Der var engang en pottemager. Han var meget fattig, men drømte ofte om at blive rig. Han boede i en lille hytte, hvor han også stillede sine potter.
En dag efter at have lavet en ualmindelig flot potte lå han på sin seng og dagdrømte. Han forestillede sig, hvordan han ville sælge potten, han netop havde lavet. Så ville han bruge fortjenesten til at købe mere ler og lave to potter. Når han havde solgt dem, ville han købe mere ler og lave fire potter. Han ville købe mere ler og sælge flere potter og købe endnu mere ler til flere potter, og snart ville han være en holden mand.
”Og når jeg så er en rig mand, gifter jeg mig med landsbyens smukkeste pige,” drømte han videre. ”Og hun vil ikke kunne sige nej, for jeg er en rig mand.”
Så tænkte pottemageren: ”Men måske vil hun blive stolt over at være en rig mands kone, og hun vil begynde at kommandere rundt med mig.” Pottemageren blev beslutsom og fast. ”Hvis hun bliver stolt, sparker jeg hende.” Og pottemageren sparkede voldsomt ud med det ene ben, ramte sin eneste potte og slog den i stykker.