I juni måned er der flere vigtige datoer i vaisnava kalenderen.
Baladeva Vidyabhuasana – Bortgang den 5. juni
Man mener, at Baladeva Vidyabhusana kom fra en landsby ved navn Balesvara i nærheden af Remuna i Bengalen og fødtes først i 1700-tallet. I en tidlig alder blev han velbevandret i sanskrit og logik. Efter sin skolegang besøgte han mange hellige steder. I den forbindelse kom han i forbindelse med tilhængere af Madhvacaryas sampradaya og tillærte sig Madhvacaryas tattvavada-filosofi. Han tog sannyasa og prædikede tattvavada-filosofien over hele Indien.
Under en af sine rejser kom han til Jagannatha Puri, hvor han mødte Radha-Damodara, en discipel af Rasikananda Prabhu, og med ham diskuterede han principperne for hengiven tjeneste til Krishna. Igennem Radha-Damodaras indflydelse blev han tiltrukket af Caitanya Mahaprabhus lære, blev initieret af ham og kastede sig ud i et studie af de seks Gosvamiers bøger, specielt Sat-Sandarbha af Jiva Goswami.
En tid senere rejste Baladeva til Vrindavana for at studere yderligere under Visvanatha Cakravarti Thakura, der underviste ham i Sri Caitanyas acintya-bheda-abheda-tattva-filosofi og alle Caitanyas andre filosofiske konklusioner omkring Krishna-bhakti. Fra da af var Baladeva en stor Gaudiya-vaisnava-prædikant.
Baladeva Vidyabhusana er mest kendt for at have forfattet Gaudiya-kommentaren til Vedanta-sutra. Hans kommentar hedder Govinda-bhasya og blev skrevet af ham, da nogle vaisnavaer fra Sri-sampradayaen kritiserede Gaudiya-sampradayaen for ikke at have en Vedanta-kommentar.
Efter Visvanatha Cakravarti Thakuras bortgang blev Baladeva Vidyabhusana Gaudiya-sampradayaens vigtigste acarya, og han skrev en lang række bøger og kommentarer til vediske tekster og de tidligere acaryaers skrifter, hvilket har etableret ham som en af Gaudiya-sam-pradayaens vigtigste åndelige mestre. Da Srila Prabhupada skrev sin Bhagavad-gita som den er, byggede han den således over Govinda-bhasya af Baladeva Vidyabhusana.
Baladeva Vidyabhusana gik bort i 1768.
Srila Bhaktivinoda Thakura – Bortgang den 25. juni
Srila Saccidananda Bhaktivinoda Thakura fødtes i 1838 i en velhavende familie i Nadia-distriktet i Vestbengalen. Ingen anden hengiven har betydet så meget for genopvækkelsen af Caitanya Mahaprabhus rene lære, der i midten af 1800-tallet levede en hensygnende tilværelse, men ved Bhaktivinodas utrættelige indsats blev genetableret til sin forne storhed og anerkendelse. Bhaktivinoda Thakura genopdagede og retablerede den rene bhakti, som Caitanya prædikede, og lagde grundlaget for, at Gaudiya-vaisnavismen kunne sprede sig ud over hele verden.
Det mest slående ved Bhaktivinoda Thakura er måske hans ’dobbeltliv’. Bhaktivinoda Thakura levede midt i verden med utallige pligter og forviklinger, men var samtidigt i stand til at være fuldt fordybet i direkte hengiven tjeneste til Krishna i de fleste af døgnets timer. Han var det britiske styres mest betroede ikke-englænder og bestred i lange periode den højeste post i tidens retssystem. Han fik blandt tidens magthavere en uset indflydelse og anseelse, der flittigt blev brugt til at vinde anerkendelse for Caitanya Mahaprabhu i selv de højeste kredse. Han opfostrede samtidigt en stor familie med ti børn, alle rene hengivne, hvoraf en af hans sønner var Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura.
Ud over hans ’verdslige’ pligter i dagtimerne var hans nætter opslugte af Krishna. Efter kun et par timers hvile skrev han bøger, digte og sange og reciterede Krishnas navne til den lyse morgen. I løbet af sit liv skrev han over 100 bøger og utallige sange, der sammen med Narottama Dasa Thakuras sange i dag er de mest populære blandt Gaudiya-vaisnavaer.
