Af Lalitanatha Dasa

Dette er tredje del i en serie om vedisk psykologi baseret på bogen Vedanta Psychology af Suhotra Swami.

Roden til ethvert psykologisk problem er, at vi ikke er i harmoni med den universelle kosmiske orden. Kosmos består af tre ting: Krishna (Gud), Radha/Laksmi (Hans energi) og jivaer (sjæle). Den naturlige harmoni er, at Krishna er nyderen af alle andres aktiviteter og handlinger, imens vi sjæle, jivaer, er tjenere og indirekte nydere. Vores nydelse er at give Krishna nydelse. Dermed ikke være sagt, at vi ingen nydelse oplever. Tværtimod, for nydelsen ved at glæde en anden er en større nydelse end ens egen nydelse. Ikke desto mindre er det vores natur at være indirekte og ikke direkte nydere.

Radha/Laksmi, lykkegudinden, er Krishnas nydelsesenergi, der stiller alle former for rigdom og ressourcer til rådighed for Krishnas nydelse. Jivaer assisterer Laksmi ved at arrangere hendes rigdomme og ressourcer i tjeneste til Krishna. Med andre ord er Laksmi og hendes energi det, der ofres, sjælen er tjeneren, der bibringer ofringer til glæde for Herren, og Herren Selv er nyderen af offergaver i denne harmoniske helhed.

Denne verdens sjæle har brudt den naturlige harmoni. Derfor holdes vi fangne her i et kredsløb af fødsel og død. Det er selve mysteriet bag den materielle verden og vores ophold i den. Her gives vi en mulighed for at leve i en illusion om, at vi ikke er tjenere og indirekte nydere, men herrer og direkte nydere. Selv om Krishna og Laksmi tilsyneladende ikke eksisterer her, er de her dog stadig. Krishna eksisterer her som den for os usynlige Oversjæl, og Laksmi har antaget form som materien.

Den materielle verden gennemtrænges af lidenskabens kvalitet, den selviske nydelsesenergi, der ansporer ønsket om at være den direkte i stedet for den indirekte nyder. På grund af vores ønske om at være nydere er vi mennesker meget sårbare over for at blive inficeret af lidenskabens kvalitet, specielt når den tager form af den seksuelle mand/kvinde dualitet. Srila Prabhupada bemærker i Science of Self Realization (kap. 7):

”Inden for denne atmosfære af materie bygger det samlede spillerum af menneskelige aktiviteter … på, tilskyndes af og dermed forurenes af seksuelle ønsker, tiltrækningen imellem mand og kvinde. Hele universet kører rundt på grund af dette sexliv – og lider! Det er den barske sandhed.”

Lidenskabens kvalitet giver næring til vores ubevidste ønske om at nyde, hvilket ødelægger vores rolle i rasaen (forholdet) til Gud, gør vores psyke mudret og fører til vores dybe følelse af frustration. På grund af lidenskabens kvalitet løber der hele tiden under vores vågne tanker og sanseopfattelser en strøm af mental energi, der på sanskrit kaldes svapna, drøm. Srila Prabhupada identificerer denne svapna med ’det ubevidste sind’, der er en effekt af lidenskabskvalitetens indvirkning på bevidstheden.

Ikke blot vores ønsker og følelser, men også vores intelligens er besmittet af denne lidenskab. Materiel intelligens beskrives i Srimad-Bhagavatam (3.26.29), hvori der står, at dens funktion er at sondre imellem forskellige sanseobjekter og hjælpe sanserne til at vælge imellem dem. Denne form for buddhi, intelligens, der planlægger vort forhold til sanseobjekterne, er en skabelse af lidenskabens kvalitet. Når lidenskab påvirker vores intellektuelle aktiviteter, giver det ophav ”til mange teorier og doktriner igennem materiel logik og intellektuel spekulation.” (Srila Prabhupada i kommentaren til Bg. 18.22)

Et liv i lidenskabens kvalitet er at drømme om mange former for sansenydelser og somme tider føle sig lykkelig og somme tider ulykkelig i sin sovende tilstand. Srimad-Bhagavatam betegner mennesker flest som rajah-svabhavena – lidenskabeligt drømmende af natur. Selv når vi er vågne, drømmer vi det meste af tiden.

Tilknytning

I vores drømmende tilstand relaterer vi dag og nat til en mangfoldighed af sanseobjekter, der gennemstrømmer vort sind. Dag og nat udvikler vi følelsesmæssige tilknytninger til, hvad der er intet andet end mentale billeder. Husk, at selv universets største intellekter har svært ved at holde ’mentalt billede’ adskilt fra ’objekt’. Ingen kan forstå, hvad der er virkeligt og uvirkeligt, hvad det egentlig er, man relaterer til, og hvad man virkeligt kan udveksle med i sammenfiltningen af sind og sanseobjekter.

”I drømme skaber vi så mange ting ud af forskellige indtryk i det underbevidste sind, men alle sådanne skabelser er blot midlertidige og uvirkelige. På samme måde skaber vi, skønt vi tilsyneladende er vågne i materielt liv, så mange venner og fjender ud af ren fantasi, fordi vi ingen viden har om sjælen og Oversjælen.” (Srila Prabhupada i SB. 4.9.33, komm.)

Vi bliver knyttede til disse indbildte venner og fjender og udvikler stærke ønsker i forhold til dem, specielt seksuelle ønsker. Som sjæle og dermed også som mennesker er vi af natur sociale væsner, der ønsker at have forhold til andre. Derfor udvikler vi naturligt forskellige tilknytninger til det, vores sanser opfatter som sanseobjekter. Desværre fører det ikke til den lykke og glæde, vi inderligt ønsker os. Da sanseobjekter som beskrevet er illusoriske af natur, fører tilknytning til dem til en følelse af frustration. Frustration udvikler sig til vrede, der videre giver ophav til illusion, hukommelsesforvirring, tab af intelligens, sindssyge osv.

Hverken i drømme eller i vores drømmende vågne tilstand er vi herrer over vores ønsker, og ligesom i drømme glider vores liv ud af vores hænder. I et forsøg på at finde os selv og hitte rede på alt dette tager vi tilflugt til mange teorier og doktriner inklusive verdslig psykologi, som blot er endnu flere frembringelser af samme lidenskab og dens drømme.

Er det overhovedet muligt at gøre sig fri af sindets tilknytninger til materielle sanseobjekter? Som det blev konkluderet i forrige afsnit, er det ikke muligt, så længe man er absorberet i dualiteten sind/sanseobjekter. Kun ved at opgive sin identificering med denne dualitet kan man gøre sig fri af den og komme fra rajas (lidenskabelig materiel tilknytning) til rasa (guddommelig kærlighedstilknytning).

Comments are closed.