Af Dvarakadisa Devi Dasi

Denne artikel er hentet fra ISKCON’s engelske magasin Back to Godhead, nr. 20-12, 1985. Da artiklen er lang med mange opskrifter, bringes den over to gange med den indledende artikel og den første opskrift i dette nummer og resten af opskrifterne i næste nummer.

Sidste efterår talte jeg en søndag eftermiddag med Sharon, en gæst, der besøgte vores Hare Krishna-center for første gang. Samtalen kom ind på vegetarisme. Med beklagelse tilstod Sharon, at hun længe havde ønsket at blive vegetar. Men hvordan? Det virkede umuligt. En eller anden form for kødprodukt forurenede de fleste madvarer i supermarkederne og restauranterne. Tanken om selv at lave maden var forvirrende: ”Jeg kan ikke engang lide salater,” sukkede hun. ”Og jeg er træt af brød med jordnøddesmør og marmelade. Hvad andet er der, man kan spise?”

Hvad andet? Jeg blev mundlam et øjeblik, imens billeder af friske opblæste purier, sprøde samosaer og dampende varme risretter for igennem mit sind. Der var så meget andet. Det er blot vores uheld, at som børn, der er vokset op i Vesten, har vi ingen viden om den vediske madlavningskunst, hvor forskellige kornsorter, grønsager og mælkeprodukter kombineres på talløse fantastiske måder for at tilfredsstille vores appetit.

Jo, først var jeg målløs, men jeg kunne også sætte mig ind i, hvordan hun havde det. Jeg kunne huske mine egne spæde forsøg på at være vegetar, før jeg flyttede ind i et Hare Krishna-tempel. Jeg ville køre min tomme indkøbsvogn op og ned ad gangene i supermarkedet for at finde noget, der kunne spises af mennesker. Modvilligt trak jeg mig selv over til afdelingen med frugt og grønt og betragtede skeptisk de mærkelige grønsager: mystiske auberginer, tykskrællede græskar og majskolber, der skjulte de velkendte kerner. Jeg var ikke engang helt klar over, hvordan man skulle skære ind i disse grønsager for slet ikke at tale om at lave et måltid af dem. De få modige forsøg jeg gjorde, var så besværlige og resultaterne så intetsigende, at jeg hurtigt faldt tilbage til at leve af mellemmadder med jordnøddesmør og marmelade og resterne fra mine besøg til Hare Krishna-centret.

Der er mange grunde til at blive tiltrukket til vegetarisme, og der er store forskelle blandt dem, der anser sig selv for vegetarer. Nogle såkaldte vegetarer afstår blot fra rødt kød og fortsætter med at spise kylling og fisk. Andre undgår alle former for kød, men spiser æg. Og så er der dem, der undgår alle animalske produkter inklusive mælk.

Disse diæter kan være inspireret af moralske hensyn, eller de kan være baseret på sundhedsmæssige betragtninger. Uanset hvad tilhører nutidens vegetar, i hvert fald i Vesten, en minoritet. På en typisk restaurant finder vegetaren kun frugter og grønsager som sideretter og tilbehør. På trods af medicinske og moralske beviser på det modsatte ser de fleste folk ud til at være overbevist om, at et måltid er ufuldstændigt uden kød. Heldigvis er vi nu vidne til en voksende bevidsthed om det forkerte ved kødspisning og en resulterende forøgelse af vegetarisme.

Hengivne af Herren Krishna er en særlig slags vegetarer. Imens vi helt sikkert er hurtige til at gøre opmærksom på de sundhedsmæssige og økonomiske fordele ved vores vegetariske kost, er sådanne betragtninger helt ærligt kun sekundære. Vi spiser, som vi gør, fordi denne kost anbefales af den Højeste Herre Selv.

