Af Sukakanya Devi Dasi

Jeg har for nylig deltaget i nogle samtaler om emnet ’Lykke’, hvilket fik mig til at tænke dybere over det. Jeg har lagt mærke til, at et temmelig stort antal nytilkomne til denne Krishna-bevidste proces har en vis ide om den som et mageligt, lykkeligt liv uden forstyrrelser. Men fra skrifterne lærer vi, at det i virkeligheden er noget i retning af det diametralt modsatte. Det er ikke muligt at undgå hindringer, så længe vi lever i denne materielle verden. Hindringerne, vi står over for, er normalt kilde til lidelse, men som vi lærer at overgive os til Krishna fuldt ud, vil de blive kilde til en sand lykke.

Moderne psykologer forsøger at give os råd om, hvordan vi kan mindske de stressfyldte omstændigheder, vi hele tiden står i, men den virkelige kunst i livet er at leve med stress og spænding som måden, hvorpå man udvikler stærke, sunde personligheder med et åndeligt mål i sindet.

Som Prabhupada nævner i en kommentar (Bg.18.37):

”I bestræbelsen efter selvrealisering må man følge mange regler og reguleringer for at beherske sindet og sanserne og for at koncentrere sindet på selvet. Alle disse procedurer er meget vanskelige og bitre som gift, men lykkes det at følge reguleringerne, og man kommer til den transcendentale position, begynder man at drikke den virkelige nektar, og man nyder livet.”

I dette vers gives definitionen på lykke i godhedens kvalitet. Den er altid god at huske, når vi konstaterer, at livets problemer er meget bitre. De virker almindeligvis sådan, når de går imod vore planer om lykke, og jeg har tilmed set en del mennesker opgive deres tro på Krishna og beskylde Ham for at være for ’grusom’ og ikke tage deres situation i betragtning.

Et andet sted i Bhagavad-gita (5.6) siges det:

”Blot at forsage alle aktiviteter, men ikke engagere sig i Herrens hengivne tjeneste, kan ikke gøre én lykkelig. Men en tankefuld person, der er engageret i hengiven tjeneste, kan opnå den Højeste med det samme.”

Vi finder mange eksempler på rene hengivne, der kun blev sejrrige i deres kamp på grund af fuld overgivelse med en følelse af kærlighed som f.eks. i tilfældet med Madhavendra Puri, der påtog sig store vanskeligheder, vandrede tusinder af kilometer og risikerede sit liv for at skaffe sandeltræ på anmodning af sin Deitet, Gopala. Fra ham og andre store hengivnes eksempler kan vi lære, at lykken, vi søger, kan også opleves, imens vi er engageret i kampen for at tjene Krishna. Mængden af den transcendentale glæde, der erfares på denne måde, kan ikke sammenlignes med nogen lykke, der er kendt i denne verden.

Comments are closed.