Den 16. maj 2026 blev Bhaktin Angellinah, der har været en fast del af fællesskabet i København de sidste fem år, initieret og fik navnet Ananga-manjari Devi Dasi.
Hendes åndelige mester er Mahatma Dasa, og hendes initiering fandt sted i Alachua, Florida, da der ikke er udsigt til, at Mahatma Prabhu kommer til Danmark i nogen nær fremtid.
Ananga-manjari lærte de hengivne at kende i januar 2022. Hun havde sunget kirtana i mange år i andre sammenhænge, og til en kirtana-aften mødte hun en hengiven, som hun faldt godt i snak med. Hun blev inviteret til nytårs-harinama i København og valgte at deltage. Det var en rigtig god oplevelse, fortæller hun. Så da hun blev inviteret til søndagsfest, tog hun også imod den invitation, og begyndte derefter at komme fast i templet, hvor hun blev godt modtaget og inden længe en del af, hvad der foregår i og omkring det. Nu er hun en del af tempelrådet og organiserer søndagsfester og festivaler blandt mange andre ting. Hun er også en ivrig deltager i harinama-gruppen. Som hun selv fortæller det: ”Jeg havde længe haft et ønske om et mere forpligtende fællesskab og en solid åndelig praksis, og dét fandt jeg i ISKCON.”
Ananga-manjari er oprindeligt fra Færøerne, men har boet i Danmark i mange år og arbejder som gymnasielærer. Hun er gift med Isvara Krishna Dasa.
Et stort til lykke med initieringen!