Den vediske madlavningstradition er ikke blot et andet køkken med sin særegne måde at tillave og krydre mad, som f.eks. det mexicanske eller italienske er det. Det er det køkken, som Herren Krishna personligt nød, da Han åbenbarede Sig på denne planet for omkring 5.000 år siden. Vaisnava-skrifterne indeholder beskrivelser af, hvordan Herren Krishna nød vegetariske retter, der var tilberedt med kærlighed af Hans hengivne: desserter af mælk og sukker, overdådige grønsager kogt i klaret smør, tykmælk blandet med frisk frugt og ris og meget andet. Krishna er ophavsmanden til hele universet. Han kan let arrangere en kost, der på samme tid er velsmagende, ernæringsmæssigt afbalanceret og fri for karma.

Disse vediske retter når deres fuldkommenhed, når de laves af hengivne for at glæde Herren og ofres til Ham med uselvisk kærlighed. Da kan den hengivne goutere både de lækre resultater af madlavningen og den transcendentale glæde ved hengiven tjeneste. Selv om spisning på en måde kun udgør en lille del af vores liv, kan det stadig gøres til en hellig meditation.

I Bhagavad-gita udtaler Krishna: ”Alt hvad du gør, alt hvad du spiser, alt som du ofrer eller giver væk, og alle former for askese, som du udfører – gør disse som en ofring til Mig.” (Bg. 9.27). Ofringen kan være simpel – et blad, en blomst, lidt frugt eller noget vand – men det må gøres med kærlighed og hengivenhed. Da vil Herren Krishna tage imod det. Ingredienserne er vegetariske, men essensen – kærlighed og hengivenhed – gør Krishnas hengivne til en særlig form for vegetarer.

Min nye ven Sharon og jeg deltes om oplevelsen af et herligt vegetarisk festmåltid den søndag. Retterne var alle blevet tilberedt af de hengivne og ofret til vores smukke Deiteter. Imens Sharon forundredes over retternes overdådighed og variation, reflekterede jeg over, hvor perfekt ukompliceret spisning kan være. Det er ikke nødvendigt med masseslagtning af uskyldige dyr eller for dyre, forarbejdede madvarer og frustrerede vegetarer, der dør af sult midt i overflod. At lære at tilberede tilfredsstillende vegetariske måltider er ikke vanskeligt, som denne måneds simple retter bekræfter det. Efter lidt øvelse bliver de grundlæggende ingredienser gode venner selv med os, der voksede op med brødmadder med jordnøddesmør og marmelade.

Her følger nogle retter fra Yamuna Devis store opskriftssamling

Enkle glaserede gulerødder
(gajar sabji)
Tilberedelsestid: 45 minutter
Giver 4 portioner

  • 2 spsk. ghee (klaret smør) eller vegetabilsk olie
  • ½ tsk. friskhakket grøn chili
  • ½ tsk. friskhakket ingefærrod
  • 1 tsk. spidskommenfrø
  • 2 spsk. honning eller sukker
  • ½ tsk. gurkemejepulver
  • ½ kg gulerødder
  • 1,25 dl vand
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. sort peber eller stødt chili
  • 2 spsk. frisk persille eller korianderblade, hakket
  • 1 tsk. citronsaft
  1. Vask og skrab gulerødderne og skær dem diagonalt i skiver med tykkelse på 0,3 cm.
  2. Varm ghee’en op i en 3-4 liters gryde over middelvarme, indtil en dråbe vand sprutter med det samme, når den stænkes i. Rør den hakkede chili, ingefær og spidskommen i og steg, indtil de bliver let brunede. Tilsæt honning eller sukker og steg, indtil spidskommenfrøene er mørkebrune. Tilsæt gurkemejepulver og derefter med det samme gulerodsskiverne. Rør grundigt. Steg gulerødderne i 3-4 minutter, tilsæt vandet, sæt låget tæt på gryden, skru varmen ned til lav og småkog i omkring 20 minutter, eller indtil gulerødderne er næsten kogte.
  3. Tag låget af gryden, tilsæt salt og sort peber eller chilipulver og kog, indtil væsken er næsten kogt af, og gulerødderne er bløde. Rør frisk persille eller korianderblade og citronsaft i. Ofres til Krishna.

    Flere opskrifter fra samme artikel i næste nummer.

BTG 20-12, 1985