Af Vaisesika Dasa

Prabhupada-maratonet er ren nostalgi, ikke sandt?

Forkert!

Nostalgi er en sentimental længsel efter eller vemodig kærlighed til fortiden. Men Srila Prabhupadas maraton, den verdensomspændende årsafslutning i form af et fremstød for at forøge bogdistributionen, er langt fra sentimental. Tværtimod motiverer det til handling her og nu og forøger de praktiske resultater. Det er lige så vigtigt i dag, som det var i december 1972, da de hengivne i Los Angeles startede denne nu traditionelle ISKCON-begivenhed ved en dag spontant at blive ude til sent på aftenen for at distribuere Srila Prabhupadas bøger for at glæde ham. Ingen af distributørerne vidste, at de andre havde bestemt sig for at blive sent ude. Det var et spontant udbrud af entusiasme fra alle på samme tid. Udbruddet spredte sig som en løbeild over hele ISKCON’s verden og gav ophav til en eksplosion af nye hengivne, der var ivrige efter at glæde Srila Prabhupada ved at distribuere hans bøger til de lidende masser.

Grunden til, at disse hengivne udstrakte sig selv, er lige så gyldig nu, som den var dengang. Ja, masserne lider mere nu end nogensinde før. Historien beviser, at distribution af bøger er en effektiv måde at sprede en ideologi på. At distribuere Srila Prabhupadas bøger er derfor en særdeles effektiv måde at sprede Krishna-bevidsthed på over hele verden og give lindring til de betingede sjæles konstant voksende lidelser.

I 1951 skrev Srila Prabhupada til R. Prakash om sin ”trefoldige handlingsplan” til udbredelsen af Krishna-bevidsthed over hele verden:

”Gennem (a) melodiske sange, (b) propaganda gennem trykpressen og (c) propaganda fra talerstole.”

I et brev fra 1972 til Jayadvaita skrev Srila Prabhupada:

“Disse bøger og magasiner er vores vigtigste propagandavåben i kampen mod uvidenheden fra Mayas hær. Jo mere vi producerer en sådan litteratur og sælger den i overflod over hele verden, desto mere vil vi redde verden fra dens selvmordskurs.”

Omfattende bogdistribution er, har altid været og vil i den forudseelige fremtid være en sund strategi for udbredelsen af Krishna-bevidsthed. Når som helst nogle påtager sig besværet med at udgive en bog, tager folk det alvorligt. Når disse bøger finder vej til folks hjem, biblioteker og skoler, kommer ideerne i disse bøger ud og slår sig ned i læsernes sind og hjerte, ligesom frø fra en blomst slår rod i frugtbar jord.

At bruge det skrevne ord til at forvandle menneskesamfundet er et tidløst våben, der er mere effektivt end sværd og bomber til at ændre folks tankegang og vaner.

Et eksempel er, hvordan fire markant forskellige grupper af engelske kolonier i 1776 slog sig sammen, kappede deres forbindelse til England og erklærede deres uafhængighed. Hvordan og hvorfor gjorde de pludselig dette? Et sådant oprør krævede, at deltagerne ikke blot var modige, men også havde velbegrundet tro på dets formål og udfald. Hvad drev disse kolonister til at sætte deres liv på spil for denne sag?

Ifølge historikerne var de drevet af Thomas Paines pen. Paine skrev, hvad der blev den mest sælgende, mest læste og mest vellykkede politiske tryksag i historien, Common Sense. Den amerikanske diplomat og forfatter Joel Barlow skriver om indflydelsen af Paines pjece:

”Uden Paines pen ville Washington have svunget sit sværd forgæves.”

Kort sagt er pennen mægtigere end sværdet.

Srila Prabhupada var helt overbevist om, at når hans transcendentale bøger blev distribueret over hele verden på talrige sprog, ville de i sidste instans gennemtrænge samfundet og bringe folk til nye måder at tænke og handle på. I 1974 skrev Srila Prabhupada til Hrdayananda:

“Ved at trykke disse bøger om vores Krishna-bevidste filosofi på så mange forskellige sprog kan vi i virkeligheden indgyde vores bevægelse i masserne af personer over hele verden, specielt der i Vestens lande, og vi kan bogstaveligt talt gøre hele nationer til Krishna-bevidste nationer.”

Prabhupada-maratonet er blevet en årlig begivenhed, og derfor tager man det måske for givet. Det er derfor nyttigt ikke blot at huske på, hvor effektive bøger er, men også den måde, som Srila Prabhupada, vores grundlægger-acarya, understregede distributionen af sine bøger som et universalmiddel:

“Hvis der er rigeligt med bøger, vil alt andet lykkes. Praktisk taget er vores Samfund bygget på bøger.” (Brev til Yogesvara, 28. december 1971)

Vi, der har læst og taget læren i Srila Prabhupadas bøger til os, ved, hvor effektive de er til hæve ens bevidsthed. De giver os lindring, befrier os for forvirring og giver os et virkeligt åndeligt, lykkeligt liv! At dele denne lykke med andre ikke blot glæder Srila Prabhupada, men det er også en avanceret form for sadhana. Hold jer derfor ikke tilbage fra at investere jeres tid, energi og penge i Prabhupada-maratonet, der nu er på trapperne. En sådan investering vil komme tilbage mange gange og hjælpe til at redde verden fra dens selvmordskurs.

Kilde: http://www.dandavats.com/?p=53951

Comments are closed.