– Af David Coppedge –

David Coppedge er en kristen videnskabskommentator, der specielt er kendt for sin Darwin-kritik på hjemmesiden Creation Evolution Headlines (http://crev.info). I det følgende kommenterer han nogle tvivl, som visse professionelle psykiatere har med deres egen psykiatri. Fremhævelserne i citaterne er hans.

Kan man tro en psykiaters diagnose? Vi er selvfølgelig alle hver især frie til at vælge, om vi gør det eller ej, hvis vi tror, at den hjælper. Bag kulisserne er der imidlertid heftige, dybtliggende debatter om, hvorvidt professionelle psykiatere overhovedet forstår, hvad deres sygdomme egentlig er, for slet ikke at tale om at kunne diagnosticere dem rigtigt.

I New Scientist (http://www.newscientist.com/article/mg21428653.700-label-jars-not-people-lobbying-against-the-shrinks.html) skrev James Davies om nogle protester på The American Psychiatric Associations (APA’s) årlige møde. Nogle af de protesterende mente, at psykiatri ”er ikke engang forkert.” Psykiatere ved slet ikke, hvad de gør, og nogle gange ender de mest af alt med at mishandle patienterne:

Demonstrationen havde til formål at kaste lys over den skade, som de protesterende mener, at psykiatrien begår under navn af at helbrede folk. En bekymring er, at imens psykiatriske mediciner ordineres mere bredt end næsten nogen anden form for medicin i historien, virker de ofte ikke særlig godt og har skadelige bivirkninger. Psykiatrien foregiver også at respektere menneskers rettigheder, imens de samtidig regelmæssigt behandler folk imod deres vilje. Som det sidste fortsætter psykiatrien med at forøge sin liste over sygdomme uden nogen solid videnskabelig begrundelse for dem.

Listen indbefatter større ændringer med hver ny udgivelse af psykiatriens ”bibel”, The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM). Femte udgave er på vej med masser af nye sygdomme, der aldrig før har været diagnosticeret, og ændrer beskrivelsen af andre sygdomme – ændringer, der kan have store konsekvenser for diagnoser, forsikringspolicer og videnskabelige ”forklaringer” for forskellige former for adfærd.

Ifølge Davies bemærkede nogle af psykiaterne, der kom forbi de protesterende, at deres bekymring var legitim.

I en anden artikel i New Scientist (http://www.newscientist.com/article/mg21428653.600-trials-highlight-worrying-flaws-in-psychiatry-bible.html), “Trials highlight worrying flaws in psychiatry ‘bible’ [Stikprøver kaster lys over bekymrende fejl i psykiatriens ’bibel’], fokuserede Peter Aldhous på mangler i tester, som psykiatere bruger til at diagnosticere mentale sygdomme. ”Imens nogle diagnosers pålidelighed var god, gav andre resultater, der ikke var meget bedre end ren tilfældighed,” bemærkede han. Nogle af de værste resultater drejede sig om nogle af de mest almindeligt stillede diagnoser:

Tilstande med tvivlsom pålidelighed inkluderer hårfint ændrede beskrivelser af to af de mest almindelige diagnoser i psykiatrien: alvorlig depressiv forstyrrelse og generel angstforstyrrelse. Det har åbnet en Pandoras æske og fået nogle professionelle psykiatere og psykologer til at tvivle på pålideligheden ved selv veletablerede psykiatriske diagnoser.

Den endelige formulering af DSM-5, der er planlagt til udgivelse i maj 2013, vil have store konsekvenser for menneskers liv. Håndbogen er ikke blot med til at afgøre, hvem der skal have psykoaktiv medicin, men kan også i USA bestemme, om en behandling dækkes af sygeforsikringen eller ej. Visse diagnoser bruges tilmed til at berettige, at nogle mennesker låses inde på sikrede mentale hospitaler på ubestemt tid.

Aldhous var også bekymret for andre diagnoser: diagnosticering af autisme og en påstået forløber til skizofreni, der er blevet døbt “svækket psykosesyndrom”. Psykiatere anvender en måleværdi, der kaldes kappa, der efter sigende skulle være mål for ”enigheden mellem forskellige læger i vurderingen af samme patient, hvor 1 svarer til fuldstændig enighed i diagnosticeringen, og 0 betyder, at overensstemmelsen lige så godt kunne være tilfældig.” Desværre kunne tilfældighed ikke udelukkes ved nogle af de mest almindelige lidelser. Med hensyn til f.eks. ”svækket psykosesyndrom” hed det: ”…imens feltforsøg gav en kappa på 0,46, var udsvingene så store, at Darrel Regier, APA’s forskningsleder, fortalte til mødet, at resultatet var ”umuligt at tolke”.

En teoretisk undvigemanøvre for at bortforklare den tvivlsomme pålidelighed af diagnoserne for ”alvorlig depressiv forstyrrelse” og ”generel angstforstyrrelse” var at foreslå, at depression og angst er som ”febre” i dybere mentale sygdomme og kan som symptomer dække over en hel række af tilstande. Aldhous virkede ikke imponeret: ”Hvis depression og angst ikke kan diagnosticeres med sikkerhed, vil mange patienter spekulere over, hvor mange andre sygdomme hviler på tilsvarende usikker grund.”

 

Psykiatriske tanker

En kort bemærkning til de eventuelle af vores læsere, der får en form for psykiatrisk behandling: denne artikel bør ikke bruges som grundlag for at opgive en behandling, som man er i gang med. Selv om der ifølge David Coppedge’s opfattelse (som vi deler) er noget helt grundlæggende forkert ved den moderne materialistiske psykiatriopfattelse, er hverken han eller vi kvalificerede til at gå ind i specifikke tilfælde og fraråde psykiatrisk behandling. Det kræver en professionel forståelse, som vi ikke har. Er man i gang med en behandling, bør den ikke lunefuldt eller vilkårligt opgives, hvis man ikke samtidigt har adgang til en kyndig vejledning i, hvordan man i stedet skal forholde sig til sin eventuelle sygdom.

Ikke desto mindre er artiklens betragtninger relevante. Den moderne psykiatri bygger på den antagelse, at psyken er intet andet end en effekt af materielle biologiske processer i hjernen. Selvet (atma’en) er imidlertid ikke materielt, men et åndeligt væsen (”Vi er ikke disse kroppe,” som Srila Prabhupada altid plejede at sige det). Psyken er en uadskillelig del af selvet, ligesom lys eller varme er uadskillelige dele af en ild. Således er psyken grundlæggende også transcendental. Selv om visse materielle faktorer som f.eks. en hjerneskade, vitaminmangel eller narkotiske stoffer kan påvirke psyken, har de egentlige psykiske lidelser ikke-materielle årsager, hvor den dybeste er sjælens misundelse imod Gud og ønske om at være noget, han slet ikke er, nemlig Gud. Medmindre man går til roden af disse årsager, vil man altid lide af dybe psykiske forstyrrelser. Den moderne psykiatris forsøg på at afhjælpe disse forstyrrelser materielt, f.eks. med medicin, rammer helt ved siden af og bidrager kun til at gøre forstyrrelserne værre.