Han var tilligemed den dynamiske leder og inspirator af en omfattende vaisnava-mission, der på et tidspunkt må have talt op til 50.000 aktivt prædikende hengivne, som Bhaktivinoda Thakura organiserede i et genialt nama-hatta-net over hele Bengalen. Så godt organiseret var hans nama-hatta, at selv når han ikke personligt overså dets aktiviteter, voksede det støt og stærkt. Hans egne beskrivelser giver en antydning af, hvor ekstatisk livet var blandt de hengivne i deres kirtanaer og deres prædiken.
Bhaktivinoda Thakura genopdagede Sri Caitanyas fødested i Mayapur og alle de steder, der er forbundet med Ham. Han stod også for opførelsen af Yoga-pitha-templet på Caitanyas fødested.
Bhaktivinoda Thakura var inspiratoren og igangsætteren af den ånd, der spredte Krishna-bevidsthed ud over hele verden, først igennem hans søn Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati og senere Srila Prabhupada. At se vaisnavaer fra hele verden samles og på tværs af alle nationaliteter synge „Jay Sacinandana, Jay Sacinandana,“ var Bhaktivinoda Thakuras drøm. Da han gik bort den 23. juni 1914, havde ingen enkelthengiven haft så stor betydning for Krishnabevidsthed i verden siden de seks Gosvamier fra Vrindavana og Caitanya Mahaprabhu Selv.
Gadadhara Pandita – Bortgang den 25. juni 2025
Gadadhara Pandita er intet mindre end en inkarnation af Srimati Radharani. I Caitanya-lila var han en af Caitanya Mahaprabhus mest fortrolige hengivne og en af hovedpersonerne i Hans barndoms- og ungdoms-lilaer i Navadvipa. De to gik i skole sammen hos Gangadasa Pandita og forblev gennem hele livet de mest fortrolige venner. Gadadhara Pandita var med, da sankirtana-bevægelsen startede i Navadvipa, og senere, da Herren Caitanya tog sannyasa, fulgte Gadadhara med Ham til Jagannatha Puri. Gadadhara tog også sannyasa og slog sig ned i Puri, hvor han tilbad Tota-Gopinatha-Deiteten.
Gadadhara Pandita er en af de fem personer i Panca-tattva, de fem aspekter af Guddommens Højeste Personlighed. Herren Caitanya er den højeste hersker. Nityananda og Advaita Prabhu er også herskere, men underordnet Herren Caitanya. De tilhører alle tre visnu-tattva-kategorien. De to andre, Gadadhara og Srivasa, repræsenterer henholdsvis sakti-tattva og jiva-tattva, hvilket betyder, at de er tilbedere af de første tre. Fordi de er evigt beskæftigede i Herrens transcendentale kærlighedsfulde tjeneste, befinder de sig imidlertid i samme kategori som Herren.
Svarupa Damodara – Bortgang den 27. juni 2025
Svarupa Damodara var Herren Caitanyas personlige sekretær og regnes blandt de 3½ mest fortrolige hengivne af Caitanya Mahaprabhu (de to andre var Ramananda Raya og Sikhi Mahiti, imens den halve var Sikhi Mahitis søster, Madhavidevi). Han fødtes i Navadvipa i nærheden af Caitanya Mahaprabhus hjem. Hans far var Padmagarbha Acarya, der var discipel af Laksmipati, Madhavendra Puris åndelige mester.
Da Herren Caitanya tog sannyasa, rejste Svarupa Damodara til Kasi (Varanasi). Her modtog han sannyasa-initiering og fik navnet Svarupa Damodara. Før hed han Purusottama Acarya. Han studerede Vedaerne i Kasi, men brød sig ikke om mayavadiernes fortolkning af skrifterne. Derfor rejste han til Jagannatha Puri og tilsluttede sig Herren Caitanyas sankirtana-bevægelse. Han blev Herrens personlige sekretær og skrev en del om Hans liv i sine dagbøger. Indholdet af disse blev senere videregivet gennem Raghunatha Dasa Gosvami til Krishnadasa Kaviraja Gosvami, Caitanya-caritamrtas forfatter.
Herren Caitanya holdt meget af at høre Svarupa Damodara synge. Han sang forskellige sange for Herren Caitanya, bl.a. sange af Vidyapati og Gita Govinda af Jayadeva Gosvami. Ingen sange eller litteratur kunne fremføres for Herren Caitanya uden først at være blevet godkendt af Svarupa Damodara, så Herren ikke skulle blive forstyrret over at høre ting, der var rasabhasa, ude af harmoni med de forskellige transcendentale stemninger.
Svarupa Damodara boede med Herren Caitanya i Puri i de sidste 18 år af Herrens manifesterede lilaer. I Krishna-lila er han Radharanis gode veninde Visakhadevi.