Af Bhakti-vikasa Swami

Et uddrag fra bogen “Brahmacarya in Krsna consciousness”,

“Af alle slags lidelse og trældom, der opstår fra forskellige tilknytninger, er ingen større end den lidelse og trældom, der opstår fra tilknytning til kvinder og nær omgang med dem, der er knyttet til kvinder.” (SB. 11.14.30)

Fordi oplevelserne i og driften til sex er så intense, og syndromet af mand/kvinde-forholdene, der omgiver sex, er så komplekse, bortleder sex den betingede sjæls opmærksomhed mere væk fra Krishna og narrer ham mere end noget andet af mayas kneb. Nogle gange oplever den betingede sjæl stor fryd over at nyde sex, og andre gange er han frustreret og brænder i lystens ild. Eller når han bliver forsmået af en elsker, lider han mental smerte, nogle gange så voldsomt, at han drives til at slå sin elsker eller sig selv ihjel.

Tabet af en partner, som man er følelsesmæssigt meget knyttet til, til døden eller af nogen anden grund, efterlader den tilbageblevne partner med et knust hjerte. Og specielt i vores modbydeligt degraderede moderne samfund bliver tusinder af menneskers liv knust ved at få deres kroppe udnyttet enten med magt eller med takt af andre.

Den største myte i menneskesamfundet er, at sex er kilden til lykke, og man kan finde lykke ved at tilpasse eller forøge sit sexliv. I virkeligheden er det modsatte tilfældet: Jo mere man bliver involveret i sex, desto mere bliver man fanget i kompleksiteterne af det materielle livs aktioner og reaktioner.

Alt dette fører i sidste ende til, at den uindskrænkede nyder fødes i dyreriget, hvor han belønnes med forbedrede muligheder for at fortsætte med sine seksuelle aktiviteter med minimale restriktioner. Fødsel efter fødsel kan han nyde 8.400.000 forskellige slags sex, så meget han lyster. Han vil også opleve forskellige slags fødsel, død, alderdom og sygdom, og han vil aldrig være lykkelig.

Den højt opreklamerede nydelse i sex er mere fantasi end virkelighed. Folk går ud fra, at sex vil give dem nydelse, men sandheden er, at selve handlingen er overstået på nogle minutter og giver langt mindre sanselig tilfredsstillelse, end man forestillede sig i sindet. I det lange løb giver det langt flere problemer end nydelse.

På det fysiske niveau er sex også afkræftende og kan være farlig. Sanselige nydere glemmer, at ”kroppen, der er midlet til seksuel nydelse, også er midlet til smerte, sygdom og død.” (Fra Endless Love af Ravindra Svarupa Prabhu). Det koster essensen af 60 dråber blod at lave én dråbe sæd. Ydermere mistes megen subtil livsenergi (prana) i sexliv.

Hurtig vejrtrækning under sex forkorter også éns liv, for antallet af vejrtrækninger, som en person har i dette liv, ligger fast ved fødslen (derfor øver yogier sig i at praktisere reduceret vejrtrækning for at forlænge deres liv). Oven i det er der faren for seksuelt overførte sygdomme, der er særdeles smertefulde og ubehagelige.

Desuden mister en person i den grad, han bliver interesseret i sex, alle gode kvaliteter, for fra lyst udvikles alle andre dårlige kvaliteter som grådighed, personlig ambition, had og grusomhed. Srila Prabhupada: ”Sexliv er fundamentet for den materielle eksistens. Dæmoner holder meget af sexliv. Jo mere man er befriet for ønsket om sex, desto mere forfremmes man til niveauet af halvguderne. Jo mere man er tilbøjelig til at nyde sex, desto mere degraderes man til niveauet af dæmonisk liv.” (SB. 3.20.23)

En lysten person bliver ikke blot voldsomt interesseret i seksuel nydelse, men også i alle andre former for sansetilfredsstillelse.

Selv om sådanne folk generelt kan synes at være rimeligt fornuftige, er de i virkeligheden selvcentrerede og egoistiske. De er ude efter det, de kan få til sig selv. Srimad-Bhagavatam (5.18.12) påviser derfor, at ikke-hengivne ingen gode kvaliteter har, selv om det kan virke sådan.

De lider blot og får også andre til at lide i et netværk af grådighed, misundelse og gensidig udnyttelse med blot et ydre skin af social høflighed. Dette er specielt tydeligt i nutidens ’mig-først’ generation, et helt samfund, der er opdraget med forbrugerens grådighed og lyst og ingen højere moral end ”tag, hvad du kan rage til dig.”