optaget af Krishna, den Absolutte Sandhed. Den ægte lærer gør alting for Krishna, længes ikke efter og klager ikke over materielle ting og befinder sig altid i en tilstand af åndelig lykke.

En sådan lærer behøver dog ikke at forsømme den materielle, akademiske side af uddannelse. Vi har brug for praktisk viden i denne verden. Men vi bør ikke ønske at tilegne os viden blot for at opbygge endnu en falsk materiel identitet, som vil forsvinde ved næste død og genfødsel. Vi bør heller ikke søge akademisk viden for dens egen skyld så at sige, da den også går tabt, når vi skifter krop. Men når akademisk viden og praktiske færdigheder tilegnes i tjeneste til det højere selv, er udbyttet evigt.

Over hele verden oplærer samfund børn til at blive økonomisk og socialt produktive medlemmer af deres kultur. De lærer måske også om en religiøs tro med dens læresætninger og ritualer. Men forestil jer, hvis nogle børn – blot en lille gruppe – blev formet til at stå hævet over alle disse materielle betegnelser og alle påvirkninger fra den materielle atmosfære. Disse børn kunne føre menneskeheden ind i en tidsalder præget af retfærdighed og harmoni.