– Af Lalitanatha Dasa –
”Renlighed står guddommelighed nær (’Cleanliness is next to Godliness’)”, sagde Prabhupada ofte. Ingen tvivl om, at renlighed er et meget vigtigt princip i praktiseringen af åndeligt liv. I den forbindelse er sæbe relevant som en vigtig ingrediens i renlighed. Ofte tager vi sæbe for givet, men sæbe er ikke bare sæbe. Nogle sæber bør man ikke bruge, specielt dem, der er lavet af uacceptable animalske ingredienser. Heldigvis findes der mange brugbare sæber, selv for en Krishna-bevidst hengiven.
Sæber inklusive håndsæbe, vaskepulver og rengøringssæbe består af enten vegetabilske, animalske eller mineralske ingredienser, så det er klogt at se på indholdsfortegnelsen, før man køber en sæbe. Sæber, hvis indholdsfortegnelse indeholder ordet ’tallowat’ (f.eks. Sodium Tallowat), skal man holde sig fra, da tallowat er fedt fra dyr (’talg’). Pas også på med glycerin, der kan være fremstillet animalsk.
Ellers skulle sæber generelt være i orden at bruge. Hvis man vil være helt sikker på indholdet af en sæbe – for man kan jo aldrig være sikker på, hvad fabrikanten finder på at tilsætte – er det dog en god ide at lave sin egen sæbe. Hvis vi taler om håndsæbe, er det ret let. Man skal bare forstå, at kemisk set består sæbe af en olie, der kombineres med en base. Resultatet er et produkt, sæbe, der kan forbinde sig med både fedt og vand, hvilket er grunden til, at sæbe er så godt til rengøring.
Tre ingredienser er nok til en god sæbe: en olie, en base og lidt vand. Med hensyn til olier kan alle vegetabilske olier bruges. Kokosolie og olivenolie er populære og giver fine sæber. Selv har jeg fundet ud af, at en helt almindelig rapsolie også giver en rigtig god sæbe, som jeg har det godt med. Det er smag og behag, hvilken olie man foretrækker.
Med hensyn til en base lavede man i gamle dage sæbelud af aske, der er meget basisk. Man lod vand sive igennem aske, og resultatet var sæbelud. Nogle gange brugte man også urin, der bliver basisk, når det står i et stykke tid. Nu er det nemmeste at bruge kaustisk soda, der er en meget kraftig base og forhandles i bl.a. Matas.
Vandet er der for at befordre reaktionen mellem olien og basen.
Det enkleste er at lave sæben koldt. Produktet bliver kosmetisk set sikkert bedre, hvis man syder sæben, dvs. laver den med opvarmning, men en koldfremstillet sæbe er helt tilstrækkelig til privat brug. Grundopskriften er som følger:
- 900 g olie (= 1 liter olie)
- 105 g kaustisk soda
- 215 g varmt vand
Opmål vandet i et halvliters målebæger. Afvej kaustisk soda i et separat bæger. Dernæst skal den kaustiske soda hældes op i vandet, men det er klogt først at gå udenfor med de to bægre. Hæld forsigtigt den kaustiske soda ned i vandet (ikke omvendt). Pas på, der bliver afgivet kraftige dampe, når kaustisk soda blandes med vand. Blandingen bliver varm og kan også begynde at koge, så hold reaktionen på en arms afstand (det kan være nødvendigt at røre i den et øjeblik for at sætte reaktionen i gang).
Når reaktionen er faldet til ro, hældes blandingen sammen med olien, der står klar i en skål. Til sidst piskes olien med f.eks. en stavblender i et par minutter, indtil blandingen bliver ugennemsigtig mælkeagtig og begynde at dufte ’rent’ ligesom sæbe. Som afslutning hældes blandingen op i forme, f.eks. bageforme af silikone. Sæben skal herefter stå og tørre/størkne, gerne i nogle måneder. Selve størkningen er færdig efter nogle dage, og tørringen finder sted over et par måneder. Jo længere sæben tørrer, jo bedre bliver den.
Sådan kan man lave sin egen håndsæbe, hvor man ved, hvad man får, sågar til en pris på under 1 kr. pr. stykke håndsæbe. God fornøjelse og renligheden længe leve!