Af Laura

Bhaktin Laura er fra Letland, men har boet i Danmark det sidste årti. Hun fortæller her om sin oplevelse med at sy tøj til Krishnas Deitet, en tjeneste, hun altid har brændt for.

Første gang, jeg så Sri-Sri Gaura Nitai-Deiteterne, var, da jeg 18 år gammel kom til mit første ISKCON-tempel nogensinde i Riga, Letland (det er også der, hvor jeg oprindeligt kommer fra). Jeg lagde med det samme mærke til, hvor smukke De er og bemærkede Deres tøj og smykker. På det tidspunkt fik jeg spontant et ønske: “Åh, jeg ville ønske, jeg kunne lave sådanne klæder til Dem.” Jeg husker stadig det øjeblik, mens jeg stod der og kiggede på Deiteterne og følte det ønske.

Hver enkelt person har sin særlige historie om, hvordan han eller hun kom til Krishna-bevidsthed. I mit tilfælde havde jeg allerede i lang tid søgt efter “mit folk”. Det er, hvad jeg kaldte dem, siden jeg ikke vidste, hvem de var, og hvor de var, for jeg kunne simpelthen ikke tro på, at det kun var mig, der var sådan. Fra min tidlige barndom havde jeg spørgsmål, som ingen kunne svare på, og også nogle erindringer fra “ud af det blå”, så jeg begyndte desperat at søge efter mit folk. Den dag, da jeg første gang kom til templet og så Deiteterne, følte jeg, at jeg omsider var kommet hjem. Endelig. Det var en befrielse. Intet virkede mærkeligt eller unormalt. Alting var, som det skulle være. Fuldstændigt normalt.

Siden da forlod ønsket om at lave tøj til Deiteterne aldrig mit hjerte og sind, og ret snart begyndte jeg at lave små ting til mine venners Deiteter. En af mine veninder havde en lille Jagannatha, Baladeva og Subhadra i metal. De var meget små og føjet sammen i et stykke, og min veninde plejede at tage dem med sig hele tiden. Selvfølgelig kunne jeg ikke lave tøj til Dem (De var så små), men der var et andet behov – hun havde brug for en lille æske. Så jeg besluttede at give hende en overraskelse og lave en æske til hendes Jagannatha-Deiteter. Jeg lavede alting helt fra bunden af. Det er en af de ting, jeg tror på: at lave ting helt fra bunden af, for det at lave et sæt tøj er en måde at udtrykke kærlighed på, og hvis jeg brugte færdiglavede udsmykninger, ville jeg føle det, som om jeg snød og fratog mig selv den kærlighed, jeg kunne have givet i stedet. Det var en dejlig tid med at lave den æske. Hvornår jeg end tænker tilbage på at have lavet dekorationer eller klæder til Deiteterne, husker jeg disse øjeblikke som de mest lykkelige i mit liv.

På et tidspunkt fik jeg mulighed for at lave nogle gule silke-suryaer (sole) til tempel-Deiteterne, men det var det hele. Desværre fik jeg ikke chancen for at lave andre ting til Dem.

Senere flyttede jeg til Danmark for at bo, og her kunne jeg begynde at lade mine store drømme blive til virkelighed! Tilbage i Letland havde jeg ingen midler til at købe alt det, der var nødvendigt til seriøst broderi i stor skala, men nu var jeg her med et job og en ordentlig indtægt. Jeg var blevet ustoppelig! Omsider kunne jeg lave noget til tempel-Deiteterne, vores elskede Sri-Sri Gaura-Nitai! Med en masse hjælp og vejledning fra Adityavarna Mataji and Louise Mataji var jeg i stand til at færdiggøre mit første projekt, der var et sæt dragter og bagklædning til Gaura Purnima-festivalen i 2018.

Krishna er så barmhjertig; Han lader virkelig vores drømme blive til virkelighed, selv hvis det er efter mange års ventetid, og dette var virkelig værd at vente på! Det er svært at beskrive mine følelser, da jeg første gang så Deiteterne iført Deres nye tøj. Jeg var selvfølgelig lykkelig, og på samme tid, hvor mærkeligt det end måtte lyde, undrede jeg mig over, hvordan det havde været muligt at lave det.

