Back to Godhead (BTG), ISKCON’s officielle magasin, står i en økonomisk krise, der kan stoppe denne historiske publikation.

BTG blev først udgivet af Srila Prabhupada i 1944 under Anden Verdenskrig og har siden delt Krishnabevidst filosofi, praksis og kultur med verden i over 80 år. Srila Prabhupada ville selv sommetider springe måltider over for at dække trykomkostningerne til BTG og distribuerede personligt numrene på Delhis gader. Han understregede senere selv vigtigheden af BTG: ”Back to Godhead bør være vores samfunds liv og sjæl.”

I dag udgives tidsskriftet seks gange om året med masser af artikler og illustrationer af den globale Hare Krishna-bevægelse og dens mission med at sprede sanatana dharma.

Nu 80 år efter sin start har Back to Godhead kritisk brug for støtte, for færre abonnenter og begrænset økonomi truer dets fremtid. Alle medlemmer og venner af ISKCON opfordres derfor til at hjælpe med til at sikre, at Srila Prabhupadas “liv og sjæl” fortsætter med også at inspirere fremtidens generationer.

“Hvis BTG skal fortsætte med at eksistere – specielt på tryk – er der brug for flere folk, der abonnerer på den internationale engelske udgave,” forklarer Manorama Dasa, der hjælper BTG med abonnementskampagnen. “Back to Godhead kan utvivlsomt fortsætte som en udgivelse online, hvor det kan konkurrere med et hav af andre digitale medier, men intet kan helt erstatte den håndgribelige følelse af at holde et smukt trykt magasin i hænderne og bladre igennem inspirerende artikler, illustrationer og fotografier fra et verdensomspændende samfund af hengivne, der inviterer os til at slutte os til dem og vende hjem, tilbage til Guddommen.”

Den bedste støtte, som alle, der synes, at ISKCON også skal have et Back to Godhead i fremtiden, er at tegne et abonnement til sig selv såvel som at opfordre andre til at gøre det samme. Abonnement kan tegnes her:

btg.krishna.com/subscriber-services