Weekenden den 17. og 18. februar er alle inviteret til et to-dages seminar med Prema-padmini Mataji, en af ISKCON’s kendteste ledere af bhaktivriksa (BV). I BV-programmer organiserer hengivne fra alle samfundslag sig i studiegrupper og skaber stærke netværk, der hjælper alle fremad i åndeligt liv og Krishna-bevidsthed. Prema-padmini har sammen med sin mand, Vijay-Venugopala Dasa, startet BVprogrammer i hele verden med involvering af tusindsvis af hengivne.

Programmet i København med Prema-padmini er som følger:

  1. Kultivering af Herren Gaurangas ånd af barmhjertighed.
  2. BV-programmets metoder.
  3. Omsorg for og kultivering af hengivne.
  4. Counselling i BV.
  5. Praktisk anvendelse af Bhagavad-gitas principper i alle vores aktiviteter og forhold.
  6. Udvikling af lederkvaliteter og teknikker og hvordan grupper vokser.
  7. Udvikling af opsøgende programmer og hurtig vækst.
  8. Hvordan man overvinder sin betingede natur og mentale blokeringer, så man kan nå folk, kommunikere med dem og udvikle kærlighedsforhold til dem.
  9. Hvordan vi motiverer os selv til at hæve vores åndelige bevidsthed.
  10. Deling af erfaring blandt ældre BVledere.

Lørdag den 17. februar bliver der seminarer og workshops fra 10-13 og 14-17. Søndag er der program fra 10-13 plus søndagsfest fra klokken 15. Der bliver også mulighed for personlige samtaler med Prema-padmini, hvis man ønsker det. Ud over Prema-padmini bliver der også mulighed for at møde dygtige og rutinerede BV-ledere fra England.

Alle er velkomne. Forudtilmelding til templet (lalitanatha@krishna.dk, tlf. 4073 6446).