Love and education.

Love and education.

I den meget anbefalingsværdige bog ; ”Our Srila Prabhupada a friend to all,” samlet af Mulaprakrti devi dasi kan man læse følgende:

Vi var tre fætre ved Srngara Vata: Madhu. Druva og mig. Vi gik i 8.klasse på Vidyalaya Institute. Smådrenge som vi var, havde vi svært ved at skaffe lommepenge, så vi udtænkte en plan. Vi bankede et søm i enden af en lille pind og gik hen til Rupa Goswamis samadhi ved Radha Damodara-templet. Vi brugte pinden til at rage mønterne ud med og tog dem.

Madhu holdt bagvagt, Druhva stod ved Srila Prabhupadas vindue for at se om han kiggede, og jeg stjal pengene. Vi var et tremandsteam.

En dag lagde Srila Prabhupada mærke til os fra sit køkkenvindue. Han råbte:” Nej, nej, tyve, ikke stjæle!.”

Han sagde til den gamle mataji Saroniji, ”Se hvad drengene gør.” Så kaldte han på os og sagde: ” I drenge er fra Goswami-familien i Nityananda vamsa(dynastiet). Hvorfor gør I det her? Jeg bliver nødt til at sige det til jeres fædre og til tempelpræsterne. Prabhupada kom ud for at fange os, men vi flygtede.

Om aftenen kom vi tilbage til hans rum og bad ham; ” Fortæl ikke hvad vi har gjort. Ellers får vi ikke lov at komme her til Bhajana.” Vi var overraskede over, at han ikke var vred på os.

Srila Prabhupada sagde: ” I er nogle gode drenge. Kom venligst ind og sæt jer sammen med mig. Jeg vil give jer nogle sødsager. Jeg ved at I er fra Srngara Vata og at I er i Nityananda vamsa, derfor giver jeg jer prasadam.” Han gav os chironji, store og små stykker slik, som han opbevarede i en beholder. Mens han satte sig ved siden af os, sagde han: ”Vær søde ikke at stjæle på denne måde. Hvad skal I bruge pengene til?” Jeg sagde; ”Vi skal i biografen og vi har ingen penge, så vi bliver nødt til at tage dem.” Prabhupada sagde: ”Gør det ikke, Hvis Krishna ønsker at I skal have noget, så vil Han give jer pengene.” Derpå sagde han, at vi skulle synge Hare Krishna i stedet for. Han sagde: ” Hvis I synger Krishnas navne vil I blive fuldstændigt tilfredsstillede, og unyttige ønsker vil forsvinde. Men hvis I fortsætter med at stjæle, vil der komme en reaktion.” Vi hørte dog ikke efter. Vi var uartige og ikke interesserede i at adlyde.

Næste gang vi var på tyvetogt prøvede jeg at stikke af ad bagvejen. Der var et baeltræ der og en mur. Bag ved muren boede mælkemanden, som havde et par hunde. En af hundene bed mig i benet da jeg løb. Det var et slemt bid, og jeg kom på hospitalet og fik fjorten insprøjtninger i maven imod hundegalskab.

Senere da vi mødte Srila Prabhupada igen, var han meget venlig og sagde, at han var ked af det. Han huskede os på, at han havde advaret os om, at der ville komme en reaktion, hvis vi fortsatte med at stjæle. Denne gang troede vi på ham. Så fra den dag stjal vi aldrig mere.