Her må jeg fortælle lidt om processen med at skabe et design. Det meste af tiden har jeg ingen klar ide om, hvad jeg laver. Jeg ved det simpelthen ikke. Valg af farver kommer som en pludselig ide eller information. Jeg ved ikke, hvad jeg præcis skal kalde det. Det er som om, at lige pludselig ved jeg “blå”. Der er ingen tvivl. Jeg ved blot, at det skal være præcis den farve. Det næste er design af broderiet. Jeg har aldrig lavet et decideret mønster eller en færdig plan at gå ud fra. Når jeg har de stofstykker, der skal broderes, lægger jeg alle de små pailletter og andre dekorationer ud på bordet og forsøger at sætte dem sammen på en eller anden måde – det sker blot. Det er derfor, at når jeg kigger på det færdige resultat, undrer jeg mig over, hvordan tøjet blev lavet, for i virkeligheden var det ikke mig, der lavede det. Krishna inspirerede mig til alting lige fra begyndelsen til enden. Hvad var mit bidrag så? Blot at sætte tingene sammen, det er det hele. Det er, som om jeg fik en ordre, hvor det blev beskrevet, hvordan tingene skal være og så fulgte jeg bare instruktionerne. Den virkelige kunstner er Krishna.

For det meste lytter jeg til klasser, når jeg broderer, enten live eller optagelser fra Mayapur.tv og Youtube. Ofte bliver jeg så optaget af det, at når jeg ser på, hvad klokken er, opdager jeg, at det allerede er tidlig morgen. På en eller anden måde bringer denne seva mig hinsides tid og sted. Pludselig føler jeg, at jeg er der sammen med vores Srila Prabhupada på en morgenvandring. Jeg lytter til, hvad han siger, og ler sammen med ham og andre hengivne, når han siger noget morsomt. Det er magisk. En anden ting, jeg elsker at lytte til, er erindringer om Prabhupada. En hel sektion på Mayapur.tv er dedikeret til det, hvor hengivne, der havde muligheden for at være sammen med Prabhupada, fortæller om deres oplevelser, og hvad de husker. Det er ren nektar.

Desværre har jeg aldrig lært hverken at sy eller brodere. Som før nævnt er alle de ting, jeg har lavet, udsprunget af mit brændende ønske om at lave dem og ud fra den inspiration, Krishna gav mig. Ud over det har jeg ingen kvalifikationer. Her på det seneste er jeg begyndt at overveje at tage nogle sykurser, for jeg vil gerne lære mere og forbedre kvaliteten af mit arbejde.

Jeg har prøvet at finde nogle af dem, som laver alt tøjet til Deiteterne i Indien, idet jeg tænkte, at der måske var nogle, jeg kunne lære af. Der er så mange templer og så mange Deiteter, og de skifter tøj hver dag, så nogle må lave alt det. Indtil videre har jeg ikke fundet nogen, og jeg tror heller ikke, der findes online kurser i at sy for Deiteterne. Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at vi i ISKCON havde et specielt kursus dedikeret til tøjsyning og også en bog med faste standarder at følge. Jeg tror, der rundt omkring er mange matajier, der ville elske at blive involveret i denne seva. Der er mange standarder, vi følger i forskellige processer, så hvorfor ikke lave en bog og et kursus med information om, hvad der er standard for tøjfremstillingen? Jeg synes, vi har brug for noget, der kunne være som en ABC, hvor selv en helt ny begynder ville være i stand til at kreere vidunderlige klæder til Herren.

Her for nylig færdiggjorde jeg endnu et sæt tøj, og denne gang var det til mine højest elskede Jagannatha, Baladeva og Subhadra. Som mange af jer allerede ved, har vi hver sommer en fantastisk Ratha-yatra i København, og de nye klæder var lavet netop til denne lejlighed. Igen må jeg takke begge matajier – Adityavarna og Louise – uden hvem jeg ikke ville have været i stand til at gennemføre dette projekt.

Jeg vil helt sikkert elske at fortsætte med denne tjeneste, og jeg har allerede et nyt projekt i tankerne: noget til vores tempel-Deiteter. Som regel laver vi nyt tøj til særlige begivenheder og festivaler. Denne gang ved jeg ikke helt bestemt, hvilken begivenhed det skal dedikeres til, da arbejdet ikke er begyndt endnu. Jeg ved allerede hvilken farve, det skal være, og som altid har jeg bestilt elementerne til broderiet over Internettet. Den eneste ting, der mangler, er silke. Så det bliver spændende at se, hvordan det falder ud denne gang.

Til alle, der overvejer at blive involveret i tøjfremstillingen, vil jeg sige, at det er muligt uanset hvilken situation, I er i på nuværende tidspunkt. Opgiv ikke ønsket! Jeg husker mig selv i starten, hvor det eneste, jeg havde, var et ønske, intet andet. Ingen penge og ingen muligheder, men se nu – min drøm blev til virkelighed. Krishna har allerede alting. Materielt kan vi ikke imponere eller overraske Ham. Hvad vi kan gøre, er at give Ham vores kærlighed, omsorg, forhold – og tro mig, Krishna udveksler og gengælder!

Comments are closed.